Kapitel 16

Sabbatten – en fryd

Sabbatten er en dag til aktiv, frydefuld tilbedelse.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Når præsident Spencer W. Kimball besøgte Kirken overalt, glædede han sig over at se de hellige ære sabbatsdagen. Han fortalte især om to mænd, han havde mødt, som var blevet velsignet i deres anstrengelser for at holde sabbatsdagen hellig:

»I en stav interviewede jeg for nylig en mand til et vigtigt embede i forbindelse med en omorganisering af staven. Og jeg sagde til ham: ›Hvad er din beskæftigelse?‹ Og han sagde: ›Jeg driver en tankstation.‹ Og jeg spurgte: ›Holder du åbent på sabbatten?‹ Hans svar var: ›Nej, det gør jeg ikke.‹ ›Jamen, hvordan kan du klare dig? De fleste tankstationsejere tror, at de er nødt til at holde åbent på sabbatten.‹ ›Jeg klarer mig udmærket,‹ sagde han. ›Herren er god mod mig.‹ ›Møder du ikke hård konkurrence?‹, spurgte jeg. ›Jo, i høj grad,‹ svarede han. ›På den anden side af gaden er der en mand, der holder åbent hele søndagen.‹ ›Og du har aldrig åbent?‹ spurgte jeg. ›Nej,‹ sagde han, ›og jeg er taknemlig, og Herren er velvillig, og jeg har nok til at dække mine behov.‹

Jeg var i en anden stav, ligeledes i forbindelse med en omorganisering, og en anden bror var under overvejelse til et af de største embeder, og da vi spurgte ham om hans beskæftigelse, sagde han, at han var i købmandsbranchen. ›Jamen, de fleste forretninger holder åbent på sabbatten. Gør du?‹ ›Vi har lukket om søndagen,‹ sagde han. ›Men hvordan kan du konkurrere med dem, der har åbent syv dage om ugen?‹ ›Vi konkurrerer. I det mindste klarer vi os ganske udmærket,‹ var hans svar. ›Jamen, skulle sabbatten ikke være din største dag?‹ ›Jo,‹ svarede han, ›vi ville sikkert sælge dobbelt så meget på sabbatten, som vi ville på en almindelig dag, men vi klarer os foruden, og Herren har været velvillig; han har været nådig; han har været god‹ … Og jeg kunne ikke lade være med at sige: ›Gud velsigne dig, min trofaste broder. Herren vil ikke være ligegyldig over for disse, tilsyneladende, ofre. Dine penge er uplettede. De vil helt sikkert ikke hindre dig i at finde vejen til Guds rige.‹« ¹

Præsident Kimball så sabbatten som en dag til aktiv, frydefuld tilbedelse – en tid til at lade verdens ting bag sig og fylde dagen med retskafne aktiviteter. Idet han citerede skrifterne, opmuntrede han de hellige til at gøre sabbatten »frydefuld« og til at imødekomme dagen med »et glad hjerte og et muntert ansigtsudtryk« (Es 58:13; L&P 59:15).²

Præsident Kimballs lærdomme

Herren har altid befalet sit folk at ære sabbatsdagen

Moses steg ned fra det skælvende, rygende Sinajbjerg og overbragte de omstrejfende Israels børn de ti bud, nogle grundlæggende regler for livsførelse. Disse bud var imidlertid ikke nye. De havde været kendt af Adam og hans efterkommere, som havde fået befaling om at efterleve dem fra begyndelsen, og de blev blot gentaget af Herren over for Moses. Og budene fandtes endda før jordelivet og var en del af prøven for det jordiske menneske, fastlagt af det store råd i himlen.

Det første af de ti bud kræver, at mennesker tilbeder Herren; det fjerde udpeger en sabbatsdag til dette specielle formål.

»Du må ikke have andre guder end mig …

Husk sabbatsdagen og hold den hellig.

I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal,

men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.

For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den« (2 Mos 20:3, 8-11).

For mange er dét at bryde sabbatten af mindre betydning, men for vor himmelske Fader er det ulydighed over for et af de vigtigste bud. Det er et bevis på menneskets forsømmelse af at bestå den personlige prøve, som før verdens skabelse blev bestemt for hver af os, »for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren deres Gud vil befale dem« (Abr 3:25) …

Det højtidelige bud, der blev bragt ned fra det tordnende Sinajbjerg, var »Husk sabbatsdagen og hold den hellig.« Budet er aldrig blevet afskaffet eller ændret. I stedet er det blevet forstærket i nyere tid:

»Men kom i hu, at på denne Herrens dag skal du ofre dine gaver og sakramenter til den Allerhøjeste og bekende dine synder for dine brødre og for Herren.

Og på denne dag skal du ikke gøre andet, ud over at du skal lade din mad blive tilberedt i hjertets oprigtighed, … så din glæde må være fuldstændig« (L&P 59:12-13).³

Sabbatten er ikke en dag til forretninger eller fornøjelse

Jeg vil … opfordre alle hellige overalt til en strengere overholdelse af sabbatsdagen. Herrens hellige dag er på vej til hurtigt at miste sin hellige betydning over hele verden … Menneskene ødelægger i højere og højere grad sabbattens hellige formål i jagten på velstand, fornøjelser, underholdning og tilbedelse af falske og materielle guder. Vi vedbliver at opmuntre alle hellige og gudfrygtige mennesker overalt til at overholde sabbatsdagen og holde den hellig. Forretninger ville ikke holde åbent på sabbatten, hvis de ikke fik kundebesøg på denne hellige dag. Det samme gælder for udflugtssteder, sportsarrangementer og alle slags underholdnings- og fornøjelsesaktiviteter. Jagten på de almægtige penge lader til at vinde over Herrens bud: »I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom« (3 Mos 19:30).⁴

Vi bemærker, at vi i vores kristne verden mange steder stadig har forretninger, der holder åbent på den hellige sabbat. Vi er sikre på, at magten til at kurere det ligger hos os selv, det købende publikum. Varehusene og butikkerne ville bestemt ikke fortsætte med at holde åbent, hvis vi undlod at købe hos dem. Vil I alle være så venlige igen at overveje denne sag. Tag det op til jeres familieaftener og diskutér det med jeres børn. Det ville være vidunderligt, hvis hver eneste familie besluttede sig til fra nu af ikke at købe noget på sabbatten.⁵

Vi er i udstrakt grad blevet en verden med overtrædere af sabbatten. På sabbatten er søerne fulde af både, strandene er overfyldte med mennesker, biograferne har deres bedste besøgstal og golfbanerne myldrer med spillere. Sabbatten er den foretrukne dag for rodeoer, kongresser og familieudflugter; selv sportsarrangementer afvikles fortrinsvis på den hellige dag. »Livet går sin gang,« er mottoet for mange, og vores hellige dag er blevet til en dag med morskab. Og fordi så mange mennesker betragter dagen som en feriedag, er der utallige andre, der appellerer til de morskabs- og profitsøgendes behov og ønsker …

At gå på jagt og at fiske på Herrens dag er ikke at holde den hellig. At så og pløje eller at høste på en sabbat er ikke at holde Herrens dag hellig. Ved at tage på udflugter, overvære sportskampe, rodeoer, væddeløb, forestillinger eller andre fornøjelser på den dag helligholder man den ikke.

Hvor mærkeligt det end kan lyde, prøver nogle ellers trofaste sidste dages hellige, der forsømmer kirkemøder for i stedet at more sig, at retfærdiggøre sig med, at de bedste fiskemuligheder vil gå tabt, hvis man ikke er på stedet netop den søndag, eller at ferien ikke vil blive lang nok, hvis man ikke »tager fri« om søndagen, eller at man ikke vil få den film at se, man ønsker, hvis man ikke netop gør det på sabbatten. Og når de bryder sabbatten, tager de ofte deres familie med sig …

Dette er ikke nogen kritik af legale former for fornøjelser – sport, udflugter, teaterforestillinger og film. De har alle muligheder for at give livet nyt indhold, og Kirken støtter som organisation sådanne aktiviteter. Men der findes en passende tid og sted til alle lødige ting – en tid til arbejde, en tid til leg og en tid til gudsdyrkelse …

Det er sandt, at nogle mennesker er nødt til at arbejde på sabbatten. Og faktisk kan noget af det arbejde, som virkelig er nødvendigt – fx at passe de syge – i virkeligheden tjene som en hyldest til sabbatten. Men ved sådanne aktiviteter må vore motiver overvejes omhyggeligt.⁶

Til tider beskrives helligholdelse af sabbatten som et offer og en selvfornægtelse, men sådan er det slet ikke. Det er blot et spørgsmål om at flytte tidspunkter og vælge sæson. Der er tid nok, specielt i vor tid, til i de seks dage af ugen at gøre vores arbejde og til at lege. Meget kan gøres for at arrangere og opmuntre til aktiviteter på hverdage og holde sabbatten fri.⁷

Sabbatten er en dag beregnet til, at vi kan blive åndeligt beriget gennem tilbedelse og værdige handlinger

Sabbatten er en hellig dag, hvor vi kan gøre det, der er værdigt og helligt. Det er vigtigt at afholde os fra arbejde og fornøjelser, men det er ikke nok. Sabbatten opfordrer til konstruktive tanker og handlinger, og hvis man blot tilbringer dagen med at drive omkring og ingenting lave, så bryder man den. For at holde den må man knæle i bøn, forberede lektioner, studere evangeliet, meditere, besøge de syge og besværede, skrive breve til missionærer, tage en lur, læse opbyggende litteratur og overvære alle de møder, som det forventes, at man kommer til den dag.⁸

Tag jer tid [på sabbatten] til at være sammen som familie, at tale sammen, at studere skrifterne, at besøge venner, slægtninge og de syge og ensomme. Det er også et glimrende tidspunkt at skrive i jeres dagbøger og lave slægtsforskning.⁹

På hebraisk betyder ordet sabbat »hvile«. Det indbefatter stille ro, fred i sind og ånd. Det er en dag, hvor man kan slippe selviske interesser og altopslugende aktiviteter.

Sabbatsdagen er i slægt efter slægt givet som en eviggyldig pagt (se 2 Mos 31:16). Den er et tegn mellem Herren og hans børn til evig tid (se 2 Mos 31:17). Det er en dag til tilbedelse og til at udtrykke vores taknemlighed og påskønnelse over for Herren. Det er en dag, hvor man giver afkald på al verdslig interesse og priser Herren ydmygt, for ydmyghed er begyndelsen på ophøjelse. Det er ikke en dag, hvor man skal lide og være bebyrdet, men hvor man skal hvile og nyde retfærdig glæde. Det er ikke en dag med overdådige festmåltider, men en dag med enkle måltider og åndelig fest … Det er en dag, vor himmelske Fader i al sin nåde har givet os. Det er en dag, hvor dyrene kan komme ud på græs og hvile, hvor ploven kan blive stående i laden og andet maskinel blive kølet af; en dag, hvor arbejdsgiver og ansat, herre og tjener kan blive fri for at pløje, grave og slide i det. Det er en dag, hvor kontoret er lukket, forretninger må vente og bekymringer glemmes; en dag, hvor mennesket for en tid kan blive befriet for det første påbud: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden …« (se 1 Mos 3:19). Det er en dag, hvor legemet kan hvile, hjernen slappe af og sindet opbygges. Det er en dag, hvor sange bliver sunget, bønner bedt, prædikener holdt og vidnesbyrd båret, og hvor man kan nå store højder, næsten tilintetgøre tid, sted og afstand mellem én selv og ens Skaber.

Sabbatten er en dag, hvor vi kan gøre status – analysere vore svagheder og erkende vore synder over for vore medmennesker og for Herren. Det er en dag, hvor man kan faste i »sæk og aske«. Det er en dag, hvor vi kan læse gode bøger, en dag, hvor vi kan meditere og overveje, en dag, hvor vi kan studere lektioner for præstedømmet og hjælpeorganisationerne, en dag, hvor vi kan studere skrifterne og forberede en tale, en dag, hvor vi kan tage en lur og slappe af, en dag, hvor vi kan besøge de syge, en dag, hvor vi kan prædike evangeliet, en dag, hvor vi kan missionere, en dag, hvor vi stille og roligt kan mødes med familien og lære vore børn at kende, en dag med sømmelig kurtiseren, en dag, hvor vi kan gøre godt, en dag, hvor vi kan drikke af lærdommens og kundskabens kilde, en dag, hvor vi kan søge om tilgivelse for vore synder, en dag til berigelse af vores ånd og sjæl, en dag, hvor vi kan genvinde vores åndelige beskaffenhed, en dag, hvor vi kan tage del i [Herrens] symboler på offer og forsoning, en dag, hvor vi kan overveje evangeliets skønhed og de evige riger, en dag, hvor vi kan klatre højt op på den opadgående sti mod vor himmelske Fader.¹⁰

Vi håber …, at I enten før eller efter jeres række af søndagsmøder, afhængig af jeres … mødeplan, vil gøre det, som Frelseren bad de nefitiske disciple gøre: at de, efter at han havde belært dem, ville gå til deres hjem og overveje og bede om det, der var blevet sagt (se 3 Ne 17:3). Lad os huske på dette forbillede.¹¹

En indholdsrig sabbat indbefatter overværelse af kirkemøderne og deltagelse i nadveren

Det lader til, at Herres tanke med en indholdsrig sabbat er at tilbede og lære om ham samt deltage i hans nadver. Han ønsker, at vi skal udfylde dagen med nyttige og åndelige aktiviteter. Han ønsker, at vi gør dette med taksigelse og et muntert hjerte og ansigtsudtryk, og ikke med megen latter. Han ønsker, at vore mænd og drenge overværer deres præstedømmemøde, og at de har læst på deres lektion, og med glad hjerte. Han ønsker, at hans folk overværer søndagsskolen og dér lærer om hans frelsesplan. Han ønsker, at hans folk overværer nadvermødet for at synge sammen med de hellige og for at bede i ånden med den, som siger ordene, og for at deltage i nadversymbolerne, idet vi igen forpligter os til fuldstændig troskab, betingelsesløs overgivelse, retskafne gerninger og til stadig erindring om ham.¹²

Hvem bør overvære nadvermøderne? Befalingen er gennem profeten henvendt til dem, »hvis fødder står på Zions land,« at være medlem af hans kirke (se L&P 59:3, 9). Betingelsen er ikke begrænset til voksne, men omfatter unge såvel som ældre … Hvad er bedre for forældre at gøre, når de forsøger at styrke familien, end at hele familien, stor som lille, tager samlet af sted til kirke til nadvermøde? Der lærer børnene vanen ved regelmæssig deltagelse, bliver afholdt fra at bryde sabbatten og suger til sig, på trods af deres meget unge alder, af lærdommene og vidnesbyrdene og af den tilstedeværende ånd. Stavs-, menigheds- og kvorumsledere burde i denne henseende være et eksempel for medlemmerne.¹³

Da jeg var en meget lille dreng, lærte jeg vanen med at tage til nadvermøde. Mor tog mig altid med. De varme eftermiddage blev jeg hurtigt døsig og lagde hovedet i hendes skød for at sove. Jeg lærte måske ikke meget af talerne, men jeg lærte vanen med at »gå i kirke«. Vanen forblev hos mig resten af mit liv.¹⁴

Intet lille barn ved af, at det optager sollys, men uden at vide det giver lyset kraft til dets lille krop. Intet barn kender værdien af sin mors mælk eller af maden, som giver det næring. Alligevel er det derfra, det får dets styrke og kraft til at vokse og til sidst blive en mand eller kvinde …

Og ethvert barn kan, uden at være klar over den fulde betydning, suge til sig fra nadvermødet. De suger noget til sig hver gang.¹⁵

Ville det ikke være et tab af en masse tid og anstrengelse, hvis vi hver søndag morgen skulle stoppe op og sige: »Skal jeg gå til præstedømmemøde, eller skal jeg ikke? Skal jeg tage til nadvermøde i dag, eller skal jeg ikke? Skal vi tage af sted, eller skal vi ikke?« Sikke et stort spild af kræfter … Beslut det én gang for alle.¹⁶

En mand, jeg kender, blev hjemme hver sabbat og retfærdiggjorde sig selv ved at sige, at han ville få mere ud af at læse en god bog derhjemme end ved at overvære nadvermødet og lytte til en sølle tale. Men hjemmet er, hvor helligt det end burde være, ikke et bedehus. Der bliver ikke uddelt nadver; der er ikke fællesskab med medlemmerne, og der er heller ikke bekendelse af synder over for brødrene. Bjergene bliver ganske vist kaldt Guds tempel og skovene og vandløbene hans hænders værk, men kun i mødehuset, eller bedehuset, kan alle Herrens betingelser blive opfyldt. Og således har han indprentet os, at: »Det er nødvendigt, at kirken ofte mødes for at nyde brød og vin til erindring om Herren Jesus« (L&P 20:75).¹⁷

Vi tager ikke til sabbatsmøder for at blive underholdt, selv ikke udelukkende for at blive vejledt. Vi gør det for at tilbede Herren. Det er den enkeltes ansvar, og uanset hvad der siges fra talerstolen, kan man, hvis man ønsker det, tilbede Herren i ånd og sandhed ved at overvære møderne, nyde nadveren og tænke over evangeliets skønhed. Hvis mødet er en fiasko for dig, så er det dig, der har fejlet. Ingen kan tilbede for dig; du må selv søge Herren.¹⁸

Herren har lovet velsignelser til dem, der trofast overholder sabbatten

Formålet med dette bud [at helligholde sabbatsdagen] er ikke at berøve mennesket noget. Enhver befaling, som Gud har givet sine tjenere, er til gavn for dem, som modtager og adlyder den. Det er mennesket, der har gavn af den omhyggelige og strenge adlydelse af sabbatsloven; det er mennesket, der lider ved at bryde Guds love …

På mine rejser træffer jeg trofaste mennesker, som giver afkald på at tjene penge på sabbatten og på at omgås forbudte ting. Jeg har truffet kvægfolk, som ikke vil drive kvæg sammen på sabbatten; frugtboder ved landevejen, der normalt holder åbent dag og nat hele frugtsæsonen igennem, men som er lukket på sabbatten; forretninger, spisesteder og landevejsboder, som var lukket på Herrens dag – og ejerne ser ud til at klare sig alligevel, samtidig med at de kan nyde en ægte tilfredsstillelse ved at rette sig efter loven. Og hver gang jeg ser gode mennesker afstå fra den slags indtægter, glæder jeg mig og føler i mit hjerte lyst til at velsigne dem for deres tro og standhaftighed.¹⁹

Jeg ved, at mennesker aldrig i sidste ende vil lide for noget tilsyneladende økonomisk offer, som de måtte have ydet, for [Gud] har befalet os at efterleve sine love og har derefter udfordret os:

»… Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre« (Mal 3:10).²⁰

Med hensyn til bl.a. denne befaling, så lad os følge profeten Josva: »Frygt nu Herren, og tjen ham i oprigtighed og trofasthed; … så vælg i dag, … Jeg og mit hus vil tjene Herren« (Jos 24:14-15).

Så kan vi håbe på de velsignelser, der blev lovet Israel: »I skal holde mine sabbatter, og I skal nære ærefrygt for min helligdom. Jeg er Herren!

Hvis I vandrer efter mine love og omhyggeligt følger mine befalinger,

vil jeg give jer regnen til rette tid, så landet kan give sin afgrøde og træerne på marken deres frugt.

Hos jer skal tærsketiden vare lige til vinhøst og vinhøsten lige til såtid, og I skal spise jer mætte i jeres eget brød og bo trygt i jeres land.

Jeg vil give jer fred i landet, så I kan gå til ro, uden at nogen skræmmer jer op« (3 Mos 26:2-6).²¹

Hvis vi elsker Herren, vil vi overholde sabbatsdagen og holde den hellig

Det lader til, at grunden til, at sabbatsdagen er så svær at efterleve for så mange mennesker, er, at den stadig står skrevet på stentavler for dem, frem for at være skrevet i deres hjerter …

… I vor tid ser det ud til, at [Herren] har antaget sit folk som værende intelligent nok til at forstå den fuldstændige tilbedelsens ånd samt ånden i overholdelse af sabbatten, da han sagde til dem:

»Du skal bringe Herren din Gud et offer i retfærdighed, nemlig et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (L&P 59:8).

… Han gav os den første og største befaling:

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind« (Matt 22:37).

Der er utænkeligt, at én, der elsker Herren af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og som med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd anerkender de grænseløse gaver, som Herren har givet vedkommende, ville undgå at bruge en dag ud af syv til taknemlighed og taksigelse og frembringe Herrens gode gerninger. Overholdelsen af sabbatten er en tilkendegivelse af det mål af kærlighed, vi har til vor himmelske Fader.²²

Mennesker spekulerer jævnligt over, hvor de skal trække grænsen: Hvad er værdigt, og hvad er uværdigt at gøre på en sabbat? Men hvis man elsker Herren af hele sit hjerte, kraft, sind og styrke; hvis man kan lægge selviskhed til side og holde ens begær nede; hvis man kan måle hver sabbatsaktivitet med en tilbedelsesmålestok; hvis man er ærlig over for Herren og sig selv; hvis man kommer med et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« er det ret usandsynligt, at man vil bryde sabbatten.²³

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Læs igen side 170-171. Tænk over den betydning, Herren har tillagt sabbatten, og hvorfor sabbatten er forskellig fra ugens andre dage. Hvad gør sabbatten til »en fryd«?
Læs igen side 171-172 og se efter ting, vi ikke burde gøre på sabbatten. Hvorfor er disse aktiviteter upassende på sabbatten? På side 173-177 giver præsident Kimball nogle eksempler på »nyttige og åndelige aktiviteter« på sabbatten. Hvad har du og din familie gjort for at berige jeres overholdelse af sabbatten?
Præsident Kimball sagde, at »vore motiver [må] overvejes omhyggeligt« af dem, som er nødt til at arbejde på sabbatten (se s. 173). Hvad kan folk gøre for at bevare en tilbedelsens ånd på sabbatsdagen, hvis de er nødt til at arbejde på denne dag?
Hvad mener vi, når vi siger, at sabbatten er en hviledag? (Se eksemplerne på s. 173-175). Hvorfor er det forkert bare at drive omkring og ingenting lave på sabbatten?
Læs igen formålene med at overvære kirkemøder på side 175-177. Hvornår har du sidst haft en følelse af, at du tilbad under et kirkemøde, og hvorfor følte du sådan? Hvordan kan du gøre din kirkedeltagelse og tilbedelse mere meningsfyldt?
Præsident Kimball vidnede om de velsignelser, vi kan modtage, når vi holder sabbatsdagen hellig (s. 177-178; se også beretningerne på s. 169-170). Hvilke velsignelser har du fået, når du har holdt dette bud?
Overvej til en familieaften eller et familieråd hvad din familie kan gøre for at hjælpe hinanden med at holde sabbatsdagen hellig.

Skriftstedshenvisninger: 1 Mos 2:1-3; Mark 2:23-28; 3:1-5; Mosi 13:16-19; L&P 68:29.