Kapitel 23

Hyrder for hjorden

Der er sikkerhed i at opretholde og følge profeten og andre kirkeledere.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Præsident Spencer W. Kimball underviste hyppigt i, hvor vigtigt det er at opretholde lokale og overordnede kirkeledere. Under generalkonferencens præstedømmemøde i april 1978 genkaldte han sig følelser, han som ung mand havde haft om hver eneste mand, der havde tjent som hans biskop: »Vi havde altid en god biskop. Vi elskede ham altid. Der var biskop Zundel og biskop Moody og biskop Tyler og biskop Wilkins. Jeg elskede alle mine biskopper. Jeg håber, at alle mine unge brødre elsker deres biskopper, ligesom jeg gjorde.« ¹

I en anden tale sagde han: »… jeg husker, hvordan jeg som dreng kom fra Arizona til dette tabernakel [Tabernaklet i Salt Lake City] sammen med min far for at overvære generalkonferencen. Jeg var begejstret over at høre brødrene tale … Jeg var betaget af deres udtalelser og tog deres advarsler alvorligt, selv som en ung mand. Disse mænd var Guds profeter, ligesom profeterne i Mormons Bog og Bibelen.« ²

Præsident Kimball udtrykte ofte, hvordan han værdsatte medlemmerne for deres villighed til at opretholde ham og andre kirkeledere: »Overalt, hvor jeg kommer, møder jeg en overstrømmende kærlighed og venlighed, og dette er jeg ydmygt taknemlig for. Det er manna for min sjæl. Jeres bønner og jeres kærlighed er en støtte for mig. Herren hører jeres bønner og velsigner mig og mine brødre med helbred og styrke og vejleder os i sit riges anliggender her på jorden. Dette er vi alle dybt taknemlige for.« ³ Han talte også om den kærlighed, som han og andre kirkeledere følte for de hellige: »Vi elsker jer og ønsker kun, at I skal gå frem i stor glæde og lykke, som vi ved kun kan komme, når man følger de formaninger, som Gud har bekendtgjort gennem sine profeter og ledere.« ⁴

Præsident Kimballs lærdomme

Herren leder sin kirke gennem guddommeligt udvalgte ledere

Mesteren og Frelseren, Herren Jesus Kristus selv, står som overhovedet for denne kirke i al dens majestæt og herlighed. Han leder sine forehavender gennem sine guddommeligt udvalgte og opretholdte profeter og apostle.⁵

Jesu Kristi Kirkes anliggender bliver ledet af Kirkens præsidentskab og De Tolv Apostle bistået af talrige andre generalautoriteter, såvel som gennem stavs- og missionspræsidenter samt biskopper. Disse mænd er hjordens hyrder. Herren har sat disse mænd til at lede sit rige på jorden, og på dem har han lagt myndigheden og ansvaret, hver inden for sit særlige område. Han har givet disse mænd Det Melkisedekske Præstedømme, som er hans egen magt og myndighed uddelegeret til menneskene. Han anerkender og stadfæster disse udvalgte og salvede tjeneres handlinger.⁶

Det er mit vidnesbyrd til jer, at lederne i denne Jesu Kristi Kirke er guddommeligt kaldede og indsat til at lede gennem profetiens ånd, ligesom i andre uddelinger.⁷

Herren har givet hvert eneste medlem af denne kirke ledere på tre niveauer: Biskoppen eller grenspræsidenten, stavspræsidenten eller missionspræsidenten og generalautoriteterne. Disse ledere er pålidelige. En leder kan have begrænset kundskab, uddannelse eller oplæring, men han har ret til Herrens åbenbaringer for sit folk, og han har en åben kanal til Gud selv.⁸

Siden korsfæstelsen har Frelseren kaldet titusinder af mænd til at udfylde ansvarsfulde stillinger. Ikke én af dem har været fuldkommen, og dog er de alle kaldet af Herren og må opretholdes og støttes af dem, som er Herrens disciple. Det er evangeliets sande ånd.⁹

Valgte, godkendte og ordinerede ledere vil beskytte os mod »menneskers terningkast, … [og] snedighed« (Ef 4:14). Man kan aldrig blive bedraget, hvis man beskytter sig selv mod den blinde eller skadelige vejledning ved at følge ånden og Kirkens egentlige ledere.¹⁰

Ingen er mere ivrige end Brødrene, som er de øverste ledere af denne Kirke, efter at modtage vejledning fra Herren til gavn for menneskeheden og for medlemmerne af Kirken.¹¹

Jeg ved, at Herren har kontakt med sine profeter, og at han i dag åbenbarer sandheden til sine tjenere, ligesom han gjorde til Adam, Abraham, Moses, Peter, Joseph og talrige andre i tidernes løb. Guds budskab om lys og sandhed skænkes så sandelig menneskene i dag såvel som i enhver anden uddeling.¹²

Profeter underviser i budskaber, der ligner hinanden

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor generalautoriteterne taler om det samme ved hver eneste konference. Når jeg studerer det, som profeterne har talt gennem århundrederne, så er mønsteret meget tydeligt. Vi søger, med Almas ord, at lære folk »et evigtvarende had til synd og ugudelighed«. Vi prædiker »omvendelse og tro på Herren Jesus Kristus« (Alma 37:32, 33). Vi lovpriser ydmyghed. Vi søger at lære folk »at modstå alle Djævelens fristelser med deres tro på Herren Jesus Kristus« (Alma 37:33). Vi lærer vore medlemmer »aldrig at blive trætte af at gøre gode gerninger« (Alma 37:34).

Profeter siger de samme ting, fordi vi i det store og hele står over for de samme problemer. Brødre og søstre, løsningen på disse problemer har ikke ændret sig. Det ville være et dårligt fyrtårn, der gav et nyt signal, hver gang et nyt skib skulle ind i havnen. Det ville være en dårlig bjergbestigningsfører, som, selv om han kendte den sikre rute op ad bjerget, tog sine tillidsfulde turister med op ad upålidelige og farefulde stier, hvorfra ingen rejsende vender tilbage.¹³

Kirkeledere kan ikke, hver gang vi underviser jer, tilbyde en ny eller mere betagende rute, som ville føre tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Ruten forbliver den samme. Derfor må opmuntring ofte gives om de samme ting, og advarsler må gentages. Bare fordi en sandhed gentages, bliver denne sandhed ikke mindre vigtig eller sand. Faktisk tværtimod.¹⁴

Jeg kunne forestille mig, at hvis Herren selv stod på Oliebjerget, og hvis han instruerede menneskene, så ville han sige meget af det samme, som er blevet sagt og vil blive sagt [ved vore konferencer]. Jeg kan forestille mig, at hvis han stod ved Galilæasøen med bådene i vandet og folk stående omkring sig, så ville han sige meget af det samme: At vi skal efterleve Guds bud, holde os uplettede af verden og efterleve ethvert bud, som Gud har givet os. Det er, hvad han ville sige, og i dag siger han det så gennem sine tjenere.¹⁵

Profeter er ofte blevet afvist eller forkastet i deres egen tid

Når verden har fulgt profeterne, har den haft fremgang; når den har ignoreret dem, er resultaterne blev stagnation, trældom og død.¹⁶

Selv i Kirken er mange tilbøjelige til at pynte gårsdagens profeters grav og mentalt stene de levende (se Matt 23:29-30, 34).¹⁷

Lad os ikke gentage de gamles fejl. Talrige nutidige sekttilhængere tror på Ahraham’er, Moses’er og Paulus’er, men ikke på vore dages profeter. De gamle kunne også acceptere profeterne fra tidligere tider, men de fornægtede og forbandede dem, som var deres samtidige.¹⁸

Forskellige undskyldninger er blevet brugt gennem århundrederne til at afvise disse guddommelige sendebud [levende profeter]. Man har fornægtet dem, fordi de kom fra en ubemærket egn. »Kan noget godt komme fra Nazaret?« (Joh 1:46). Jesus blev også mødt med spørgsmålet: »Er det ikke tømrerens søn?« (Matt 13:55). Den hurtigste metode til at forkaste de hellige profeter på har på en eller anden måde været at finde et påskud, uanset hvor falsk eller tåbeligt det var, til at forkaste manden, så man også kunne forkaste hans budskab. Profeter, som ikke kunne tale med stor tungefærdighed, men var langsomme til at tale, blev regnet for intet. I stedet for at være modtagelige for Paulus’ budskab, anså nogle hans personlige optræden for svag og betragtede hans tale som intet at regne for (se 2 Kor 10:10). Måske dømte de Paulus ud fra klangen af hans stemme eller på stilen i hans tale og ikke ud fra de sandheder, han omtalte …

… Verdens bekymringer er så mange og så besnærende, at selv gode mennesker ledes fra at følge sandheden, fordi de bekymrer sig for meget om de verdslige ting …

Nogle gange lader folk deres hjerter fæstne sig så meget ved denne verdens ting og ære, at de ikke kan lære de lektier, de har mest brug for at lære. Enkle sandheder bliver ofte forkastet til fordel for de mindre krævende menneskelige filosofier, og dette er en anden årsag til, at profeterne forkastes …

De hellige profeter har ikke blot nægtet at følge fejlagtige, menneskelige tendenser, men har endog påpeget disse fejl. Det er derfor intet under, at folks reaktion på profeterne ikke altid har været ligegyldighed. Profeterne er så ofte blevet forkastet, fordi de først har forkastet deres eget samfunds gale veje …

Profeter har det med at irritere det kødelige sind. Alt for ofte anses de hellige profeter fejlagtigt for at være hårde og ivrige efter at nedskrive deres optegnelser, så de kan sige: »Jeg sagde det jo.« De profeter, jeg har kendt, har været yderst kærlige mænd. Det er på grund af deres kærlighed og retskaffenhed, at de ikke kan ændre på Herrens budskab, blot for at mennesker skal føle sig behagelig til mode. De er for kærlige til at være så grusomme. Jeg er så taknemlig for, at profeter ikke har trang til popularitet.¹⁹

Forældre skal lære deres børn at opretholde og følge kirkeledere.

Hvordan lærer I jeres børn at elske Kirkens autoriteter? Hvis I altid siger gode ting om grenspræsidenten, distriktspræsidenten, missionspræsidenten og Kirkens præsident, vil jeres børn vokse op og elske brødrene.²⁰

Vi beder for kirkelederne. Hvis børnene, hver gang det er deres tur i familien til at bede såvel som i deres private bønner, husker kirkelederne over for Herren, vil de højst sandsynligt aldrig falde fra …

De børn, som beder for brødrene, vil vokse op med kærlighed til dem, tale godt om dem, ære og efterligne dem. De, som dagligt hører Kirkens ledere omtalt med stor hengivenhed i bønner, vil sandsynligvis tro de prædikener og formaninger, de kommer til at høre.

Når drenge taler til Herren om deres biskop, tager de højst sandsynligt interviewene med biskoppen om præstedømmeoprykning, mission og templets velsignelser meget alvorligt. Og også piger vil have en sund respekt for alle Kirkens fremgangsmåder, når de beder for Kirkens ledere.²¹

De, som følger Kirkens autoriteter, vil finde sikkerhed

Vores medlemskab af Kirken vil altid være sikret, hvis vi omhyggeligt følger Kirkens autoriteters instruktioner, formaninger og ledelse.²²

De autoriteter, som Herren har anbragt i sin Kirke, udgør for Kirkens folk en havn, et tilflugtssted, en tøjringspæl, om jeg så må sige. Ingen i denne kirke vil nogensinde fare vild, hvis han tøjrer sig sikkert til de autoriteter, som Herren har anbragt i sin Kirke. Denne kirke vil aldrig komme på afveje, De Tolv Apostles Kvorum vil aldrig føre jer ind på sideveje, det har de aldrig gjort og vil de aldrig gøre. Der kan være enkeltpersoner, som kunne snuble, men der vil aldrig på noget tidspunkt være et flertal i De Tolv Apostles Kvorum på den forkerte side. Herren har valgt dem; han har givet dem særlige ansvar. Og de mennesker, som læner sig tæt op ad dem, vil være i sikkerhed. Og modsat, når som helst man begynder at gå sin egen vej i opposition til autoriteterne, er man i alvorlig fare. Jeg vil ikke sige, at de ledere, som Herren vælger, nødvendigvis er de højest begavede, ej heller de allerbedst oplærte, men de er udvalgte, og når de er Herrens udvalgte, så er de hans anerkendte myndighed, og de mennesker, der holder sig tæt til dem, er i sikkerhed.²³

Hvis vi efterlever evangeliet og følger Kirkens lederes råd, vil vi blive velsignet, så vi undgår mange af de problemer, der plager verden.²⁴

Lad os lytte til dem, vi opretholder som profeter og seere, ligesom til alle de øvrige brødre, som om vores evige liv afhang af det, for det gør det!²⁵

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Overvej hvordan dit liv er blevet velsignet, når du har opretholdt kirkeledere på de tre niveauer som beskrevet af præsident Kimball (se s. 255). Hvilke oplevelser kommer du i tanke om?
Læs igen det afsnit, der begynder efter overskriften på side 256. Hvilke tilbagevendende budskaber har du lagt mærke til ved de seneste generalkonferencer?
Læs igen hele det tredje og fjerde afsnit på side 257. Hvorfor tror du, at nogle mennesker finder det svært at følge de levende profeter? Hvilke nylige eksempler kan du komme i tanke om?
Hvad kan vi gøre for at opmuntre børn og andre til at respektere og følge kirkelederne? (Se eksemplerne på s. 259).
Læs igen det sidste afsnit i kapitlet. Hvorfor er der sikkerhed i at følge kirkeledernes råd?

Skriftstedshenvisninger: Ef 2:19-20; 4:11-16; Hel 13:24-29; L&P 1:14, 38; 21:4-6; 121:16-21.