Kapitel 22

Åbenbaring: »En vedvarende melodi og en dundrende appel«

Fortsat åbenbaring er livsnerven i Jesu Kristi evangelium.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Engang talte præsident Spencer W. Kimball ved en pressekonference, som blev afholdt i besøgscenteret ved templet i Arizona. En nyhedsjournalist spurgte ham: »Du blev præsenteret som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og også som profet. Mit spørgsmål er: Taler Gud til dig? Og hvis han gør, hvordan?« Præsident Kimball svarede: »Ja. Gud taler til sine profeter i dag, lige som han talte til sine profeter i går, og lige som han vil tale til dem i morgen. Du kan nok huske, at Amos skrev: ›Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne‹ (Am 3:7). Nogle gange taler han med en tydelig stemme. Nogle gange sender han sine engle, som han gjorde til Josef, Jesu stedfar. Normalt er det ved Guds stille, sagte stemme til ånden i det indre. Ja. Har jeg besvaret dit spørgsmål, unge mand?« ¹

Præsident Kimball havde tillid til princippet om fortsat åbenbaring, idet han erklærede, at det var »selve livsnerven i den levende Herre og Frelsers, Jesu Kristi, evangelium.« ² Denne tillid, sagde ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum, »var tydeligvis en del af denne meget specielle mands personlighed.« ³ Præsident Kimball tog sit ansvar som præsident for Kirken alvorligt, eftersom han vidste, at han var den eneste person på jorden, som havde myndighed til at modtage åbenbaring for Kirken. Han vidnede: »Jeg ved, at Herren har kaldet mig til denne stilling. Jeg ved, at der måske er større profeter end mig, men jeg ønsker at gøre alt, hvad jeg kan for at videreføre Herrens værk, sådan som han ønsker det. Hver aften og morgen knæler jeg og beder i dyb oprigtighed om, at Herren vil inspirere mig og åbenbare for mig den retning, jeg skal gå, og hvad jeg skal sige til denne kirkes folk.« ⁴

Under hele sit virke som præsident for Kirken modtog han åbenbaringer, som ledte de hellige. Den mest kendte af alle disse åbenbaringer kom i juni 1978, da Herren åbenbarede til ham og også til Brødrene i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, at præstedømmets velsignelser, som havde været tilbageholdt fra nogle, nu var tilgængelige for alle værdige medlemmer af Kirken (se Lære og Pagter, Officiel Erklæring-2). Denne åbenbaring kom efter en årrække, hvor andre præsidenter for Kirken havde overvejet og bedt om denne sag.

I offentligheden talte præsident Kimball ikke i detaljer om denne åbenbaring. Men han gav glimt af sin personlige forberedelse på at modtage den, og lejlighedsvis delte han sine følelser om det:

»Jeg vidste, at noget var på vej, som var yderst betydningsfuldt for mange af Guds børn. Jeg vidste, at vi kun kunne modtage åbenbaringer fra Herren ved at være værdige og beredte til dem og beredte til at acceptere dem og udføre dem. Dag efter dag gik jeg alene og med stor højtidelighed og alvorlighed op i templets øvre værelser, og der tilbød jeg Herren min sjæl og mine anstrengelser til at gå fremad med programmet. Jeg ønskede at gøre, hvad han ønskede. Jeg talte med ham om det og sagde: ›Herre, jeg ønsker kun det rette. Vi lægger ikke nogen planer for at bevæge os påfaldende hurtigt fremad. Vi ønsker kun det, som du ønsker, og vi ønsker det, når du ønsker det og ikke før.‹« ⁵

»De af os i dag, som opretholdes af jer som profeter, seere og åbenbarere, kom i foråret 1978 til at føle meget som de tidligere brødre følte, da åbenbaringen blev kendt, at ›hedningerne er medarvinger … og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium‹ (Ef 3:6). Det var noget, sagde Paulus, som ›i tidligere slægtled ikke [blev] gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden‹ (Ef 3:5).

Vi havde den herlige oplevelse, at Herren tydeligt tilkendegav, at tiden var kommet, da alle værdige mænd og kvinder overalt kan blive medarvinger til og deltagere i evangeliets fulde velsignelser. Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor nært jeg, som et særligt vidne om Frelseren, har følt mig til ham og til vor himmelske Fader, når jeg helt alene har aflagt talrige besøg i de øvre værelser i templet, sommetider flere gange om dagen. Herren gjorde mig det meget klart, hvad der skulle gøres. Vi forventer ikke, at folk ude i verden skal forstå sådanne ting, for de vil altid være hurtige til at angive deres egne grunde eller til at nedvurdere den guddommelige åbenbaringsproces.« ⁶

Udover at vidne om, at åbenbaring vejleder kirkelederes beslutninger, belærte præsident Kimball om, at vi alle kan få åbenbaring, som kan vejlede os i vores liv og styrke os i vore ansvar. Han sagde: »Alle burde søge efter den velsignelse, åbenbaring er.« ⁷

Præsident Kimballs lærdomme

Gud Faderen og Jesus Kristus er ivrige efter at kommunikere med menneskeheden

En eller anden har sagt, at vi lever i en tid, hvor Gud, hvis der er en Gud, vælger at være tavs, men Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige erklærer over for verden, at hverken Faderen eller Sønnen er tavse. De lader høre fra sig og kommunikerer som det er passende og nødvendigt og udtrykker konstant en villighed til, ja oven i købet en ivrighed efter at fastholde en forbindelse til menneskene.⁸

En teolog gav udtryk for, at det var umuligt for mennesket at finde Gud eller kende Gud. Det er det samme som at sige: »Jeg har aldrig besteget Araratbjerget – ingen kan bestige Ararat; eller: Jeg har aldrig badet i Adriaterhavets klare, varme vand – der er ikke noget Adriaterhav; eller: Jeg har aldrig set Kruger National Parks vildtreservat – der er ikke nogen Kruger-park; eller: Jeg har altid været rask – altså må den smerte, som folk påstår at have, være indbildning. Jeg har aldrig været astronaut i rummet, så derfor kan ingen fare gennem rummet.«

Hvordan er det forskelligt fra at sige, at ›jeg har aldrig hørt eller set Gud – så derfor har intet menneske nogensinde set eller hørt Gud eller vandret med ham‹. Hvor er det overmodigt og arrogant for noget menneske at sige, at Gud er utilnærmelig, ikke til at lære at kende, usynlig og uhørlig, fordi vedkommende ikke selv har beredt sig til den oplevelse.⁹

Man må huske, at Gud ikke kan findes gennem forskning alene, ej heller kan hans evangelium forstås og værdsættes ved studium alene, for ingen kan kende Faderen og Sønnen undtagen »den, som Sønnen vil åbenbare ham for« (Luk 10:22). Skeptikeren vil en dag, enten i tid eller i evigheden, til sin sorg erfare, at hans egoisme har frarøvet ham meget glæde og udvikling.¹⁰

Vi glædes over vores viden om, at dette univers’ Gud er en åbenbaringens Gud. Vor Herre kommunikerer sin tankegang og vilje til sine børn på jorden. Hvis vi søger det, vil han i højere grad åbenbare sig og i mere og mere af sin fylde, og vi vil fatte ham, så godt som et jordisk menneske kan fatte Gud. Vi kan ikke tilbede et væsen, som vi selv har skabt eller har forestillet os i vores sind. Vi tilbeder et væsen, som lever, som har skabt og som over for os tilkendegiver sin natur, sine egenskaber og sit væsens storslåethed.¹¹

Hverken Elohim, Faderen, eller Jahve, Sønnen, ville fremmedgøre sig for menneskenes børn. Det er dem, menneskene, som afskærer sig selv, hvis der er en fremmedgørelse. Både Faderen og Sønnen vil med glæde være fortrolige med og have fællesskab med menneskene …

… På trods af alle de guder, som menneskene laver til sig selv, og den forvirring som følger deraf, er den levende og sande Gud i sin himmel og er til rådighed for sine børn.¹²

Mens nogle åbenbaringer er usædvanlige, kommer de fleste som dybe indtryk i sind og hjerte

I vore dage, såvel som i forgangne tider, forventer mange mennesker, at hvis åbenbaring finder sted, vil den vise sig som et ærefrygtindgydende og jordskælvslignende skue. For mange er det svært at acceptere de talrige åbenbaringer, der forekom på Moses’tid, på Josephs tid og i vor egen tid – de åbenbaringer, der kommer til profeter som dybe, uangribelige indtryk, der fæstner sig i profetens sind og hjerte som dug fra himlen, eller som når morgengryet spreder nattens mørke.

Forventer man det usædvanlige, er man måske ikke fuldt ud klar over den stadige strøm af åbenbaringer, der kommunikeres. Jeg siger i dybeste ydmyghed, men også med magten og kraften af et brændende vidnesbyrd i min sjæl, at fra genoprettelsens profet til profeten i vor tid er kommunikationslinjen ubrudt, og myndigheden fortsætter; et strålende og gennemtrængende lys, som fortsætter med at skinne. Lyden af Herrens røst er en vedvarende melodi og en dundrende appel.¹³

Åbenbaring betyder ikke altid »at vandre med Gud«, eller »ansigt til ansigt«, eller »mund til øre«. Der er mange former for åbenbaring – nogle mere usædvanlige end andre.¹⁴

Nogle åbenbaringer kommer gennem drømme. De fleste af vore drømme er flygtige og har ingen betydning, men Herren kan bruge drømme til at oplyse sit folk … Nebukadnesar havde en drøm (se Dan 2). Det var en magtfuld drøm, som han glemte, men Daniel kom og gengav drømmen til kongen og udlagde den. Herren lod Daniel få kendskab til den af en særlig grund.

Der var Peters drøm, hvor han så en dug komme ned fra himlen fyldt med alle slags dyr, og den havde en helt speciel betydning (se ApG 10:9-35) …

Paulus fik med sin store oplevelse den samme slags åbenbaring gennem en drøm. »Og om natten havde Paulus et syn.« Og han modtog instruktioner, som var nødvendige for ham og for riget (ApG 16:9) …

Der er nævnt andre usædvanlige åbenbaringer. Der var Moronis tilsynekomst, en person, et opstandent væsen, som skulle bringe de storslåede optegnelser om Amerikas tidligere indbyggere og gengivelsen af evangeliet tilbage …

Så kom Johannes Døber, som var blevet halshugget af kongen i et øjebliks svaghed … [derefter] Peter, Jakob og Johannes … Således kom der, skridt for skridt, en genoprettelse af alle ting, og det kom altsammen gennem åbenbaring, ved syn, gennem drømme eller ved dybe indtryk.

Men ikke alle åbenbaringerne i de hellige skrifter kom ved usædvanlige tilkendegivelser. Når I læser Det Gamle Testamente, vil I opdage, at Herren taler. Han talte til Esajas, Jeremias og andre, men det var ikke altid, han viste sig personligt. Det var meget lig Enoshs oplevelse, for når I læser i Enoshs Bog i Mormons Bog, havde han fastet og bedt og rakte efter og bad om oplysninger og især om tilgivelse for sine synder: »Og mens jeg således kæmpede i ånden, se, da lød Herrens røst igen i mit sind og sagde: …« (En 1:10). På den måde er mange, mange af åbenbaringerne kommet.

Således kom åbenbaring: nogle gange med egentlig, personlig tilsynekomst af himmelske væsener … Men de fleste af profeten Joseph Smiths åbenbaringer i denne hellige optegnelse, Lære og Pagter, kom ikke på den måde. De kom som dybe indtryk.¹⁵

De fleste nedskrevne åbenbaringer i Lære og Pagter og i Bibelen var dybe følelser og en fuld bevidsthed om vejledning ovenfra. Det er den slags åbenbaring, som mennesker ofte får til deres egne behov.¹⁶

Nogle gange genkender vi ikke [åbenbaringer], når de kommer. Vi beder og beder og beder om visdom og dømmekraft, og så får vi en indskydelse om, at vi burde gå i en bestemt retning. Dér fandt åbenbaring sted. Herren besvarer de spørgsmål, som I stiller.¹⁷

Hvilket sprog vil Herren benytte? Gennem profeten Joseph Smith rådgav Herren Oliver Cowdery, som undrede sig over et svar på sine bønner:

»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hvis du ønsker et yderligere vidnesbyrd, så læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte, for at du kunne få sandheden om dette at vide.

Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen? Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?« (L&P 6:22-23).¹⁸

Herren åbenbarer sin vilje med Kirken gennem levende profeter

Frem for alt andet burde vi i dag være yderst taknemlige for, at himlene virkelig er åbne, og at Jesu Kristi genoprettede kirke er bygget på åbenbaringens klippe. Fortsat åbenbaring er selve livsnerven i den levende Herre og Frelsers, Jesu Kristi evangelium.¹⁹

Mormons Bog består af livsvigtige og uvurderlige optegnelser fra det gamle Amerika og indeholder Kristi lære, endnu et vidnesbyrd om hans guddommelighed. Vi erklærer, at den er hellig skrift, samtidig med og som en støtte til Bibelen.

Siden [Joseph Smiths første åbenbaring] i 1820 er der fortsat kommet yderligere skrifter, inklusive de talrige og livsvigtige åbenbaringer, der i en stadig strøm flyder fra Gud til hans profeter på jorden. Mange af disse åbenbaringer er nedskrevet i en anden bog, der hedder Lære og Pagter. Som en fuldendelse af vore sidste dages hellige skrifter har vi Den Kostelige Perle, der er endnu en optegnelse af åbenbarede og oversatte skrivelser fra både fordums og nutidige profeter.

Der findes mennesker, der går ud fra, at med trykningen og indbindingen af disse hellige optegnelser, er det »slut med profeterne«. Men igen vidner vi for verden om, at åbenbaringen fortsætter, og at Kirkens bokse og arkiver indeholder disse åbenbaringer, der kommer måned for måned og dag for dag. Vi vidner også om, at lige siden Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret i 1830, har der været og vil til alle tider være en profet, anerkendt af Gud og hans folk, som til stadighed vil tyde Herrens sind og vilje.²⁰

Når … [kirkeledere] efter bøn og faste træffer vigtige beslutninger, opretter nye missioner og nye stave, indfører nye fremgangsmåder og retningslinjer, anses det nye som en selvfølge og bliver sandsynligvis blot anset for at være udtænkt af mennesker. Men for dem som sidder i de indre kredse og hører profetens bønner og denne Guds mands vidnesbyrd, for dem som ser hans sindige overvejelser og skarpsindige beslutninger og udtalelser, for dem er han sandelig en profet. At høre ham beslutte vigtige, nye tiltag med sådanne højtidelige vendinger som »det er til Herrens behag«, »det er et rigtigt træk«, »vor himmelske Fader har talt« er virkelig at vide det.²¹

Åbenbaring er ikke hørt op og vil ikke høre op. Dette Guds rige er blevet oprettet og vil bestå til tidernes afslutning og aldrig blive revet ned eller givet til et andet folk. Det er et program, som fortsætter, og som vil vokse frem for at blive mindre. Dets lærdomme er grundfæstede, men på grund af vækst og udvidelse forbedrer man måderne at undervise i evangeliet på i hele verden. Flere tjenere kaldes til det øgede arbejde for en større verden. Åbenbaring og andre mirakler vil aldrig ophøre medmindre tro ophører. Hvor der er tilstrækkelig tro, vil disse ting fortsætte.

Profeten Mormon advarede: »Ja, ve den, der forkaster Herrens åbenbaringer, og som siger, at Herren ikke længere virker ved åbenbaring eller ved profeti eller ved gaver eller ved tungemål eller ved helbredelser eller ved Helligåndens kraft« (3 Ne 29:6).²²

Jeg bærer vidnesbyrd om, at Kirken bevæger sig fremad gennem Guds åbenbaringer til hans guddommeligt kaldte ledere. Den Almægtige er med sit folk.²³

Når vi holder befalingerne, udøver tro og beder oprigtigt, kvalificerer vi os til at modtage personlig åbenbaring

Alle burde søge den velsignelse, åbenbaring er. Retskafne mænd og kvinder vil opdage, at de har åbenbaringens ånd til at lede deres familie og til at bistå dem i deres andre ansvar. Men … vi må søge at kvalificere os til sådan åbenbaring ved at bringe vores liv i orden og ved at blive bekendt med Herren gennem hyppige og regelmæssige samtaler med ham.²⁴

Herren vil ikke påtvinge mennesker at tro på sig, og hvis de ikke tror, vil de ikke modtage besøg. Hvis de er tilfredse med at være afhængige af deres egne begrænsede udregninger og forklaringer, så vil Herren selvfølgelig overlade dem til deres valgte skæbne …

… De samme åbenbaringer, syner, helbredelser og tungemål er alle tilgængelige i dag som på en hvilken som helst anden dag, forudsat den nødvendige tro findes.²⁵

Den Almægtige er med sit folk. Vi vil få alle de åbenbaringer, vi har brug for, hvis vi gør vores pligt og holder Guds befalinger …

Husk:

Hvis der er øjne, der ser, er der visioner, der kan inspireres.

Hvis der er ører, der hører, er der åbenbaringer, der kan opleves.

Hvis der er hjerter, som kan forstå, så vid dette: at Kristi evangeliums ophøjede sandheder ikke længere vil være skjulte og mystiske, og alle, der oprigtigt søger, kan kende Gud og hans program.²⁶

Eftersom vor himmelske Fader har givet sine børn deres handlefrihed, overbeviser og vejleder han sine børn, men venter på, at de rækker ud, at de beder, at de henvender sig oprigtigt til ham …

Herren er ivrig efter at se deres første, spæde forsøg og deres begyndende indsats med at trænge igennem mørket. Da han har givet frihed til at træffe beslutninger, må han tillade mennesket at famle sig frem, indtil det rækker ud efter lyset. Men når mennesket begynder at hungre, når dets arme begynder at række frem, når dets knæ begynder at bøje sig og stemmen begynder at blive tydelig, så, og ikke før, skubber Herren horisonten tilbage, trækker forhænget til side og gør det muligt for mennesket at rejse sig fra deres snublen i tåge og uklarhed til sikkerhed i himmelsk lys.²⁷

Hvis man rejser sig fra sine knæ og kun har udtalt ord, bør man igen falde på sine knæ og blive der, indtil man har oprettet kommunikation med Herren, som er ivrig efter at velsigne. Men eftersom han har givet mennesket sin handlefrihed, vil han ikke påtvinge mennesket sit nærvær.²⁸

Ønsker I vejledning? Har I bedt Herren om inspiration? Ønsker I at gøre det rette, eller ønsker I at gøre det, I vil, hvad enten det er rigtigt eller ej? Ønsker I at gøre det, som er bedst for jer i det lange løb, eller det, der ser mere ønskværdigt ud i øjeblikket? Har I bedt? Hvor meget har I bedt? Hvordan bad I? Har I bedt, som verdens Frelser i Getsemane gjorde det, eller bad I om det, I ønsker, uanset om det var passende eller ej? Siger I i jeres bønner: »Din vilje ske«? Sagde I: »Himmelske Fader, hvis du vil inspirere mig og indprente det rette i mig, vil jeg gøre det rette«? Eller beder I: »Giv mig det, som jeg vil have, eller jeg tager det alligevel«? Sagde I: »Fader i himlen, jeg elsker dig, jeg tror på dig, jeg ved, du er alvidende. Jeg er ærlig. Jeg har et oprigtigt ønske om at gøre det rette. Jeg ved, du kan se enden fra begyndelsen. Du kan se fremtiden. Du kan se, om jeg i min nuværende situation vil få fred eller virvar, glæde eller sorg, succes eller fiasko. Fortæl mig det, elskede himmelske Fader, og jeg lover, at jeg vil gøre, hvad du beder mig om at gøre.« Har I bedt sådan? Tror I ikke, det ville være klogt? Er I modige nok til at bede denne bøn?²⁹

Herren vil besvare jeres spørgsmål og jeres bønner, hvis I lytter. Det behøver ikke altsammen at komme gennem profeten … Men alle mennesker kan, hvis de er værdige nok og tæt nok på Herren, få åbenbaringer.³⁰

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Læs igen præsident Kimballs beretning, da han modtog åbenbaringen i 1978 om præstedømmet (s. 242-243). Selvom nogle aspekter af præsident Kimballs oplevelse var specielle for denne åbenbaring, hvilke aspekter af hans oplevelse er fælles med alle vore anstrengelser for at modtage åbenbaring? Hvordan kan vi følge hans eksempel?
Læs igen afsnittet, som begynder på side 243. Hvad ville du sige til en ven, som påstår, at Gud er tavs? Hvilke skriftsteder eller oplevelser kunne du dele med din ven for at hjælpe ham eller hende?
Hvilke måder kan åbenbaring komme på? (Se eksemplerne på s. 244-247). Præsident Kimball underviste i, at de fleste åbenbaringer kommer som dybe indtryk frem for usædvanlige tilkendegivelser. Hvordan kan vi finde ud af, om en tanke eller følelse er fra Herren? (Se s. 247).
Hvorfor har vi brug for levende profeter foruden skrifterne? (Se eksemplerne på s. 247-249). Er du blevet velsignet på grund af åbenbaringer givet til Kirkens præsident?
Hvilket råd kunne du give til én, som søger vejledning fra Herren? (Se s. 249-251).

Skriftstedshenvisninger: 1 Kong 19:9-12; Moro 10:3-5; L&P 1:38; 8:2-3; 43:1-4; 76:5-10.