Det er aldrig for sent
Mens jeg tjente som fuldtidsmissionær i mit fædreland Ecuador, havde jeg en dag en klar fornemmelse af, at der var en eller anden, der ventede på os – en, som ville tage imod evangeliet.
Mens min kammerat og jeg spadserede, kom vi til et beskedent hus. En ældre dame på omkring de firs smilede sødt til mig. Jeg smilede tilbage. Jeg skulle til at gå videre, men damen så ud til at være glad for at se os. Noget sagde mig, at jeg skulle stoppe op.
Mange mennesker i den lille by var analfabeter, så jeg spurgte hende, om hun kunne læse. Hendes svar var et ivrigt ja. Jeg fyldtes pludselig af en vis spænding. Jeg fornemmede, at hun var det menneske, som Herren ønskede, at vi skulle undervise. Jeg tog et eksemplar af Mormons Bog op af tasken og viste hende den. Det overraskede mig, da hun begyndte at læse højt fra første side uden brug af briller. Jeg spurgte hende, om hun gerne ville have bogen, og igen svarede hun ja. Glæden strålede ud af hendes trætte øjne – øjne, som længe havde søgt et bedre liv.
Vi begyndte at undervise hende i evangeliet, og Ånden vidnede for hende om sandheden. Mit hjerte fyldtes af en vidunderlig følelse.
Da vi rundede lektionen af, viste jeg hende kapitel 11 i 3 Nefi, som beretter om Jesu Kristi besøg i Amerika. Hun lovede at læse det. Hun noterede sig siden og kyssede bogen, mens hun strålede af usigelig glæde.
Vi foretog flere besøg hos vores nye undersøger, og det glædede os at erfare, at hun læste alt det, som vi bad hende om. Når hun havde fuldført dagens arbejde, læste hun i Mormons Bog til langt ud på natten. Hun begyndte også at komme i Kirken, selv om det tog hende to timer at gå langsomt hen til kirkebygningen. Hendes følelser for Mormons Bog og Jesus Kristus voksede sig hurtigt stærkere. Da hun havde hørt alle missionærlektionerne, ville hun døbes og betale tiende.
Sikke en stor velsignelse denne kære kvinde havde modtaget! Hendes hjerte var parat til at følge Herren, og hans Ånd førte os til hende. Hun lærte os kærlighed, mod, offervilje, glæde og lydighed. Og frem for alt lærte hun os, at det aldrig er for sent at ændre sig.