Selvhjulpenhed
4. Lær


»Finde kunder«, Iværksættere: Min egen virksomhed – Selvhjulpenhed, 2017

»Finde kunder«

Lær

Maksimum tidsforbrug: 65 minutter

1. Vigtigheden af kunder

Læs:

Kunder skal være fokus i din virksomhed. Deres oplevelse med din virksomhed vil i høj grad bestemme, hvor godt det går. Fokuser alle aspekter af din virksomhed på at imødekomme deres behov. Du vil gerne have, at de er begejstrede for de oplevelser, de har med din virksomhed.

2. Hvem er min kunde?

Læs:

Som virksomhedsejer bør du få en detaljeret forståelse af den type mennesker, grupper eller organisationer, der mest sandsynligt vil købe dine ydelser eller produkter. Jo mere du forstår dine kunder, jo mere specifik kan budskaber, oplevelsen og support blive. Nogle faktorer, der kan hjælpe dig til at finde din målgruppe, omfatter:

  • Demografisk: Alder, køn, ægteskabelig status, beskæftigelse, indkomstniveau

  • Organisatorisk: Offentlig eller privat sektor, håndværk- eller kontorområdet, engros eller detail.

  • Geografisk: Lokation, befolkningstæthed

  • Psykografisk: Personlighed, livsstil, interesser, holdninger, meninger

  • Adfærd: Købeadfærd, loyalitet overfor mærke, goder, der søges

3. Definering af mit forretningsbudskab

Læs:

Når du har fundet din kundemålgruppe, så er det vigtigt at kommunikere til dem, hvorfor de bør være interesseret i den ydelse eller det produkt, din virksomhed tilbyder. Som en hjælp til at kommunikere dette, kan du udvikle en kort forretningsbudskab, der hurtigt reklamerer for det, din virksomhed tilbyder, og for det, der adskiller den fra andre. Det bør indeholde tre essentielle dele:

  1. Navnet på din virksomhed.

  2. Din ydelse eller dit produkt.

  3. Grunden til, at din ydelse eller dit produkt er anderledes eller bedre. (Henvis til din Personlig virksomhedsplanlægger for at gennemgå grunde til, at din ydelse eller dit produkt er anderledes eller bedre.

Her er et eksempel på et kort forretningsbudskab:

»Hej, jeg hedder Terry. Jeg har startet en virksomhed, der hedder De skjulte markers-catering. Vi tilbyder sunde cateringmuligheder til virksomhedsbegivenheder, familiesammenkomster og til andre grupper. Vi bruger kun de mest friske, økologiske ingredienser i vores måltider. Vores fokus er på at glæde sundhedsbevidste folk, der ønsker kreative vegetariske retter og en problemfri oplevelse.«

En kvinde bruger en 2-i-1 computer

4. Klarlægge de bedste salgskanaler for min virksomhed

Læs:

Det er vigtigt at finde den mest effektive måde at nå dine kunder. Mange virksomhedsejere bruger adskillige fysiske kanaler og e-handelskanaler til at sælge til og kommunikere med deres kunder. Men det er bedst for nye virksomhedsejere at fokusere på kun at udvikle en fysisk kanal og en e-handelskanal, Yderligere kanaler kan føjes til, når virksomheden begynder at vokse. Almindelige salgskanaler omfatter disse, der står herunder:

Fysiske salgskanaler

  • Direkte salg: Du eller din sælger sælger direkte til kunder gennem personlig kontakt.

  • Distribution eller engros: Du sælger til en distributør eller en grossist, der køber dit produkt i store partier og derefter sælger det til andre detailbutikker.

  • Detailhandler: Du sælger til detailbutikker, og de sælger til kunder.

E-handelssalgskanaler

  • Hjemmeside: Salg foregår på din egen hjemmeside.

  • Onlinebutik: Salg foregår på en onlinebutiks hjemmeside, ikke din egen hjemmeside.

  • Mobilapp: Salg foregår gennem en mobilapp.

5. Tiltræk kunder … med hvad?

Læs:

Din virksomhed vil ikke automatisk tiltrække kunder. Du skal tilbyde ting, som de godt kan lide, og som de tror, vil være til gavn for dem. Sørg for, at dit forretningsbudskab er knyttet til det, som dine potentielle kunder gerne vil have. Sæt dig selv i dine kunder sted og spørg: »Er jeg interesseret i at købe den ydelse eller de produkter, som denne virksomhed tilbyder? Hvorfor eller hvorfor ikke?«

Kloge virksomhedsejere er kreative i deres forsøg på at få deres kunders opmærksomhed. Nogle måder at få kunders opmærksomhed på er nævnt nedenfor.

Komme med oplysninger-ikon

Komme med oplysninger og indsigt i videoer, blogs, nyhedsbreve, artikler og messer.

Støtte-ikon

Støtte kundernes interesser og sociale projekter, såsom at sponsorere begivenheder.

Afprøve-ikon

Lade kunder prøve ydelsen eller produktet for en betydelig nedsat pris eller gratis ved for eksempel at tilbyde prøver eller kuponer.

Tillid-ikon

Indgyde tillid til virksomhedens ry og kvaliteten af dens ydelser eller produkter gennem kundeanmeldelser, branchepriser og andre kvalitetssikringer.

Tilgængelig-ikon

Gøre din virksomhed let tilgængelig og tidsbesparende ved at gøre det let at finde din virksomhed og at interagere med den (søgemaskiner kan for eksempel være med til at gøre din virksomhed let at finde på nettet).

Partner-ikon

Indgå et kreativt partnerskab med en populær, ikke-konkurrerende virksomhed, der har den samme målgruppe

6. Måle succesen med at kommunikere med kunder

Læs:

Det er vigtigt at måle, om din kommunikation tiltrækker kundernes interesse, medvirker til flere salg og øger fortjenesten. For at gøre det skal du måle:

  • En særlig måde, du kommunikerer med dine kunder.

  • Hvad virksomhedens resultat er.

Gennemgå følgende eksempler.

Måle succesen med at kommunikere med kunder

At have travlt er ikke det samme som at have succes. Hvis din kommunikation ikke giver resultater, så er den spild af din tid. Det er derfor, at det er vigtigt, at du altid måler dine resultater.