Fra ven til ven

Vær tilfreds

Fra en samtale med ældste Alexander A. Odume, områdehalvfjerdser i Det Vestafrikanske Område; skrevet af F. Onyebueze Nmeribe.

»For jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har« (Fil 4:11).

Jeg voksede op i en landsby i det sydlige Nigeria. Min far ernærede sig som landmand og dyrkede yams, majs, cassava, madbananer og andre afgrøder, som han solgte. Mine forældre lærte mig gennem deres eksempel at arbejde flittigt. Vi arbejdede alle på farmen, og vi havde mad nok at spise. Min far mente, at hvis man arbejdede hårdt og levede hæderligt, så skulle det nok gå godt for en.

Mine forældre var ikke medlemmer af Kirken, men de troede på Gud. De lærte mig, at Gud lever, og at Jesus Kristus er Frelseren.

Min far lærte mig også princippet om at vise respekt for de ældre – at være lydig mod dem, der har magten. Det er en tradition i mit land at ære dem, der er ældre end en selv.

Da jeg var barn, kom en nabo med noget mad til os under en højtid. Når vores familie modtog sådan en gave, var det skik i vores hjem, at min far bestemte, hvornår familien skulle spise maden. Denne gang var min far ikke hjemme. Jeg ville så gerne have noget af maden, at jeg vrælede og tiggede min mor om at give mig noget. Min mor ville ikke udvise mangel på respekt over for min fars traditionelle rolle, men hun ville heller ikke skuffe mig. Hun skar noget af maden af og gav mig lidt at spise.

Senere, da min far kom hjem, blev han vred over det, jeg havde gjort. Han tog mig med ind på sit værelse og fortalte mig, at han var skuffet over, at jeg ikke havde vist mig tilfreds med det, jeg havde. Han lærte mig, at sjælefred og et godt liv kun opnås af dem, der er tilfredse med det, de har.

Mange år senere besøgte jeg mange kirker, men jeg følte mig aldrig rigtigt hjemme. En dag, da jeg vendte hjem fra arbejde, sagde vores udlejer, at min kone og jeg skulle flytte næste dag. Jeg kunne ikke komme i tanker om nogen forseelse eller noget problem, der skulle have fået hende til at bede os om at rejse.

Jeg tog hen til en ven for at bede om hjælp til hurtigt at finde en ny lejlighed, og der traf jeg så missionærerne. De præsenterede sig og sagde, at de kunne besvare mine spørgsmål, når lektionen var forbi. Mens de fortalte om Joseph Smith og evangeliets gengivelse, tænkte jeg over, hvordan jeg var gået fra kirke til kirke uden at finde sandheden. Jeg traf en aftale med missionærerne, og de underviste mig og min hustru. Kort efter blev vi døbt og bekræftet.

Siden da har jeg haft flere kaldelser i Kirken. Jeg opdagede, at mine forældre havde lagt en solid grundvold for min tro på Gud, for at vise tilfredshed med det, jeg havde, og at vide, at vi kan blive frelst ved Jesu Kristi forsoning.

Børn, lyt til jeres forældres råd og følg jeres primarylæreres og jeres lederes belæringer. Jeg ved, at hvis I er lydige, hvis I læser Mormons Bog, og hvis I ærer jeres dåbspagt, så vil Herren velsigne jer.