Forslag til familieaften
Disse forslag kan benyttes til undervisning i kirken og i hjemmet.
»Sådan forbereder du dig til at blive en god missionær«, s. 10: Tildel på forhånd hvert familiemedlem et spørgsmål fra artiklen. Bed dem studere ældste Ballards svar på deres tildelte spørgsmål og være parat til at fremlægge svaret for familien. Bær vidnesbyrd om den store glæde, som udspringer af at tjene Herren som missionær.
»Hvis jeg som 19-årig havde vidst …«, s. 38: Fremlæg de fire forslag til missionærer og drøft de principper, som omtales. Lav rollespil, hvor I viser, hvordan disse principper kan anvendes i skolen, på arbejde eller andre steder. Tilskynd hvert familiemedlem til at sætte sig et mål om at følge et af forslagene i en uge og derefter fortælle, hvad de fik ud af det.
»Jesus Kristus, Livets Brød«, s. 41: Fremvis skrifterne og et brød. Spørg: »Hvordan kan de hver især give os næring?« Læs de to sidste afsnit i artiklen. Bær vidnesbyrd om Jesu Kristi evne til at nære os åndeligt.
»Venskabsarmbåndet«, s. L8: Læs historien. Lad derefter familien stille sig i en rundkreds med hinanden i hænderne. Fortæl dem, at når de bliver klemt blidt i hånden, skal de straks klemme hånden på den, der står til højre for dem. Forklar, at håndklemmet repræsenterer gode gerninger. Tilskynd familien til altid at være venlige og give gode gerninger videre.
»Missionærvenner«, s. L14: Bed børnene om at fortælle om engang, de var til Primary i en anden menighed. Hvordan havde de det? Hvad kan de selv gøre for at få andre til at føle sig godt tilpas, når de besøger deres primary? Fremstil juniormissionærskilte, som de kan have på under familieaften, som påmindelse om, at de altid skal være venlige og imødekommende.