Forbered dig til at modtage templets ordinancer
Som dreng gik jeg tit ture på en nærliggende kirkegård sammen med min bedstefar Ahlander. Jeg kom til at elske de ture og værdsætte den særlige følelse, som jeg fornemmede der. Men jeg forstod ikke, hvorfor jeg følte, som jeg gjorde.
For ikke så længe siden vandrede jeg langs Susquehanna-flodens bredder i Pennsylvania, hvor Johannes Døber en smuk forårsmorgen i 1829 viste sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery og gengav Det Aronske Præstedømme. Mens jeg grundede over den begivenhed, fornemmede jeg igen, at jeg stod på hellig jord. Gennem årene har jeg følt en lignende forbindelse til evigheden, når jeg har besøgt slagmarker og hellige steder rundt omkring i verden.
På hvert af disse steder har det syntes, som om sløret mellem denne verden og evigheden var meget tyndt. I hvert tilfælde har jeg oplevet en vedholdende forvisning om, at livet ikke begynder med spædbarnets gråd eller afsluttes med døden, men at det derimod fortsætter.
I dag stod jeg igen på hellig jord i et af Herrens hellige templer, og atter føltes evigheden meget nær. Jeg havde den samme følelse, da jeg for ikke så længe siden trådte ind i templet i Finland, Schweiz, Hongkong og Costa Rica. Hvert tempel er et helligt tilflugtssted, et fristed fra verdens storme, et fredens sted, hvor vi tager del i hellige ordinancer for os selv og andre og personligt blive styrket og beredt til at forsvare sandhed og ret.
Profeten Joseph Smith forkyndte, at templet er det sted, hvor Gud kan »åbenbare sit folk sit hus’ ordinancer og sit riges herligheder og lære folket frelsens vej.«1 Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) har sagt: »Med al den overtalelsesevne, som jeg besidder, vil jeg opfordre vore medlemmer overalt til at leve værdigt, så de kan have en tempelanbefaling, eller så de kan opnå en og betragte den som en dyrebar skat og yde en større indsats for at komme i Herrens hus og få del i den ånd og de velsignelser, som kan opnås der.«2
I dag har vi templer over hele verden for at velsigne de hellige. Selv om du måske ikke er gammel nok til at tage del i templets ordinancer, kan du få del i templets velsignelser ved at udføre dåb for de døde, når du fylder 12 år. Og uanset om vi bor lige ved siden af et tempel eller flere tusinde kilometer fra et, kan vi dagligt leve værdigt til at nyde velsignelserne ved at besøge templet. I Lære og Pagter siger Herren: »Men mine disciple skal stå på hellige steder og skal ikke lade sig flytte« (45:32). Det betyder, at vi skal leve værdigt til at kunne træde ind i templet og nyde dets velsignelser. Må jeg foreslå et par måder, hvorpå vi kan »stå på hellige steder«, hvor vi end er nu:
1 Efterlev altid de standarder, som findes i pjecen Til styrke for de unge og undgå »uhellige steder«. For at træde ind i templet skal vi være værdige. Det er lettere, hvis vi allerede nu står på hellige steder. Det betyder, at vi undgår steder og tidspunkter, hvor vi kunne blive fristet til at træffe de forkerte valg. Jeg mindes en historie, som præsident J. Reuben Clark jun. (1871-1961), rådgiver i Det Første Præsidentskab, fortalte om sin teenagedatter. Hun skulle af sted til en fest, og han sagde: »Mor dig godt, min pige. Vær hjemme ved midnat.« Hun svarede: »Men, far, det er jo det store skolebal. Vi tager hen til festen og kommer ikke hjem før i morgen tidlig.« Præsident Clark svarede: »Ja, det ved jeg, at der er mange, der gør. Men du skal være hjemme inden midnat.« Fortvivlet sagde hun: »Du stoler jo ikke på mig, far!« Hvortil han replicerede: »Min pige, på det forkerte sted og det forkerte tidspunkt stoler jeg end ikke på mig selv. Vær tilbage ved midnat.«3
Du må træffe lignende valg med hensyn til de steder, du tager hen. Hvor du end er, så spørg dig selv: »Er det her et sted, hvor Ånden kan være?« Hvis ikke, må du være modig nok til at gå. Hvis dit værelse (og de billeder, du har hængende) ikke er noget for Ånden, så få rettet op på det. Lær tidligt i livet at stå på hellige steder og omgås gode venner, så du kan få støtte i din stræben efter til enhver tid at være værdig til at træde ind i Herrens hus.
2Hold dig tæt på din familie og vær med til at styrke den. Templets budskab er et budskab om familier – evige familier. Vore hjem kan være hellige steder, der yder styrke. I pjecen Til styrke for de unge står der:
»Det er en stor velsignelse at tilhøre en familie. Din familie kan give dig selskab og glæde, hjælpe dig med at lære korrekte principper i en kærlig atmosfære og hjælpe dig med at forberede dig til evigt liv. Ikke alle familier er ens, men de er alle vigtige i vor himmelske Faders plan.
Yd din del for at skabe et lykkeligt hjem. Vær munter, hjælpsom og hensynsfuld over for andre … Søg at være en fredsstifter snarere end at drille, slås og skændes. Husk på, at familien er den helligste enhed i Kirken.«4
3Gør skriftstudium til en del af dit liv – ikke kun ved regelmæssigt at studere i skrifterne, men også ved at sætte din lid til skrifterne, når du skal træffe vigtige beslutninger.
Da jeg var missionspræsident i Nordtyskland, tumlede jeg med at vanskeligt problem. I flere uger havde jeg forgæves søgt efter et svar. En morgen læste jeg i Mormons Bog om Nefi, der blev befalet at bygge et skib: »Og jeg, Nefi, gik op på bjerget ofte, og jeg bad ofte til Herren; derfor viste Herren mig store ting« (1 Ne 18:3). Da jeg læste det korte skriftsted, kom tilskyndelsen til mig: »Det er jo det, jeg skal gøre.« Jeg grundede og bad, og endelig fik jeg svaret, så jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg er taknemlig for det lille glimt af inspiration, som kom – mens jeg granskede skrifterne. Da jeg modtog mit svar, følte jeg, at jeg »stod på hellige steder«. Jeg ved, at du kan opleve noget lignende, når du overvejer skrifterne og beder angående deres budskab.
4Deltag i seminar, når du er gammel nok. Jeg har opdaget, at regelmæssig deltagelse i seminar hjælper unge med at huske på, at de rent faktisk er Guds sønner og døtre, at de altid kan bede ham om hjælp til at træffe valg, og at han besvarer deres bønner. Det er også et sted, hvor de bliver mindet om, at de ikke står helt alene, og at der er mange andre over hele verden, som også stræber efter at stå på hellige steder og leve værdigt.
5Fyld dit sind med positive, rene og opløftende tanker. I min patriarkalske velsignelse findes dette løfte: »Se hen til lyset fra det høje, så vil mennesker, du omgås, vide, at du stræber efter noget højere.« Jeg har erfaret, at den bedste måde at holde mit blik rettet mod det højere lys er ved at styre mine tanker ved at lære skriftsteder, digte, salmer og andre opbyggende materialer udenad. Når vi så fristes af urene eller negative tanker, kan vi sætte disse positive tanker ind og jage de urene og negative bort.
6Hav et billede af templet på dit værelse! Da vore børn var små, bad vi dem om at vælge et tempel, som betød noget særligt for dem. Vi indkøbte så billeder af de pågældende templer, så de kunne hænge på deres værelser og minde dem om betydningen af templet og konstant værdighed til at komme der. Der ligger stor kraft i dagligt at kigge på et billede af templet og benytte det til at forpligte os selv til at forblive værdige til at komme i templet. Du kan sågar hænge et billede af dig selv op ved siden af templet for at minde dig om, at du hører hjemme i templet!
7Brug tid på at udvikle dine talenter, så du kan blive det, som din himmelske Fader forventer, at du skal blive. Vi er velsignede mad at have Unge Pigers program Personlig fremgang og Det Aronske Præstedømmes program Pligt mod Gud. Formålet med begge programmer er at hjælpe os til at blive som Frelseren ved at sætte og nå værdige mål, udvikle karakterstyrke og færdigheder, styrke vore familier og udvikle tro på Jesus Kristus.
8Når du fylder 12 år, så tag til templet og udfør dåb for de døde, så ofte som du kan. Vi lever i en velsignet tid, hvor der er 124 templer spredt over hele jorden. Mange af jer kan besøge templerne med ungdomsgrupper eller jeres familie. Men selv om du ikke bor i nærheden af et tempel, kan du nyde templets velsignelser ved at lære mere om templet og altid være værdig til at have en tempelanbefaling. Da jeg var missionspræsident, var der ikke noget tempel i vores mission, så vore missionærer kunne ikke komme i templet, mens de var på mission. Til at begynde med tænkte jeg ikke på at opmuntre dem til altid at have en gyldig tempelanbefaling. Men så i slutningen af 1994 rådede præsident Howard W. Hunter (1907-1995) alle voksne medlemmer til at have en gyldig tempelanbefaling – også selv om de ikke boede i nærheden af et temple.5 Ved det næste interview med missionærerne forkyndte jeg dette princip og foretog et værdighedsinterview med hver enkelt af vore missionærer. Hvor var det dog til stor velsignelse for vores mission og vore missionærer!
Må vor himmelske Fader velsigne jer, at I med hver eneste beslutning, I træffer, konstant må berede jer på at stå på hellige steder, så I altid kan være værdige til at træde ind i Herrens hellige tempel. I er »Israels ungdom«, som vi synger om.6 I er Israels håb.7 I skal være beredt på at udføre det retfærdighedens værk, som Herren har sendt jer herned for at udføre. Må Herren velsigne jer, mine kære unge venner, til flittigt at forberede jer på at være værdige til at træde ind i templet og tage del i de hellige ordinancer, som vor himmelske Fader har til enhver af os.