»Tillæg«, Iværksættere: Min egen virksomhed – Selvhjulpenhed, 2017
»Tillæg«
Ordliste
-
acceleratorEn organisation, der sørger for penge, kontorpladser, mentorer eller anden støtte til en ny virksomhed i løbet af en defineret tidsperiode. Til gengæld får acceleratoren en lille procentdel af ejerskabet af den nye virksomhed.
-
afskrivningerEn regnskabsmetode, der bruges til at reducere værdien af et aktiv i løbet af dets produktive levetid. Reduktionerne svarer omtrentligt til aktivets forventede forringelse på grund af, at det bliver overflødigt eller slidt.
-
aktivEn ting, håndgribelig eller uhåndgribelig, som en virksomhed ejer eller kontrollerer, og som vil give en fremtidig fordel. Værdien af en virksomheds samlede aktiver sammenfattes på en balance.
-
arbejdsprocesEn række af gentagne trin eller opgaver, der, når de udføres konsistent, medfører et ønsket resultat. Også kaldet en virksomhedsproces.
-
balanceEn finansiel opgørelse, der sammenfatter en virksomheds aktiver og passiver, såvel som ejerens egenkapital i en defineret tidsperiode. På balancen vil virksomhedens aktiver være lig med summen af dens passiver samt ejerens egenkapital.
-
bedste metodeEn måde at gøre noget på, som anses som den mest effektive tilgang for en bestemt virksomhed eller branche.
-
betalingsbetingelserBetingelser, der er aftalt mellem en kunde og en sælger for at færdiggøre et salg.
-
bevillingMidler, der gives til et særligt formål, der normalt ikke skal betales tilbage.
-
bootstrappingProcessen, hvor en person opbygger en virksomhed ved selv at udføre alt arbejdet.
-
bruttomarginDen procentdel penge en virksomhed har tilovers, når dens variable udgifter er trukket fra salgsindtægterne (og før faste udgifter er fratrukket). Bruttomargin er vigtig, fordi den gør en virksomhed i stand til at sammenligne sig selv med andre lignende virksomheder.
-
bruttoresultatForskellen mellem variable udgifter og salgsindtægt. Bruttoresultat er vigtigt, fordi det afspejler en virksomheds kernerentabilitet. Bruttoresultat vises på en resultatopgørelse.
-
cashflowEn opgørelse over de penge, der går ud og ind af en virksomhed i en nærmere defineret periode.
-
cashflowopgørelseEn finansiel opgørelse, der sammenfatter penge, der kommer ind, og penge, der går ud, baseret på en virksomheds operation, investering og finansielle aktiviteter.
-
cashflow-prognoseEn prognose af penge, der er modtaget og betalt, i en nærmere defineret periode.
-
crowdfundingEn finansieringsmetode, hvor et stort antal mennesker støtter en virksomhed ved hver især at betale mindre pengebeløb gennem internettet.
-
de sociale medierRedskaber på nettet, der bruges til at kommunikere med, engagere og lytte til kunder.
-
detailhandlerEn virksomhed, der sælger direkte til forbrugere.
-
distributørEn virksomhed, der leverer produkter til andre virksomheder.
-
dårlig gældEn gæld, som en virksomhed pådrager sig, når en kunde, der har fået kredit fra en virksomhed, ikke betaler de penge, der skyldes. Virksomheden afskriver beløbet, der skyldes, som uerholdeligt eller dårlig gæld.
-
effektivitetOpnå et ønsket resultat uden at spilde tid, energi, materialer eller penge.
-
efterspørgselAntallet af ydelser eller produkter, som kunder er villige og i stand til at købe til en bestemt pris.
-
egenkapitalVærdien af ejerskab. I mange tilfælde er egenkapital den monetære værdi af ejerskab, når alle passiver er trukket fra alle tilgængelige aktiver.
-
ejers egenkapitalVærdien, der er tilbage, når man har trukket alle virksomhedens passiver fra alle aktiverne. Værdien af en ejerens egenkapital sammenfattes på en balance.
-
el, varme, vandForsyningsvirksomheder, som for eksempel el, gas eller vand.
-
engagereAktivt involvere en anden person eller part eller opfordre til deltagelse.
-
fakturaEn specificeret regning fra en virksomhed, der nævner de ydelser eller produkter, der er leveret.
-
faste udgifterEn udgift en virksomhed har uanset, hvor meget den producerer eller sælger. Eksempler på faste udgifter kan være husleje, forsikringer og administrative lønninger.
-
feedbackNyttig information, der bliver delt for at give perspektiv og tilskynde til forbedring.
-
forfalden gældPenge, som en virksomhed skylder dens leverandører for ydelser eller produkter, som virksomheden har købt på kredit.
-
fortjenesteEt økonomisk overskud, hvor indtægter minus udgifter er et positivt beløb.
-
franchiseEn rettighed, der gør en virksomhed i stand til at operere og sælge særlige ydelser eller produkter et bestemt sted.
-
grossistEn virksomhed, der sælger store partier af produkter til detailhandlere.
-
gældPenge, der er lånt og skyldes til en anden person eller organisation.
-
handlingsmakkerEt gruppemedlem, der støtter og holder et andet gruppemedlem ansvarlig for at holde hans eller hendes ugentlige forpligtelser.
-
indkomst (for en person eller en familie)De penge, som en person eller en familie modtager eller tjener.
-
indkomst (for en virksomhed)Penge, der forbliver efter udgifter er fratrukket indtægter. Indkomst kaldet også nettoresultat eller bundlinje.
-
indtægtPenge, som virksomheden modtager fra kunder for at sælge ydelser og produkter.
-
indtægts- og udgiftsoversigtEn finansiel formular, der bruges til at bogføre indtægter og udgifter.
-
intellektuel ejendomsretIdeer eller opfindelser, hvis ejerskab er blevet juridisk beskyttet.
-
investeringsengelEn velhavende investor, der giver en ny virksomhed penge og mentorskab til gengæld for en del af ejerskabet af virksomheden.
-
kapitalVirksomhedens aktiver, såsom penge, udstyr eller ejendomme, der bliver brugt til at producere ydelser eller produkter.
-
kassebeholdningSamlet mængde af penge, der lige nu er tilgængelig på en konto.
-
kassekreditEn lånearrangement, der gør det muligt for en virksomhed at låne penge efter behov op til en bestemt beløb, sædvanligvis til kortsigtede formål.
-
kernevirksomhedHovedaktiviteten, som en virksomhed blev dannet til at udføre. En virksomhed bør konstant arbejde på at forbedre og blive dygtigere indenfor den aktivitet.
-
konkurrencefordelEn tilstand eller et forhold, der gør en virksomhed i stand til at fungere mere effektivt, tilbyde bedre kvalitet eller give bedre fordele end andre virksomheder. En konkurrencefordel gør en virksomhed i stand til at få eller beholde flere kunder.
-
kreditEn aftale mellem en långiver og en låntager, der gør en låntager i stand til at købe en ydelse eller produkter nu og betale långiveren senere.
-
kundeEn person eller en organisation, der køber ydelser eller produkter fra en virksomhed.
-
kvitteringDokumentation for, at en virksomhed har modtaget penge til gengæld for ydelser eller produkter.
-
lagerlisteEn sammenfatning af alle produkter eller materialer, som virksomheden ligger inde med, og som den kan sælge eller bruge.
-
leverandørEn virksomhed, der sælger ydelser eller produkter til en anden virksomhed.
-
licensOfficiel eller lovfæstet tilladelse til at gøre eller bruge noget.
-
lønEn regelmæssig betaling foretaget af en virksomhed til en medarbejder, traditionelt baseret på det antal timer, der er blevet arbejdet.
-
markedFolk eller organisationer, der har potentiale til at købe ydelser eller produkter.
-
mentorEn pålidelig og erfaren rådgiver, der vejleder og opmuntrer en person med mindre erfaring.
-
mikrolånEn forholdsvis lille sum penge, der udlånes af en organisation til en virksomhed, der ikke har adgang til traditionelle banktjenester.
-
milepælEn begivenhed, der markerer en virksomheds fremgang.
-
nettomarginDen procentdel af penge, som en virksomhed beholder, når både de variable udgifter og de faste udgifter er fratrukket dens salgsomsætning. Nettomargin er vigtig, fordi den gør en virksomhed i stand til at sammenligne sig selv med andre lignende virksomheder.
-
nettoresultatForskellen mellem salgsindtægt og alle udgifter (både variable udgifter og faste udgifter). Henvises også til som nettoindkomst eller bundlinje. Nettoresultat vises på en resultatopgørelse.
-
netværkEn gruppe af forbundne mennesker eller organisationer.
-
omkostningDe penge en virksomhed bruger på at producere noget eller levere en ydelse.
-
P2P-lånEn lånemetode, hvor personer låner til virksomheder, de ikke har nogen forbindelse til, gennem en tjeneste på nettet.
-
partnerEn organisation eller en person, der er indgået et samarbejde med en virksomhed for at støtte dens forretningsforetagender.
-
passivEn virksomheds gæld eller forpligtelse. En virksomheds samlede passiver sammenfattes på en balance.
-
patentEn rettighed, der er registreret af en virksomhed hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der forhindrer andre i at lave, bruge eller sælge virksomhedens opfindelse.
-
personlig virksomhedsplanlæggerEn skabelon, der bruges til kontinuerligt at organisere detaljerne og evaluere den praktiske anvendelighed af en forretningsmulighed.
-
profit- og tabsopgørelseEn finansiel opgørelse, der sammenfatter indtægter og udgifter i en nærmere defineret periode, og som angiver, om en virksomhed har haft en fortjeneste eller et tab. Kaldes også en resultatopgørelse.
-
regulativEn regel eller en lov, som en offentlig institution har fastsat.
-
rentePenge, der betales for lånte penge (eller modtages for lånte penge).
-
renteindtægtPenge, der tjenes ved at låne penge i en nærmere defineret periode.
-
renteudgifterOmkostninger ved at låne penge.
-
ressourceAlt, der kan bruges til at drive en virksomhed.
-
resultatopgørelseEn finansiel opgørelse, der sammenfatter indtægter og udgifter i en nærmere defineret periode, og som angiver, om en virksomhed har haft en fortjeneste eller et tab. Den kan også kaldes en profit- og tabsopgørelse.
-
salgskanalEt middel, hvorved en virksomhed sælger dens ydelser eller produkter til kunder.
-
selvhjulpenhedEvnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige nødvendigheder til sig selv og familien.
-
sæsonbetonet Et regelmæssigt og forudsigeligt mønster, hvorefter en virksomheds aktivitet svinger alt efter sæson eller tid på året.
-
søgemaskineoptimering (SEO)Processen med at forbedre en hjemmesides position i søgeresultater på nettet for at lede flere potentielle kunder til den hjemmeside.
-
tabEn økonomisk formindskelse, hvor indtægter minus udgifter er et negativt beløb.
-
tilgodehavenderPenge, som en virksomhed har til gode for ydelser eller produkter, som kunder har købt på kredit.
-
udgifterPenge, som en virksomhed bruger på at få ydelser eller produkter.
-
udgifter til medarbejdere, der ikke er lønArbejdsgiverbetalte udgifter i forbindelse med en medarbejder, såsom skat, forsikringsdækning og andre goder, der ikke er løn.
-
variable udgifterEn virksomhedsudgift, der varierer alt efter, hvor meget en virksomhed sælger eller producerer. En variabel udgift kan være de penge, du bruger på råvarer eller arbejdskraft til et produkt.
-
vejledningEt dokument, som indeholder en trin for trin-vejledning, der beskriver, hvordan man udfører forskellige ting i virksomheden.
-
venturekapitalEn stor sum penge, som en finansieringsvirksomhed investerer i en virksomhed med en forventning om en betydelig vækst af virksomheden og et eventuelt yderst profitabelt salg af virksomheden.
-
virksomhedsstrukturEn anerkendt juridisk enhed valgt af en virksomhed, såsom en enkeltmandsfirma, partnerskab eller aktieselskab.
-
visionEt billede af en fremtidig ønsket tilstand.