Kapitel 18

Et retskaffent, lykkeligt og vellykket ægteskab

Ægtepar kan glæde sig over et harmonisk og evigt forhold, når de forbliver trofaste over for Herren og hinanden.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Før Spencer W. Kimball blev kaldet til De Tolv Apostles Kvorum, var han medejer af et forsikrings- og ejendomsfirma i Safford i Arizona. En af hans ansatte, Carmen Richardson Smith, husker Spencer og Camilla Kimballs trofasthed, da deres søn Edward blev ramt af polio først i 1930erne:

»Forholdet mellem bror Kimball og hans hustru var noget, jeg beundrede virkelig meget. Da Eddie var i Californien for at få yderligere behandling, blev søster Kimball hos ham, og præsident Kimball rejste dertil på kritiske tidspunkter. I perioder med rekonvalescens efter Eddies operationer plejede bror Kimball at tage hjem for at tage sig af resten af familien, mens hans hustru blev hos Eddie.

Jeg tror, han skrev til hende hver eneste dag. Ikke kun et ganske kort brev. Nogle gange, når han havde særligt travlt, dikterede han et brev til mig, og jeg kan huske, hvordan jeg følte det: Det var næsten en hellig ære.

De havde et godt og lykkeligt ægteskab, og de lod til at agte hinanden højt. Det var som om, at deres verdener i høj grad drejede sig om hinanden.« ¹

Spencer og Camilla Kimballs indbyrdes kærlighed, som var så tydelig, da de var unge, blev stærkere og dybere, da de blev ældre. Præsident Kimball udtrykte ofte taknemlighed for det forhold, som han og hans hustru havde: »Camilla har været ved min side i alle mine oplevelser. Vi har begravet vore forældre og andre kære, og har sagt farvel til vore små børn, der blev for tidligt født. Vi har været dybt nede og svævet i skyerne … Vi har grædt sammen, og vi har grinet sammen … Vores liv har været fuld af sjov på trods af alle de sørgelige og alvorlige ting. Vi har danset; vi har sunget; vi har underholdt; vi har elsket og er blevet elsket. Med en hustru som Camilla Eyring er livet vidtfavnende, indholdsrigt og overdådigt.« ²

Da han havde oplevet et langt og lykkeligt ægteskab, bemærkede han: »Vi har brug for en ufordærvet partner, som ikke vil tælle vore rynker, huske hverken vore dumheder eller svagheder; …vi har brug for en kærlig partner, som vi har lidt og grædt og bedt og tilbedt sammen med; én, som vi har lidt sorger og skuffelser sammen med, én, som elsker os for den, vi er eller stræber efter at være frem for den, vi ser ud til at være i vores forgyldte skal.« ³

Præsident Kimballs lærdomme

Evigt ægteskab er indstiftet af Gud, og familien er afgørende i vor himmelske Faders plan for os

Ægteskab, det retskafne ægteskab er indstiftet af Gud. Han erklærede, at samfundets bærende enhed burde være hjemmet og familien, og vi må advares om, at nutidens falske samfundsorden er på vej væk fra denne plan indstiftet af Gud …

Der synes at være en stigende tendens fra degenererede områder i verden imod ægteskaber, og en meget stærk tendens i retning af ægteskaber uden børn. Og så bliver det næste spørgsmål naturligvis: »Hvorfor gifte sig?« Og denne »antiægteskabsrevolution« stilles i fokus. Argumenterne lyder, at børn er en byrde, en lænke, et ansvar. Mange har ladet sig overbevise om, at uddannelse og frihed for tyngende byrder og ansvar, betyder et bedre liv. Og desværre vinder denne formørkende og ødelæggende idé også indpas hos nogle af vore egne medlemmer.⁴

For at erstatte og modvirke den onde lære fra medierne, i film og forestillinger samt på gaden må vi undervise om ægteskab, korrekt ægteskab, evigt ægteskab.⁵

En vigtig grund til at søge det evige ægteskab er, at livet er evigt; og ægteskabets varighed må, for at være i harmoni med evige formål, være i overensstemmelse med livets. Et ægteskab, der udføres af en borgerlig myndighed eller af kirkelige embedsmænd uden for templet, bliver kun indgået for tid, »til døden jer skiller« eller »så længe I begge lever«. Det ophører med døden … Evigt ægteskab besegles af Herrens profet eller af én af de meget få, som han har givet denne myndighed. Det besegles i hellige templer, der er opført og indviet til dette formål. Kun sådanne ægteskaber består udover graven og forlænger forbindelserne mand-hustru og forældre-børn ind i og gennem evigheden.⁶

Et retskaffent, lykkeligt og vellykket ægteskab er bestemt det vigtigste mål for ethvert normalt menneske. Ægteskabet er af Herren beregnet til at skabe stærke og lykkelige hjem og efterkommere. Enhver, som med vilje vil undgå ægteskab, er ikke bare unormal, men modarbejder sit eget program.

Jeg forsvarer udtrykket normal, fordi Herren selv fastlagde normen ved at bringe Adam og Eva sammen, hans første mand og hans første kvinde på denne jord, og fordi han udførte en hellig ægteskabsceremoni for at gøre dem til mand og hustru. De var ret forskellige af natur og havde forskellige roller at spille. Næppe havde han udført ceremonien, før han sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over [den]« (1 Mos 1:28).

Det er normalt at gifte sig, og det er normalt og rigtigt at føde børn. Ethvert menneske bør ønske og planlægge at blive gift, fordi det er det, Gud i himlen planlagde for os. Det er den måde, han har udarbejdet det på.⁷

Hele [Herrens] program blev på intelligent måde planlagt for at bringe børn ind i verden gennem kærlighed og gensidig afhængighed. Havde mange nutidige, overfladiske ideer fået lov til at råde, ville verden, den menneskelige race og al anstændighed for længe siden have ophørt med at eksistere …

… Herren har sagt, at for at modtage den højeste af de tre himle eller grader af herlighed i det celestiale rige, »må et menneske indtræde i denne præstedømmeorden [hvilken vil sige den nye og evigtvarende ægteskabspagt];

og hvis han ikke gør dette, kan han ikke opnå den« (L&P 131:2-3).

Det er den rigtige måde.

Der findes mænd, som efter eget valg undlader at gifte sig. De snyder sig selv. Der er måske også mange kvinder, der snyder sig selv for velsignelser. Der findes andre, som aldrig bliver gift, fordi de ikke får muligheden for det. Vi ved selvfølgelig, at Herren på fuld tilstrækkelig måde vil sørge for dem, og at ingen bliver fordømt for noget, han eller hun ikke kunne gøre for …

Men med hensyn til ægteskab og mandens og kvindens rolle, så lad intet menneske trodse Gud …

Jeg håber oprigtigt, at vore sidste dages hellige piger og kvinder samt mænd og drenge vil drikke grundigt af livets vand og indrette deres tilværelse efter de smukke og omfattende roller, som Herren tildelte dem.

Jeg håber, at vi ikke vil forsøge at fuldkommengøre en allerede fuldkommen plan, men af al vores magt, sind og styrke søge at fuldkommengøre os selv i det omfattende program, der er givet os. Bare fordi nogle af os har lidt nederlag, vil det være uretfærdigt at give programmet skylden. Lad os kontrollere vores indstilling, vore aktiviteter og hele vores tilværelse, så vi kan blive arvinger til de rige og talrige velsignelser, der er blevet lovet os.⁸

Evigt ægteskab kræver omhyggelig forberedelse

Ægteskab er måske den allervigtigste af alle beslutninger og har de mest vidtrækkende virkninger, for det drejer sig ikke alene om den øjeblikkelige lykke, men også om evig glæde. Det påvirker ikke alene de pågældende to mennesker, men også deres familier og især deres børn og børnebørn igennem mange generationer.

Når man skal vælge en ledsager for livet og for evigheden, må man foretage den mest omhyggelige planlægning, udvise megen omtanke og bede og faste for at sikre, at lige netop denne afgørelse bliver rigtig. I et godt ægteskab må der være enhed så vel i tanke som i følelser. Følelser må ikke fuldstændig afgøre beslutninger, men sindet og hjertet, styrket af faste, bøn og alvorlig overvejelse, vil give den største mulighed for ægteskabelig lykke. Det medfører, at man må ofre, dele og udøve stor uselviskhed …

… »Sjælevenner« er fiktion og en illusion, og hvis enhver ung mand og enhver ung kvinde vil gøre sig umage for og bede om at finde en partner, med hvem livet kan blive mest mulig harmonisk og smukt, er det en kendsgerning, at næsten enhver god mand og enhver god kvinde kan opnå lykke og et vellykket ægteskab, hvis begge er villige til at betale prisen …

To personer, der nærmer sig ægteskabets alter, må forstå, at for at opnå det lykkelige ægteskab, som de håber på, skal de vide, at ægteskab ikke er en juridisk garanti, men at det indebærer, at man må ofre, dele og endog afgive nogle personlige friheder. Det indebærer langvarig, streng sparsommelighed. Det indebærer børn, som forårsager økonomiske byrder, ekstra arbejde, omsorg og bekymringer, men det indebærer også de dybeste og smukkeste af alle følelser.⁹

At forhale ægteskabet … er ikke fuldt ud acceptabelt. Alle normale mennesker burde planlægge et behørigt tempelægteskab i deres liv fra en tidlig alder og at mangfoldiggøre sig og stifte familie i de første år.¹⁰

Sådanne unge mennesker, som sætter deres kurs hen imod et tempelægteskab, har allerede grundlagt et tankemønster, som vil gøre dem modtagelige over for fælles planlægning med den valgte partner, når han eller hun engang er fundet. Endnu før deres ægteskab er blevet højtideligt indgået i det hellige tempel, planlægger de deres fælles tilværelse og vil fortsætte denne proces som brud og brudgom, når de i fællesskab giver sig til at lægge kursen for et lykkeligt, vellykket og åndeligt liv i retning af ophøjelse i Guds rige.¹¹

I ville alle rejse hele verden rundt for at opnå den beseglende ordinance, hvis I kendte dens betydning, og hvis I forstod, hvor storslået den er. Ingen afstand, ingen mangel på midler, ingen situation ville være i stand til at holde jer borte fra at indgå ægteskab i Herrens hellige tempel.¹²

Der vil komme en ny ånd i Zion, når de unge piger vil sige til deres venner af det modsatte køn: »Hvis du ikke kan få en tempelanbefaling, så vil jeg ikke binde mit liv til dig, ikke engang for dette liv.« Og de unge hjemvendte missionærer vil sige til deres venner af det modsatte køn: »Jeg er ked af det, men til trods for, at jeg holder meget af dig, så vil jeg ikke gifte mig med dig andre steder end i det hellige tempel« …

… Vi undrer os over, hvorfor folk, med alle disse velsignelser og løfter, vil undlade at gifte sig på rette vis og derved spilde deres liv som i en frossen ødemark, der aldrig vil tø. Hvordan kan noget ungt menneske overhovedet tænke på et ægteskab, der ikke indgås i templet og sætte de herligheder, der er tilgængelige, på spil?¹³

Ægtepar kan følge en ufejlbarlig opskrift for sammen at finde lykke

Næsten alle ægteskaber kunne være smukke, harmoniske, lykkelige og evige, hvis de to hovedpersoner besluttede, at det skulle det være, det må det være, det vil det være.¹⁴

Udførelsen af en ceremoni alene gør ikke et ægteskab lykkeligt og vellykket. Lykke kommer ikke ved at trykke på en knap, sådan som det elektriske lys. Lykke er en sindstilstand og kommer indefra. Den må fortjenes. Den kan ikke købes for penge; den kan ikke anses for ubetydelig.

Nogle tænker på lykke som et fortryllende liv i afslappethed, luksus og spændende oplevelser, men et rigtigt ægteskab er baseret på en lykke, som er mere end det, en lykke, som man opnår ved at give, yde, dele, ofre og være uselvisk.

To mennesker med hver sin baggrund vil hurtigt efter vielsen opdage, at de står over for barske realiteter. Det er ikke længere et liv i en fantasiverden eller indbildning; vi må komme ud af skyerne og sætte vore fødder solidt på jorden. Man må påtage sig ansvarsopgaver og nye forpligtelser. Noget af den personlige frihed må ofres, og der må foretages mange tilpasninger, uselviske tilpasninger.

Man opdager meget hurtigt efter brylluppet, at ægtefællen har svagheder, som man ikke tidligere har lagt mærke til. De dyder, som under forlovelsen bestandigt blev fremhævet, bliver nu mindre betydningsfulde, og de svagheder, som forekom små og ubetydelige i forlovelsestiden, vokser nu til anselig størrelse. Så er tiden inde til forstående hjerter, for selvransagelse og for sund fornuft, overvejelse og planlægning …

Der findes en ufejlbarlig opskrift, der garanterer ethvert par et lykkeligt og evigt ægteskab, men som ved enhver opskrift, må hovedingredienserne ikke udelades, reduceres eller begrænses. Udvælgelsen før forlovelsen og den vedvarende bejlen efter vielsen er lige vigtige, men ikke vigtigere end selve ægteskabet, hvis succes afhænger af begge parter – ikke af den ene, men af begge.

I et ægteskab, der påbegyndes og grundlægges på rimelige standarder, er der … ingen sammenslutning af magt, som kan ødelægge det, med undtagelse af magten inden i den ene eller begge ægtefæller, og i det hele taget må de begge påtage sig ansvaret. Andre mennesker og indvirkninger kan påvirke til det gode eller dårlige. De økonomiske, sociale, politiske og andre situationer synes at have betydning, men ægteskabet afhænger først og fremmest af de to ægtefæller, som altid kan gøre deres ægteskab vellykket og lykkeligt, hvis de er beslutsomme, uselviske og retskafne.

Opskriften er enkel, ingredienserne få, selv om de hver især kan uddybes meget.

For det første må man have den rigtige holdning over for ægteskabet, hvilket omfatter udvælgelsen af en ægtefælle, som i så høj grad som muligt når fuldkommenhedens højder på alle de områder, der betyder noget for den pågældende. Og derpå må de to komme til alteret i templet med den forståelse, at de må arbejde hårdt på at få et vellykket liv sammen.

For det andet må der være stor uselviskhed og selvfornægtelse, og man må indrette hele familielivet og alt, hvad der har med det at gøre, efter familiens bedste og undertvinge selvet.

For det tredje må der være fortsat bejlen og udtryk for hengivenhed, venlighed og hensyn for at holde kærligheden i live og få den til at vokse.

For det fjerde må der være fuldkommen efterlevelse af Herrens befalinger, således som de er forklaret i Jesu Kristi evangelium.

Med disse ingredienser, rigtigt blandet og i bestandig funktion, er det ret umuligt for lykken at forsvinde, misforståelserne at fortsætte, eller at der forekommer brud. Skilsmissesagførerne ville blive nødt til at flytte til andre områder, og skilsmisseretslokalerne måtte lukkes.¹⁵

Uselviskhed og overholdelse af budene fører til et vellykket ægteskab

Kærester må, før de indgår ægteskab, forstå, at de hver især bogstaveligt og fuldstændig må acceptere, at den nye, lille families bedste altid må gå forud for hver af ægtefællernes bedste. Hver af parterne må udelukke »jeg« og »mit« og erstatte med ….»vi« og »vores«. Enhver afgørelse må tage hensyn til, at der er to eller flere, der påvirkes af den. Når hustruen står over for større beslutninger, må hun overveje den indvirkning, de vil få på forældrene, børnene, hjemmet og deres åndelige liv. Mandens valg af erhverv, hans sociale liv, hans venner, hans interesser må nu overvejes i lyset af, at han er en del af en familie og at gruppens helhed må tages i betragtning.¹⁶

For at to mennesker sammen kan få deres ægteskab til at fungere, har de brug for et omhyggeligt udarbejdet budget lavet af både mand og hustru, og derefter må de omhyggeligt holde sig til det. Mange ægteskaber bliver slået i stykker under indkøb, når der bliver foretaget uplanlagte køb. Husk, at medmindre ægteskabet er et partnerskab vil det sandsynligvis ikke blive vellykket.¹⁷

Et ægteskab er måske ikke altid nemt og begivenhedsløst, men det kan være fyldt med stor fred. Et ægtepar kan opleve fattigdom, sygdom, skuffelse, fiasko og endog dødsfald i familien, men selv disse prøvelser vil ikke berøve dem deres fred. Ægteskabet kan være vellykket, så længe selviskhed ikke viser sig. Vanskeligheder og problemer drager forældrene sammen i en ubrydelig enhed, hvis der er fuldstændig uselviskhed …

Kærlighed er som en blomst og har, ligesom legemet, brug for konstant næring. Det jordiske legeme vil hurtigt udtæres og dø, hvis det ikke hyppigt får næring. Den sarte blomst vil visne og dø uden næring og vand. Og ligeledes kan man ikke forvente, at kærligheden varer evigt, medmindre den konstant næres med kærlighedsytringer, tilkendegivelser for respekt og beundring, udtryk for taknemlighed og uselvisk hensyntagen.

Andre faktorer, der spiller ind i et vellykket ægteskab, kommer af fuldstændig uselviskhed. Hvis man bestandigt tilstræber at opfylde den andens interesser, velbefindende og lykke, vil den kærlighed, der udspringer af forelskelse og fasttømres i ægteskab, vokse til mægtige proportioner. Mange ægtepar tillader deres ægteskab at blive forslidt og deres kærlighed at blive kold som gammelt brød eller fortærskede vittigheder eller kold sovs. Den næring, der er vigtigst for kærligheden, er naturligvis hensyntagen, venlighed, betænksomhed, omsorg, udtryk for hengivenhed, påskønnende omfavnelser, beundring, stolthed, kammeratskab, tillid, tro, partnerskab, lighed og indbyrdes afhængighed.

For at blive virkelig lykkelig i sit ægteskab må man altid rette sig trofast efter Herrens befalinger. Ingen, hverken enlig eller gift, har nogen sinde været fuldstændig lykkelig, medmindre han var retskaffen. Der er midlertidig tilfredsstillelse og overfladiske situationer i øjeblikket, men vedvarende, fuldstændig lykke kan kun udvikle sig ved renhed og værdighed …

… Hvis to mennesker elsker Herren mere end deres eget liv og derefter elsker hinanden mere end deres eget liv og arbejder sammen i fuldstændig harmoni med det evangeliske program som deres grundelement, er de sikre på at få denne store lykke. Når ægtemand og hustru ofte tager til det hellige tempel, knæler sammen i bøn i deres hjem med deres familie, sammen går til deres religiøse møder, lever fuldstændig kysk – mentalt og fysisk – så alle deres tanker og ønsker og al deres kærlighed koncentreres om denne ene, deres ægtefælle, og hvis begge arbejder på opbyggelsen af Guds rige, så er lykken på sit højeste.¹⁸

Ægteskabet kræver fuldstændig loyalitet og fuldstændig troskab

Visse ægtefolk lader deres blik vandre og deres hjerte strejfe. De mener, at det ikke er forkert at flirte lidt, at lade flere få en del af deres hjerte og at begære andre end deres ægtefælle. Men Herren siger i utvetydige vendinger: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og skal holde dig til hende og ingen anden« (L&P 42:22).

Og når Herren siger hele dit hjerte, giver det ingen mulighed for at dele eller tilbageholde. Og for kvinden bliver det omformuleret til: »Du skal elske din mand af hele dit hjerte og holde dig til ham og ingen anden.«

Ordene ingen anden udelukker alt og alle. Ægtefællen bliver da fremtrædende i livet for manden eller hustruen, og hverken selskabsliv eller arbejdsliv eller politisk liv eller nogen anden interesse eller person eller ting må nogen sinde få forret over ægtefællen. Nogle gange ser vi kvinder, som opsluges af og pusler omkring børnene på mandens bekostning, indimellem så de endda fremmedgøres for ham.

Herren siger til dem: »Du skal holde dig til ham og ingen anden.« ¹⁹

Ofte fortsætter folk med at holde sig til deres mor og far samt deres venner. Nogle gange vil mødre ikke opgive det tag, de har på deres børn, og ægtemænd og hustruer går til deres mor og far for at få råd og vejledning og for at betro sig til dem, hvor de for det meste burde holde sig til ægtefællen, og alle intimiteter burde holdes strengt fortrolige og bevares inden for privatlivets fred.²⁰

Ægteskab forudsætter fuldstændig loyalitet og fuldstændig troskab. Hver ægtefælle tager partneren med den forståelse, at han eller hun med al værdighed giver hele sit hjerte, styrke, loyalitet, ære og hengivenhed til ægtefællen. Enhver afvigelse er synd, enhver deling af hjertet er overtrædelse. Ligesom vi bør have »intet andet end Guds ære for øje«, bør vi have ægteskabet, ægtefællen og familien for øje, ører og hjerte.²¹

Jeg beder indtrængende alle, som har ladet sig binde af ægteskabsløfter og -pagter, at gøre dette ægteskab helligt, at holde det ved lige og ofte udtrykke meningsfuld og oprigtig hengivenhed.

Ægtemænd, kom hjem – med krop, ånd, sind, loyalitet, interesse og hengivenhed – og elsk jeres ledsager i et helligt og ubrydeligt forhold.

Hustruer, kom hjem med hele jeres interesse, al jeres troskab, længsel og hengivenhed – arbejd sammen for at gøre jeres hjem til et glimt af himlen. På denne måde vil jeres Herre og Mester finde stort behag i jer, og I vil give jer selv garanti for den højeste lykke.²²

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvad tror du er et bevis på, at et ægteskab er retskaffent? lykkeligt? vellykket? Hvilke af disse beviser ser du afspejlet i præsident Kimballs forhold til sin hustru, Camilla? (Se side 193, 195).
Læs igen det afsnit, der begynder på side 195. Hvilke af verdens påvirkninger i dag betragter du som værende imod ægteskabet? Hvilke virkninger har sådanne angreb? Hvad kan vi gøre for at »erstatte og modvirke« dem, specielt i vores hjem?
Hvilke af præsident Kimballs lærdomme om at forberede sig til et evigt ægteskab gør størst indtryk på dig og hvorfor? (Se s. 197-199). Hvilke lærdomme kan hjælpe dem, som allerede er gift?
Præsident Kimball talte om en »ufejlbarlig opskrift« for ægteskabet (se s. 200-201). Hvis bare én af disse ingredienser mangler, hvilken indflydelse kan det så have?
Præsident Kimball belærte, at ægtefæller burde »holde sig« til hinanden og ingen andre (s. 203-204). Hvad kan gifte par gøre for at sikre, at forpligtelser og interesser udenfor hjemmet ikke støder sammen med deres loyalitet over for hinanden?

Skriftstedshenvisninger: 1 Mos 2:18, 21-24; 1 Kor 11:11; Ef 5:22-25; L&P 132:7-21.