Kapitel 19

Styrk jeres familie

Vi har brug for at styrke og beskytte vores familie ved at undervise i og efterleve evangeliet i vores hjem.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Præsident Kimball understregede ofte behovet for at styrke familien ved at efterleve evangeliet i hjemmet. Da han beskrev sine egne oplevelser, sagde han: »Jeg husker de dejlige familieaktiviteter, vi havde, da jeg var ung, og dem jeg havde sammen med min hustru og børn i vores eget hjem. Vores hjem var som himlen. Når hver især gjorde noget, hvad enten det var at synge en sang, lede en leg, fremsige en trosartikel, fortælle en historie, udøve et talent eller udføre en opgave, så var der udvikling og gode følelser til stede.« ¹

Præsident Kimball og hans hustru, Camilla, styrkede deres børn ved at undervise og opmuntre dem og så lade dem tage ansvar for deres egne valg. Deres datter, Olive Beth, huskede, at de »ledte frem for at skubbe os ind på de stier, som de ønskede, vi skulle følge.« ²

Præsident og søster Kimball viste stor kærlighed for hvert af deres børn. En søn, Edward, sagde: »Min far har altid været meget kærlig. Jeg vidste, at han elskede mig.« Edward huskede en oplevelse, han havde, da han overværede en højtidelig forsamling i Salt Lake-templet: »Der var tusindvis af mænd til stede. Da mødet sluttede, så [min far] hvor i koret jeg stod og sang. På vej ud kom han over og gav mig et kys og et kram.« ³

Præsident Kimballs lærdomme

Familien er afgørende i vor Faders plan og er grundvolden i samfundet

Familieliv er den bedste måde at opnå lykke i denne verden på, og det er et tydeligt mønster, Herren har givet os for, hvordan det skal være i den næste verden.⁴

I begyndelsen organiserede Herren hele programmet med en far, der får afkom, forsørger, elsker og leder, og en mor, som undfanger, føder, opfostrer, giver mad og opdrager. Herren kunne have organiseret det anderledes, men han valgte at have en enhed med ansvar og betydningsfulde forhold, hvor børn opdrager og disciplinerer hinanden og kommer til at elske, ære og værdsætte hinanden. Familien er livets store plan, som den er udtænkt og organiseret af vor Fader i himlen.⁵

Familien er den fundamentale enhed i Guds rige på jorden. Kirken kan ikke være sundere, end dens familier er.⁶

Lige fra begyndelsen har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fremhævet familielivet. Vi har altid forstået, at grundlaget for evige familieenheder blev lagt endnu før denne jord blev skabt! Et samfund uden det fundamentale familieliv er uden grundlag og vil opløses til det bare ingenting …

Vi af alle mennesker … burde ikke lade os indfange af de besnærende argumenter om, at familieenheden på en eller anden måde hører til en særlig fase af den udvikling, som et jordisk samfund gennemgår. Vi har lov til at modarbejde sådanne bevægelser, der vil bagatellisere betydningen af familien, og som blæser betydningen af selvisk individualisme op. Vi ved, at familien er evig. Vi ved, at når tingene går galt i familien, så går det galt i enhver anden af samfundets institutioner …

Vore politiske institutioner … kan ikke redde os, hvis vores grundlæggende institution, familien, ikke er intakt. Fredstraktater kan ikke redde os, når der i hjemmet findes fjendskab i stedet for kærlighed. Arbejdsløshedsprogrammer kan ikke redde os, når mange ikke længere får lært, hvordan man passer et arbejde eller ikke får lejlighed til at arbejde, eller i nogle tilfælde ikke har lyst til det. Håndhævelse af loven kan ikke beskytte os, hvis alt for mange mennesker er uvillige til at disciplinere sig selv eller at lade sig disciplinere.⁷

Vi har ikke andet valg … end at fortsætte med at fremhæve den sidste dages hellige familie som idealet. Det faktum, at nogle ikke lige nu har privilegiet at leve i sådan en familie, er ikke tilstrækkelig årsag til at holde op med at tale om den. Vi taler dog om familielivet med følsomhed, idet vi erkender, at mange … i øjeblikket ikke har det privilegium at tilhøre eller bidrage til en sådan familie. Men vi kan ikke tilsidesætte dette mønster, når så mange andre ting afhænger af det.⁸

Forældre må opbygge reservoirer af åndelig styrke for at støtte deres børn gennem livets oplevelser

Der er mange slags reservoirer i vores liv. Nogle reservoirer er til opbevaring af vand. Nogle er til opbevaring af mad, som vi gør det i familiens forrådsprogram, og som Josef gjorde det i Egyptens land under de syv overflodsår. Der burde også være reservoirer af kundskab til at imødekomme fremtidige behov; reservoirer af mod til at overvinde strømme af frygt, som indgyder usikkerhed i vores liv; reservoirer af fysisk styrke til at hjælpe os med at imødekomme hyppige byrder af arbejde og sygdom; reservoirer af godhed; reservoirer af udholdenhed; reservoirer af tro. Ja, især reservoirer af tro, når verden presser sig på over for os, så vi kan stå fast og sikkert, når fristelserne i en forfalden verden omkring os trækker på vores energi, udmarver vores åndelige livskraft og søger at trække os ned; vi har brug for et lager af tro, som kan bære de unge og senere de voksne over de dunkle, svære og frygtindgydende stunder, skuffelser, desillusionering og år med modgang, afsavn, forvirring og frustrationer …

Jeg er taknemlig for mine forældre, fordi de opbyggede reservoirer for mine brødre, søstre og mig. Reservoirerne blev fyldt op med vaner af bøn, studium, aktiviteter, positive tjenestegerninger samt sandhed og retskaffenhed. Hver morgen og hver aften knælede vi ved vore stole ved bordet og skiftedes til at bede. Da jeg blev gift, varede vanen ved, og vores nye familie fortsatte denne praksis.⁹

Familieliv, passende undervisning i hjemmet, forældrenes vejledning og ledelse – alt dette er universalmidlet for verdens og dens børns lidelser. Det er behandlingen for åndelige og følelsesmæssige sygdomme og midlet mod problemer. Forældre bør ikke overlade oplæringen af børn til andre.

Der synes at være en stigende tendens til at flytte dette ansvar fra hjemmet til institutioner uden for hjemmet som fx skolen og kirken, og endnu farligere, til forskellige børneomsorgsinstitutioner og -ordninger. Hvor vigtige disse institutioner end er, kan de aldrig på tilfredsstillende vis erstatte moderens og faderens rolle. Bestandig oplæring, bestandig årvågenhed, kammeratskab og vogten over vore egne børn er nødvendig for at holde vores hjem intakt og for at velsigne vore børn på Herrens egen måde.¹⁰

Kirkens hjælpeorganisationer er meget vigtige, og vi burde alle tage del i de velsignelser, de tilbyder. Men vi må aldrig, aldrig tillade dem at erstatte forældrene, ej heller at lette forældrenes ansvar om at undervise deres børn i Jesu Kristi evangelium.¹¹

Ungdomsorganisationsledere og -lærere skulle spørge sig selv: Hvordan kan jeg hjælpe disse unge mennesker med at elske, ære og adlyde deres forældre og hjælpe dem med at være en støtte i deres ansvar i familien? Hvordan kan vi tilrettelægge møder, øvelser og aktiviteter, så vi ikke griber forstyrrende ind i hjemmets forhold og ansvar, men giver plads til familieaktiviteter?

Præstedømme- og hjælpeorganisationernes fokus bør være på medlemmernes forpligtelse til at efterleve evangeliet i hjemmet, idet de reducerer antallet af frivillige aktiviteter, hvor det er nødvendigt, og hvor aktiviteterne på upassende vis ville bortlede opmærksomheden fra familien og hjemmet.¹²

Kun ved passende planlægning og kortlægning af kursen i vores familieliv kan vi vejlede vore børn og holde dem fri af faldgruberne, der fører til synd og ødelæggelse, og anbringe dem på vejen til lykke og ophøjelse. Intet er mere kraftfuldt end deres egne forældres eksempel og familielivets indflydelse. Vore børns liv vil sikkert blive på samme måde som det, de har set i deres egne hjem, mens de har udviklet sig til mænd og kvinder. Vi bør derfor afstikke vores kurs, så den følger den sti, som vi ønsker vore børn skal gå på.¹³

Børn vil bringe meget af det, som de ser i deres egen opvækst, videre i deres eget liv. Hvis de ser deres forældre tage ofte til templet, vil de begynde at planlægge et liv med tempelbesøg. Hvis de lærer at bede for missionærerne, vil de gradvist drages mod missioneringsprogrammet. Det synes meget enkelt, men sådan er livet. Og vi lover jer, at jeres børn vil bringe jer ære og herlighed, når I viser dem et godt eksempel og giver dem en god oplæring.¹⁴

Jeg har af og til set børn fra gode familier gøre oprør, stritte imod, komme på afveje, synde og endog ligefrem kæmpe imod Gud. Derved volder de sorg for deres forældre, som har gjort deres bedste for at … undervise dem og være et eksempel. Men jeg har gentagne gange set mange af de selv samme børn besinde sig efter flere års vildfarelse og få øjnene op for, hvad de er gået glip af, omvende sig og yde et stort bidrag til det åndelige liv i deres lokalsamfund. Grunden til, at jeg tror på, at dette kan finde sted, er, at trods al den modvind, som disse mennesker har været udsat for, har de i endnu højere grad, og i langt højere grad end de var klar over, været påvirket af livet i det hjem, hvor de er vokset op. Når de så senere i livet føler en længsel efter i deres egen familie at genskabe den samme atmosfære, de nød som barn, vender de sandsynligvis tilbage til den tro, der gav deres forældres liv indhold.¹⁵

Fædre og mødre, jeres vigtigste opgave er jeres familie. Ved at arbejde sammen, kan I få den slags hjem, som Herren forventer, at I har. Ved at vise kærlighed og omsorg for hinanden og for jeres børn, kan I opbygge et reservoir af åndelig styrke, som aldrig vil tømmes.¹⁶

Vi må styrke vores familie mod de onder, der omgiver os

Tiden vil komme, hvor kun de, som fast og aktivt tror på familien, vil være i stand til at sikre deres familier midt i alt det onde, der omringer os.¹⁷

Den onde ved, hvor han skal angribe. Han angriber hjemmet. Han vil tilintetgøre familien. Det er det, han ønsker at gøre … Lad os beslutte os til ikke at give ham lov til det i vores familie.¹⁸

Vi må konstant befæste vores hjem og familie og forsvare dem mod angreb fra onder som fx skilsmisse, opløste familier, vold og misbrug, især af hustruer og børn. Vi må konstant vogte os for umoral, pornografi og seksuel letsindighed, som vil ødelægge familiemedlemmernes renhed, unge som gamle …

… Vi finder disse onde kræfter næsten alle vegne, hvor vi kommer. Vi udsættes næsten konstant for dem. Vi fører dem ind i vores hjem fra skolen og legepladsen, fra teatret, kontoret og indkøbsstederne. Det er kun få af de steder, hvor vi færdes til hverdag, at vi kan undgå dem.

Hvori består vores opgave da? Hvad må vi gøre? Vi må konstant være på vagt over for deres tilstedeværelse i vores hjem, og ødelægge dem som vi ville gøre det med sygdomsbakterier og snavs. Vi må jage dem ud fra vore inderste tanker, frigøre os fra sådan verdslighed og kvæle de ulmende gløder af ugudelighed, før de bliver ødelæggende flammer. Hvordan gør vi det?

Hvis vi skal undslippe disse dødbringende trusler fra den onde og skåne vores hjem og familie og styrke dem massivt mod al ødelæggende indflydelse, der gør anslag mod os, må vi have hjælp fra selve grundlæggeren og organisatoren af denne familieplan – Skaberen selv. Der er kun én sikker måde, og det er gennem Herren Jesu Kristi evangelium og at være lydig mod dets dybsindige og inspirerede lærdomme. Vi må visselig lære at erkende, at prisen for at holde familieenheden fri for sådanne onde indflydelser er at holde Guds befalinger.¹⁹

Når forældre læser aviser og blade og ser, hvad verden prøver at lære deres børn, burde de blive endnu mere opsatte på, at deres børn ikke blev påvirket af sådanne synder og fejlopfattelser. Forældre burde derfor stille det familieliv, den disciplin og oplæring til rådighed, som vil opveje og modvirke det onde, der udføres i verden. Eftersom børnene lærer om det grimme i verden, må de også lære om det gode i verden samt den rette reaktion og den rette indstilling.²⁰

For nogle år siden besøgte vi et land, hvor der blev undervist i mærkelige ideologier og hver dag forkyndt »skadelige lærdomme« i skolerne og den tvungne presse. Hver dag hørte børnene på de lærdomme, filosofier og idealer, som deres lærere fortalte.

En sagde, at »en konstant dryppen vil slide selv den hårdeste sten op«. Det vidste jeg, så jeg spurgte med hensyn til børnene: »Bevarer de deres tro? Bliver de ikke overvundet af deres læreres konstante pres? Hvordan kan I være sikre på, at de ikke vil gå bort fra den enkle tro på Gud?«

Svaret var ensbetydende med, at »Hver nat reparerer vi det ødelagte reservoir. Vi lærer vore børn virkelig retskaffenhed, så de falske filosofier ikke vinder indpas. Vore børn vokser op i tro og retskaffenhed på trods af det næsten overvældende ydre pres.«

Selv revnede dæmninger kan repareres og reddes, og sandsække kan holde stand mod oversvømmelser. Og gentagen sandhed, fornyet bøn, evangeliske lærdomme, udtryk for kærlighed og forældres interesse kan redde børnene og holde dem på den rette sti.²¹

Hjemmet er det sted, hvor der bør undervises i åndelighed, og hvor ånden bør næres

Et ægte sidste dages helligt hjem er en sikker havn mod livets storme og kampe. Åndelighed spirer frem og næres gennem daglig bøn, læsning i skriften, samtaler om evangeliet i hjemmet og dertil hørende aktiviteter, familieaftener, familieråd, fælles arbejde og leg, gensidige tjenester og ved at dele evangeliet med dem omkring os. Åndeligheden næres også, når vi viser tålmodighed, venlighed og tilgivelse over for hinanden, og når vi anvender evangeliets principper i familiekredsen. Det er i hjemmet, vi bliver eksperter og lærde i evangelisk retskaffenhed, og hvor vi lærer om og efterlever evangeliets sandheder sammen.²²

Hjemmet burde være et sted, hvor tillid til Herren er en del af hverdagen, og ikke noget der reserveres til særlige lejligheder. En måde at opnå det på er ved regelmæssig, oprigtig bøn. Det er ikke nok bare at bede. Det afgørende er, at vi virkelig taler med Herren, idet vi har tro på, at han vil åbenbare os forældre de ting, som vi har brug for at vide og gøre til gavn for vores familie.²³

Personligt skriftstudium og skriftstudium i familien er fundamentalt vigtigt for at lære evangeliet at kende. Daglig læsning af skrifterne og at tale sammen om dem har længe været foreslået som et magtfuldt redskab mod uvidenhed og Satans fristelser. Denne vane vil frembringe stor lykke og hjælpe familiens medlemmer til at elske Herren og hans godhed.

Med hensyn til ledelsen af vores familie er vi blevet belært, at familieråd er det mest fundamentale råd i Kirken. Under ledelse af faderen og moderen, som også burde rådføre sig med hinanden, kan man i familierådet drøfte familieanliggender, familiens økonomi, lægge planer og støtte og styrke familiens medlemmer.²⁴

Med hensyn til familieaften, så opfylder en aften hjemme med familien eller en aften ude et eller andet interessant sted kun til dels behovet for familieaftenen. Grundlæggende er det vigtigt, at børnene bliver undervist om den levevis, som er af afgørende betydning. Blot at gå til en forestilling eller et selskab sammen eller at tage på fisketur tilfredsstiller kun det halve behov, men at blive hjemme og undervise børnene i evangeliet, skrifterne og kærlighed til hinanden og til deres forældre er af yderste vigtighed.²⁵

Ved at forpligte os selv til at holde regelmæssige og inspirerende familieaftener og ved omhyggeligt at planlægge denne aftens indhold, udsender vi et signal til vore børn, som de aldrig vil glemme. Når vi på den måde giver vore børn af vores tid, giver vi af vores nærvær, en gave som altid vil huskes.²⁶

Jeg vil gerne sammenligne familieaften, familiebøn og andre dermed forbundne aktiviteter i Kirken til frelse for familien, når de udføres samvittighedsfuldt, med en paraply. Hvis paraplyen ikke åbnes, er den kun lidt mere end en stok, og kan ikke give nogen særlig beskyttelse mod naturens storme. På samme måde er de gudgivne planer kun af ringe værdi, medmindre de bliver brugt.

Den udslåede paraply spænder silkematerialet ud. Når regnen falder, løber den af; når sneen falder, glider den ned; når haglen kommer, springer den af; når vinden blæser, bliver den ledt uden om paraplyen. Og på samme måde afværger denne åndelige paraply fjenderne uvidenhed, overtro, skepsis, frafald, umoral og andre former for ugudelighed.

Det er min bøn, at vi alle vil slå vores åndelige paraply ud og beskytte vores familie.²⁷

Vi bør elske vore børn, ligesom Gud elsker os

Gud er vor Fader. Han elsker os. Han bruger meget energi på at prøve på at oplære os, og vi bør følge hans eksempel og inderligt elske vore egne børn og opdrage dem i retskaffenhed.²⁸

Hvor længe er det siden, at du har taget dine børn i dine arme og sagt til dem, uanset hvor store de er, at du elsker dem og er glad for, at I kan være sammen for evigt?²⁹

Mine brødre og søstre, familier kan være evige! Lad ikke øjeblikkets lokken drage jer bort fra jeres familie! Guddommelighed, evighed og familie – de følges ad, hånd i hånd, og det må vi også!³⁰

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Præsident Kimball huskede sin egen opvækst, da han sagde: »Vores hjem var som himlen« (s. 207). Hvordan kan vi skabe en himmelsk atmosfære i vores hjem? På hvilke måder kan familieliv forberede os til det evige liv?
Hvilke yderst vigtige ting kan forældre gøre for at stille reservoirer med åndelig styrke til rådighed for deres børn? (Se eksemplerne på s. 209-215).
Hvilke risici løber forældre, der overlader oplæringen af deres børn til andre? Hvilke ressourcer har Kirken, som kan hjælpe forældre med at undervise deres børn? På hvilke måder kan Kirkens ledere og lærere støtte forældrene? (Se eksemplerne på s. 210-211).
Overvej præsident Kimballs råd på side 214-216. Hvilket bevis har du set for, at familiebøn, familieskriftstudium, familieråd og familieaften virkelig gør en forskel?
Læs det sidste afsnit på side 207. Overvej så præsident Kimballs spørgsmål på side 216: »Hvor længe er det siden, at du har taget dine børn i dine arme og sagt til dem, uanset hvor store de er, at du elsker dem og er glad for, at I kan være sammen for evigt?«

Skriftstedshenvisninger: 5 Mos 6:3-7; 2 Ne 25:26; Mosi 4:14-15; L&P 68:25-28.