Kapitel 1

»For hjem til Gud at nå«

Den eneste måde, hvorpå vi kan finde glæde, sandhed og tilfredsstillelse, er ved at leve i harmoni med vor Himmelske Faders plan.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Kirkemedlemmer over hele verden elsker primarysangen »Jeg er Guds kære barn«, med dens enkle, men dybe budskab om hvem vi er, hvorfor vi er på jorden, og hvad Herren lover os, hvis vi er trofaste. Søster Naomi W. Randall skrev teksten til sangen i 1957, hvor ældste Spencer W. Kimball var medlem af De Tolv Apostles Kvorum. På det tidspunkt sluttede koret i sangen med ordene »lær mig alt, hvad jeg skal nå, så Gud vil elske mig.«

Under et besøg ved en stavskonference hørte ældste Kimball en gruppe primarybørn synge »Jeg er Guds kære barn«. Kort derefter kom han med en bemærkning om sangen i en samtale med et medlem af Primarys hovedbestyrelse. »Jeg elsker børnenes sang«, sagde han, »men der er noget der generer mig lidt. Ville søster Randall have noget imod at skifte linjen lær mig alt, hvad jeg skal nå, så Gud vil elske mig ud med lær mig hvad jeg gøre må, for hjem til Gud at nå?« ¹

Søster Randall indvilligede i at ændre sangen. Nu slutter koret med ordene »lær mig hvad jeg gøre må, for hjem til Gud at nå.« ² Disse ord afspejler et princip, som præsident Kimball fremhævede under hele sit virke: »Evigt liv kan opnås af hver eneste sjæl, som vil opfylde kravene. Viden er ikke godt nok. Man må gøre. Retskaffenhed er altafgørende og ordinancer er nødvendige.« ³ Han belærte om, at evangeliet er »en livsform, planen for personlig frelse og er baseret på personlig ansvarlighed. Det er udformet til mennesket, Guds afkom. Mennesket er en gud i fosterstadiet og har i sig guddommeligt kim, og det kan, hvis det vil, hæve sig til store højder.« ⁴

Præsident Kimballs lærdomme

I vores førjordiske liv underviste vor Himmelske Fader os i sin plan for, hvordan vi kan opnå ophøjelse

Da vi var åndelige væsener, fuldt ud dannede og i stand til at tænke, studere og forstå sammen med ham, sagde vores himmelske Fader noget lignende dette til os: »Nuvel, mine elskede børn, på jeres nuværende åndelige stade har I udviklet jer så meget, som I kan. For at kunne fortsætte jeres udvikling har I brug for en fysisk krop. Jeg har i sinde at give jer en plan, hvorved I kan fortsætte jeres vækst. Som I ved, kan man kun vokse ved at overvinde ting.

Så derfor,« sagde Herren, »vil vi tage af disse elementer, vi har ved hånden, og organisere dem til en jord, sætte planter og dyr på og give jer mulighed for at komme ned på den. Det vil være jeres prøvested. Vi vil give jer en frugtbar jord, overdådigt forsynet til gavn og glæde for jer, og vi vil se, om I vil gøre det rigtige og udføre de ting, som I bliver bedt om. Jeg vil indgå en kontrakt med jer. Hvis I vil gå med til at udøve kontrol over jeres begær og fortsætte med at vokse henimod fuldkommenhed og blive som guder ved hjælp af den plan, som jeg vil give jer, vil jeg forsyne jer med et fysisk legeme af kød og ben og en frugtbar og produktiv jord med sol, vand, skove, metaller, muldjord og alle andre nødvendige ting til føde og klæder og husly og give jer passende og gavnlig fornøjelse. Derudover vil jeg gøre det muligt for jer til sidst at vende tilbage til mig, idet I forbedrer jeres liv, overvinder forhindringer og nærmer jer fuldkommenhed.«

Som vor himmelske Faders sønner og døtre reagerede vi med taknemlighed på dette storsindede tilbud.⁵

Herren skitserede tydeligt planen med dens betingelser og goder … Mennesket ville få handlefrihed, så det kunne foretage sine egne valg.

Livet skulle være i tre dele eller stadier: Forudtilværelsen, den jordiske tilværelse og udødeligheden … Opfyldelsen af det ene stadium vil alvorligt påvirke det efterfølgende stadium eller de efterfølgende stadier. Hvis et menneske gennemfører sit første stadium, vil det blive tilladt at indgå til det næste eller det jordiske liv som en yderligere prøvelsesperiode og erfaring. Hvis det fuldkommengør sit andet stadium, det jordiske liv, venter der det et evigt liv.⁶

Mens vi ikke er i stand til her at genkalde os erindring om forudtilværelsen, forstod vi alle, forud for vores komme til denne jord, fuldt ud formålet dermed. Det blev forventet af os, at vi ville erhverve os kundskab, uddanne og dygtiggøre os. Vi skulle beherske vore drifter og ønsker, mestre og kontrollere vore lidenskaber og overvinde vore svagheder, store som små. Vi skulle eliminere undladelsessynder og udøvelsessynder og efterleve love og befalinger givet os af vor Fader …

Vi forstod også, at vi efter en jordisk periode, der kunne vare fra sekunder til årtier, ville dø, vore legemer vende tilbage til Moder Jord, hvorfra de var kommet, og vores ånd ville vende tilbage til åndeverdenen, hvor vi ville blive trænet yderligere hen imod vores evige mål. Efter en tidsperiode ville der komme en opstandelse eller en genforening af legemet og ånden, som ville gøre os udødelige og muliggøre en videre udvikling hen imod fuldkommenhed og guddommelighed. Denne opstandelse er gjort mulig for os ved Herren Jesu Kristi offer, han som var denne jords skaber og som udførte denne enestående gerning for os – et mirakel, som vi ikke selv kunne udføre. Derved var vejen åben for udødelighed og – hvis vi viser os værdige dertil – endelig ophøjelse i Guds rige.⁷

Vi forstod udmærket, før vi kom til denne tårernes dal, at der ville være sorger, skuffelser, hårdt arbejde, blod, sved og tårer, men på trods af alt dette så vi ned og så denne jord, som var blevet gjort klar til os, og vi sagde noget lignende dette: »Ja, Fader, på trods af alle disse ting kan jeg se store velsignelser, som vil komme til mig som en af dine sønner eller døtre, og ved at tage imod et legeme kan jeg se, at jeg til sidst kan blive udødelig ligesom dig, at jeg kan overvinde virkningerne af synd og blive fuldkommengjort, og jeg er så spændt på at komme ned på jorden ved først givne lejlighed.« Og så kom vi herned.⁸

Dødeligheden er tiden til at berede sig på at møde Gud

Vi dødelige, som nu lever her på jorden, er på vores andet stadium. Selve det, at vi er her med jordiske legemer, bekræfter, at vi bestod prøverne på vores første stadium. Vores åndelige stof var evigt og eksisterede sammen med Gud, men det blev af vor himmelske Fader organiseret til et åndeligt legeme. Vore åndelige legemer gennemgik en lang udviklingsperiode og oplæring og blev, efter at have klaret prøven med held, til slut givet adgang til denne jord og dødeligheden.

En af de bestemte hensigter med at vores ånd skulle komme til denne jord og påtage sig dødelighedstilstanden var at få et fysisk legeme. Dette legeme skulle være underkastet alle jordelivets svagheder, fristelser, skrøbeligheder og begrænsninger og stilles over for den udfordring at overvinde selvet.⁹

I er sendt til denne jord, ikke kun for at have det sjovt eller tilfredsstille jeres drifter, lidenskaber eller lyster … og få det, verden kalder »fornøjelser«.

I er sendt til denne verden med et meget betydningsfuldt formål. I er sendt i skole med det formål at begynde som et menneske i sin vorden og vokse til utrolige dimensioner i visdom, dømmekraft, kundskab og kraft.¹⁰

En af de alvorligste menneskelige fejl gennem alle tider er opsættelse – uvillighed til at acceptere personligt ansvar nu. Mennesket kom til jorden, ivrig efter at modtage sin skoling, oplæring og udvikling og for at fuldkommengøre sig, men mange har ladet sig afspore og er blevet … forfaldne til mental og åndelig magelighed og stræbende efter verdslige fornøjelser.¹¹

Dette dødelige liv er tiden til at berede sig på at møde Gud, hvilket er vores første ansvar. Da vi allerede har fået vores legeme, som bliver vores ånds faste bolig i al evighed, skal vi nu til at optræne vores legeme, sind og ånd. Det, der går forud for alt andet, er således, at vi bruger dette liv til at fuldkommengøre os, undertvinge kødet, underlægge legemet ånden, overvinde alle svagheder og styre jeg’et, så man kan overdrage ledelse til andre, og at udføre alle nødvendige ordinancer.¹²

Jesu Kristi evangelium udstikker vores kurs tilbage til vores himmelske Fader

For nøjagtigt at finde vejen til et rejsemål, som vi ikke tidligere har besøgt, benytter vi sædvanligvis et færdselskort … Herren Jesus Kristus, vor Forløser og Frelser, [har] givet os … vores kort – en serie love og befalinger, hvorved vi vil kunne opnå fuldkommenhed og i sidste instans guddommelighed. Denne samling love og ordinancer er kendt som Jesu Kristi evangelium og er den eneste plan, som kan ophøje menneskeheden. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det eneste opbevaringssted for dette kostelige program i hele dets fylde, som er stillet til rådighed for dem, der accepterer det.¹³

Herren genoprettede sit rige i disse dage med alle dets gaver, kraft og velsignelser. En hvilken som helst kirke, som I kender til, kan muligvis tage jer med på en lang rejse og bringe jer en vis grad af fred, glæde og velsignelse, og den kan bære jer til sløret, men der taber den jer. Jesu Kristi Kirke samler jer op på denne side af sløret, og hvis I efterlever dens befalinger, bærer den jer lige gennem sløret, som om det ikke var der, og videre gennem evighederne til ophøjelse.¹⁴

Jesu Kristi evangelium er den evige frelsesplan. Det er den plan, som er udtænkt og forkyndt af Gud, den evige Fader, til frelse for alle dem, som vil tro og være lydige.¹⁵

For at opnå det evige livs, ophøjelsens og guddommelighedens mål må man optages i riget ved dåb udført på rette måde. Man må modtage Helligånden ved håndspålæggelse af sådanne, der har den rette myndighed. En mand må ordineres til præstedømmet af bemyndigede bærere af dette. Man må modtage sine begavelser og besegles i Guds hus af profeten, der er indehaver af nøglerne, eller af en af dem til hvem nøglerne er blevet overdraget, og man må leve sit liv i retfærdighed, renlighed, renhed og tjeneste. Ingen kan indgå til evigt liv på anden måde end gennem den rette dør: Jesus Kristus og hans befalinger.¹⁶

Jesus fuldkommengjorde sit liv og blev vores Kristus. En guds dyrebare blod blev udgydt, og han blev vor Frelser; hans fuldkomne liv blev givet, og han blev vor Forløser; hans forsoning for os gjorde vores tilbagevenden til vor himmelske Fader mulig.¹⁷

Det store og vidunderlige, og det mirakuløse ved Frelserens godgørende forsoning kan ikke have sin fulde, frelsende virkning på os, medmindre vi omvender os.¹⁸

Vi er så taknemlige for, at vor himmelske Fader har velsignet os med omvendelsens evangelium. Det er midtpunktet for alt det, som udgør evangeliets plan. Omvendelse er Herrens lov for vækst, hans princip for udvikling og hans plan for lykke. Vi er dybt taknemlige for, at vi har hans klare løfte om, at hvor der har været synd og fejltagelser, kan de efterfølges af oprigtig og tilstrækkelig omvendelse, som til gengæld vil blive belønnet med tilgivelse.

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,« sagde Herren (Matt 11:28).

Det storslåede ved hele spørgsmålet om omvendelse er, at skrifterne er lige så fyldt af Herrens forsikring om, at han vil tilgive os, som de er fyldt af hans befalinger om, at vi skal omvende os og ændre vores livsførelse, så den er i fuldstændig overensstemmelse med hans vidunderlige lærdomme.

Gud er god. Han er ivrig efter at tilgive. Han ønsker, at vi skal fuldkommengøre os og få herredømme over os selv. Han ønsker ikke, at Satan eller nogen andre skal have herredømme over vores tilværelse. Vi må lære, at overholdelsen af vor himmelske Faders bud og befalinger udgør den eneste måde, hvorved man kan få fuldstændig herredømme over sig selv, den eneste måde, hvorpå vi kan finde glæde, sandhed og tilfredsstillelse i dette liv og i evigheden.¹⁹

Lykkens skatkammer er uaflåst for dem, som vil efterleve Jesu Kristi evangelium i dets renhed og enkelthed … Sikkerheden for den højeste lykke, visheden om et lykkeligt liv her og ophøjelse og evigt liv herefter, kommer til dem, som planlægger at leve deres liv i fuldstændig harmoni med Jesu Kristi evangelium – og derefter konsekvent følger den kurs, de har afstukket.²⁰

Kun de tapre og trofaste vil blive ophøjet

Hvis vi er trofaste, vil vi ikke alene opstå til udødelighed, men også til evigt liv. Udødelighed er at leve evigt i et udpeget rige. Evigt liv er at opnå ophøjelse i den højeste himmel og leve som en del af en familie.²¹

Forleden sagde en mand, at det eneste, han ikke kunne lide ved Mormonkirken var, at den hævdede at være den eneste, gennem hvilken et menneske kunne frelses. Jeg sagde: »Nej da, det hævder vi ikke. Vi siger, at ethvert godt religiøst menneske og ethvert godt menneske, som ikke er religiøst, vil blive frelst, men der er grader af frelse …« ²²

De, som har levet efter verdens vis, vil opnå et telestialt rige, hvis glans er som stjernernes.

De, som har været hæderlige og oprigtige, og som har levet et respektabelt og godt liv, vil opnå et terrestrialt rige, hvis glans er som månens.

De, som har troet på Kristus, som har forsaget verden, som har taget Helligånden som deres ledsager og været villige til at lægge alt, hvad de har på alteret, og som har holdt Guds befalinger – de vil opnå et celestialt rige, hvis glans er som solens.²³

Livets vej er tydeligt afmærket i henhold til dets guddommelige formål, kortet over Jesu Kristi evangelium er til rådighed for de rejsende, og målet for det evige liv er tydeligt fastsat. Dér venter vor Fader, fuld af håb, ivrig efter at byde sine hjemvendende børn velkommen. Ulykkeligvis er der mange, som ikke vil komme.²⁴

Hvorfor vil kun nogle få opnå ophøjelse i det celestiale rige? Ikke fordi det ikke var tilgængeligt for dem, ikke fordi de ikke kendte til dets tilgængelighed, ikke fordi vidnesbyrdet ikke blev givet dem, men fordi de ikke ville anstrenge sig for at forme deres liv og bruge Frelserens liv som et eksempel og indarbejde det så godt, at der ikke ville være nogen afvigelse indtil enden.²⁵

Der er … mange medlemmer af Kirken, som er dovne og ligegyldige, og som vedbliver at opsætte. De lever evangeliet på en overfladisk måde. De er ikke oprigtige. De opfylder nogle af betingelserne, men er ikke konsekvente. De begår ikke nogle større overtrædelser, men de undlader at gøre det, der er krævet – sådan noget som at betale tiende, efterleve visdomsordet, bede familiebøn, faste, deltage i møderne og tjene …

… Herren vil ikke omforme vore gode håb og ønsker og hensigter til gerning. Enhver af os må selv gøre det …

Kun de udholdende vil blive ophøjet og modtage den højeste grad af herlighed, således »er mange kaldet, men få er udvalgt« (L&P 121:40). Som Frelseren sagde det: »Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!« Og omvendt: »… vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den« (Matt 7:13, 14).

Det er rigtigt, at mange sidste dages hellige, der er blevet døbt og ved håndspålæggelse for den Helligånds gave er godkendt som medlemmer af Kirken, og som endog har modtaget deres begavelse, er blevet viet og beseglet i det hellige tempel, har ment, at de derved er garanteret ophøjelsens og det evige livs velsignelser. Men det er ikke tilfældet. Der er to grundkrav, som enhver sjæl må opfylde, hvis man skal opnå de mulige velsignelser. Man skal modtage ordinancerne, man skal være trofast og overvinde sine svagheder. Derfor vil ikke alle, som hævder at være sidste dages hellige, blive ophøjede.

Men for de sidste dages hellige, som er udholdende, som opfylder kravene trofast og fuldt ud, er løfterne herlige og ud over al beskrivelse:

»Da skal de være guder, fordi de ikke ophører; derfor skal de være til fra evighed til evighed, fordi de fortsætter; da skal de være hævet over alt, for alt er dem undergivet. Da skal de være guder, fordi de har al magt, og englene er dem undergivet« (L&P 132:20).²⁶

Når man bliver klar over overdådigheden, rigdommen, herligheden af det »alt«, som Herren lover at skænke sine trofaste, er det alt værd, alt, hvad det koster af tålmodighed, tro, opofrelse, sved og tårer. Evighedens velsignelser, der omfattes af dette »alt«, giver menneskene udødelighed og evigt liv, evig udvikling, guddommelig ledelse, evig formering, fuldkommengørelse og foruden dette, guddommelighed.²⁷

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Læs igen fra det tredje afsnit på side 2 til nederst side 3, hvor præsident Kimball beskriver vores reaktion i forudtilværelsen på vor himmelske Faders plan. Hvorfor tror I, at vi reagerede på denne måde?
Læs igen det tredje og fjerde afsnit på side 4. Hvad gør I for at finde glæde i livet uden at tabe jeres »betydningsfulde formål« af syne?
Studér præsident Kimballs lærdomme om dødelighedens formål på side 3-5. I lyset af disse lærdomme, hvorfor tror I opsættelse er »en af de alvorligste menneskelige fejl«? Hvordan kan vi overvinde denne tilbøjelighed?
Præsident Kimball belærte om, at Jesu Kristi evangelium er ligesom et færdselskort, der leder os til ophøjelse (side 5-7). Overvej hvor I er på denne rejse, og hvad I kan gøre for fortsat at gå fremad.
Hvad mener I, det vil sige at være udholdende i evangeliet? (Se eksemplerne på side 7-9 og beretningen på side 1). Hvorfor er medlemskab af Kirken og kundskab om evangeliet ikke nok til at sikre ophøjelse i det celestiale rige?

Skriftstedshenvisninger: Jakob 1:22; Alma 34:30-41; 3 Ne 27:13-22; L&P 76:50-93; Abr 3:22-26.