»Få min virksomhed til at vokse: Mit fundament: Stræb efter at lære: Find ud af, hvor du skal hen, og hvordan du kommer derhen«, Iværksættere: Min egen virksomhed – Selvhjulpenhed, 2017
»Få min virksomhed til at vokse: Mit fundament: Stræb efter at lære: Find ud af, hvor du skal hen, og hvordan du kommer derhen«
Mit fundament: Stræb efter at lære: Find ud af, hvor du skal hen, og hvordan du kommer derhen
Maksimum tidsforbrug: 20 minutter
Aktivitet – Sæt mål (i løbet af ugen)
Trin 1: Læs citatet af præsident Howard W. Hunter. Ved at arbejde mod mål, forvandler vi vores håb til handling.
Præsident Howard W. Hunter
»Dette er omvendelsens evangelium, og vi har brug for omvendelse og løsninger. Processen med at omvende sig, forpligte sig og sætte mål bør være en vedvarende proces … Det anbefaler jeg jer.«
»The Dauntless Spirit of Resolution«, foredrag på Brigham Young University, 5. jan. 1992, s. 2, speeches.byu.edu
Målene bør:
-
Være specifikke og målbare.
-
Være skrevet ned og anbragt et sted, hvor du kan se dem dagligt.
-
Have tidspunkter for færdiggørelse.
-
Kræve specifikke handlinger for at blive udført.
-
Konstant gennemgås, rapporteres og opdateres.
Trin 2: På et andet stykke papir skal du skrive 2 eller 3 mål, der vil hjælpe dig med at opnå din »livsmission«. Følg eksemplet nedenunder. Anbring papiret et sted, hvor I kan se det dagligt.
Mål |
Hvorfor? |
Specifikke trin til at nå målet |
Tidsplan |
Hvem vil jeg rapportere min fremgang til? |
---|---|---|---|---|
EKSEMPEL: Læse 30 minutter i Mormons Bog hver dag. |
Så jeg dagligt kan modtage vejledning fra Helligånden. |
1. Stå op kl. 6.30. 2. Læs inden morgenmaden. 3. Skriv min fremgang på skemaet. |
Jeg vil evaluere min fremgang hver aften, inden jeg går i seng. |
Jeg vil dele mit fremgangsskema med et familiemedlem hver søndag. |
Aktivitet – Find en mentor (i løbet af ugen)
Trin 1: Læs citatet af ældste Robert D. Hales.
Ældste Robert D. Hales
»Da jeg var ung voksen, søgte jeg råd hos mine forældre og fra folk, der var trofaste, og som jeg stolede på. En var præstedømmeleder, en anden var en lærer, der troede på mig … Udvælg bønsomt mentorer, der vil jeres bedste rent åndeligt.«
»Mød udfordringerne i verden i dag«, Liahona, nov. 2015, s. 46
Du har brug for en med megen erfaring til at besvare dine spørgsmål – en, der har gjort det, som du ønsker at gøre. Andre mentorer kan være retskafne venner eller familiemedlemmer. Det er mennesker, som er villige til at bruge mere tid på at opfordre dig til at ændre dit liv og holde dig ansvarlig for din fremgang.
Trin 2: Tænk over den hjælp, du har brug for. Lav en liste over mennesker, der kunne være jeres mentorer. Tænk over og bed om listen med navne.
Trin 3: Besvar spørgsmålene nedenunder for at opbygge en kontakt til en mentor. For at bede en person om at være jeres mentor kan I bare spørge: »Jeg forsøger at ændre mit liv. Vil du hjælpe mig?«
Min mentor |
---|
Hvem kunne du godt tænke dig som mentor? |
Hvad vil du spørge ham eller hende om for at blive din mentor? |
Hvornår kan I mødes, så I kan fortælle om jeres »livsmission« og mål? |
Hvor tit vil du mødes med din mentor? |
Trin 4: Husk, at I er ansvarlige for jeres »livsmission.« Når I mødes med jeres mentor:
-
Gennemgå jeres fremgang.
-
Gennemgå forhindringer for fremgang, og hvad du gør for at overvinde dem.
-
Gennemgå specifikt, hvad du planlægger at gøre, inden du mødes med din mentor igen.
Uddannelse til en bedre tilværelse
Hvis I ikke har mulighed for at se videoen, så vælg et medlem af gruppen til at læse følgende tekst
Ældste Joseph W. Sitati: Da jeg var 13, boede jeg langt ude på landet i Kenya. Folk havde meget lidt. Men dem, der virkede til at have råd til de ting, som andre beundrede, var dem, der havde en god uddannelse. Jeg indså, at uddannelse var nøglen til en bedre tilværelse.
Tanken blev ved med at komme til mig om at tage hen og tale med rektor på en af de skoler, jeg virkelig ønskede at gå på. Jeg behøvede min fars cykel til denne rejse, der tog en halv dag. Jeg havde aldrig været ude af min landsby. Jeg talte ikke særligt godt engelsk, og rektor var en hvid mand. Jeg havde aldrig før mødt eller talt med en hvid mand, så det var en skræmmende tanke.
Noget inde i mig skubbede mig frem og sagde, at jeg skulle gøre det, så jeg tog af sted for at besøge rektoren. Da jeg kiggede på ham, kunne jeg se, at han var ret overrasket over at se denne unge fyr, der stod foran ham som en soldat. Han havde venlige øjne, så det gav mig mod. Jeg fortalte ham, at jeg virkelig gerne ville gå på hans skole, og jeg ville blive glad, hvis han ville optage mig. Han sagde så: »Det må vi se, når prøveresultaterne er ude.« Jeg sagde: »Tak.« På mindre end fire minutter var jeg ude af kontoret.
De fire minutter, jeg tilbragte på det kontor, var et afgørende øjeblik i mit liv. Jeg var den eneste elev fra min skole, der blev valgt til en af de bedste skoler i vores område. Det faktum, at denne gode mand havde givet mig denne mulighed, gjorde mig taknemlig, og det inspirerede mig til at stræbe efter at blive den bedste i klassen.
Det gjorde det muligt for mig at gå på en anden god skole og derefter forberede mig til universitetet. Min uddannelse gjorde mig i stand til at finde min hustru på universitetet. Den gjorde mig i stand til at finde et job i byen. Da vi boede i Nairobi, mødte vi et missionærægtepar, der inviterede os ind i deres hjem, hvor de afholdt møder med medlemmer af Kirken. Hvis jeg ikke havde været i Nairobi på det tidspunkt, havde jeg aldrig fundet evangeliet. Det faktum, at jeg havde et sikkert job, gjorde mig i stand til at tjene i Kirken.
Jeg vidner om, at uddannelse er en nøgle til selvhjulpenhed. Det vil åbne for mange muligheder for, at I kan sørge for jer selv timeligt og også blive åndeligt selvhjulpne.