2008
Spørgsmål og svar
April 2008


Spørgsmål og svar

»Hvad skal jeg sige, når mine venner hævder, at Jesus blot var en stor forkynder af moral, men ikke verdens Frelser eller Guds Søn?«

Liahona

Du kan begynde med at bære dit eget korte vidnesbyrd om Jesus Kristus. Lad dine venner vide, at du er enig med dem i, at Herren var en stor moralforkynder, men at du også tror på skrifterne, som vidner om, at han er Frelseren og Guds Søn. Forklar, at dit vidnesbyrd giver dig fred og tryghed. Lad dine venner vide, at de kan opnå samme viden, hvis de ønsker det. Hvis de ikke er interesseret, er der ikke meget, du kan sige for at overbevise dem. Du kan så muntert gå videre til et andet emne.

Hvis de gerne vil høre sandheden, kan dit vidnesbyrd vække deres interesse og give dig mulighed for at fortælle dem, hvordan de opnår deres eget vidnesbyrd. De er nødt til at studere skrifterne, høre andres vidnesbyrd og bede oprigtigt angående det, de lærer, så Helligånden kan åbenbare sandheden for dem. De kan give dem et skub I den rigtige retning:

  1. Vor himmelske Fader har selv båret vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er hans søn (se Matt 3:17; 17:5; 3 Ne 11:7; Moses 6:52, 57). Det nyeste vidnesbyrd lød i 1820, da Joseph Smith så vor himmelske Fader pege på Frelseren og sige: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:17).

  2. Hvis dine venner tror på, at Jesus var en stor forkynder af moral, så bed dem se på hans lærdomme og vidnesbyrd. Han sagde noget, som kun Frelseren kunne sige, så som: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør« (Joh 11:25). Hvis han forkynder moral, må han også tale sandt, og Herren har selv vidnet: »Jeg er Jesus Kristus, Guds Søn« (3 Ne 9:15).

  3. Profeter har også vidnet om Frelseren. For eksempel bar apostlen Peter dette vidnesbyrd: »Du er Kristus, den levende Guds søn« (Matt 16:16). Indbyd dine venner til at lytte til generalkonferencen eller giv dem et eksemplar af martsnummeret 2008 af Liahona. I det nummer samt til konferencen bærer levende apostle og profeter – særlige vidner om Kristus – vidnesbyrd om, at han er Frelseren og Guds Søn.

Endelig kan du fortælle dine venner, hvorfor vi har brug for en Frelser. Forklar, at synd og død afholder os fra at vende tilbage til vor himmelske Fader. Kun Guds Søn kunne udføre forsoningen, som gjorde tilgivelse og opstandelse mulig. Bær vidnesbyrd om, at vi uden Jesu Kristi forsoning ikke kunne opnå fred i dette liv og evigt liv i det tilkommende. »Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved« (ApG 4:12).

Læserne

Jeg ville fortælle mine venner, at Jesus så sandelig var en stor forkynder af moral. Noget af det vigtigste, som han forkyndte, var, at han var den lovede Frelser og Guds Søn. Jeg mener ikke, at en, som ville lyve og finde på sådan en historie, kunne være en stor forkynder af moral. Mine venner må afgøre med sig selv, om han var et ærligt menneske. Jeg tror på, at Jesus var den, som han sagde, at han var, nemlig Guds Søn. Det har jeg lært ved at bede og studere skrifterne, og jeg ville opfordre mine venner til at gøre det samme.

Jacob J., 13 år, Arizona i USA

Engang jeg var sammen med mine venner, sagde en af dem, at han ikke troede på, at Jesus Kristus var alt det, som folk hævdede, at han var, og at Bibelen kunne have været skrevet af hvem som helst. Jeg har aldrig fornemmet Ånden så stærkt, som da jeg sagde: »Jeg ved, at det er sandt. Jeg ved det.« Alle blev helt stille. Min ven sagde, at han ville ønske, at han kunne opnå den same viden. Det var den perfekte mulighed for at fortælle ham, hvordan han kunne opnå et vidnesbyrd. Bed din himmelske Fader om vejledning, så du kan være et redskab i hans hænder. Vær ikke bange for at bære dit vidnesbyrd.

Laura R., 20 år, Asuncion i Paraguay

Lad ham eller hende se kirke-dvd’en Tro på Kristus. Jeg har set mange mennesker, som fik en vished om, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han udvirkede den uendelige forsoning. Bær også dit vidnesbyrd, for ved Helligåndens hjælp giver det en åndelig bekræftelse.

Ældste Mahunray Ada, 22 år, Manila-missionen i Filippinerne

I den situation er det ikke værd at skændes og insistere på, at Jesus Kristus virkelig var Frelseren. Jeg ville forklare det ved at fremlægge kendsgerningerne og samtidig bære vidnesbyrd om, at Jesus er Frelseren og Guds Søn. Jeg er sikker på, at Gud vil støtte dig, og Ånden vil bestemt hjælpe dig med at finde de rette tanker og ord (se Hebr 10:15-16; 3 Ne 28:11).

Elena F., 19 år, Ulianovsk i Rusland

Du kan bære dit vidnesbyrd om Kristus. Du kan fortælle dem, hvad du tror på og citere skriftsteder fra Bibelen. Hvis de ikke er interesseret, må du bare droppe det og ikke lade det svække dit vidnesbyrd.

Courtney C., 16 år, Arizona i USA

Jeg ville ikke skændes, men bære mit vidnesbyrd om Frelseren, og på den made ville jeg hjælpe dem til at forstå, at han ikke alene døde og opstod, men også led for os, så vi kunne omvende os. Han viste os ved sit eksempel, hvordan vi kan vende tilbage til det sted, hvor han er, og leve evigt sammen med ham. Få dem også til at forstå, at Mormons Bog er endnu et vidne om Jesus Kristus.

Cristopher F., 18 år, Talagante i Chile

Vær aldrig bange for at bære dit vidnesbyrd om Frelseren. Bekræft over for dem, at du ved, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han virkelig døde for vore synder. Ånden vil så vidne for dem, at han er Kristus, verdens Frelser og Forløser. Det kunne være netop dit vidnesbyrd, der overbeviste dem om, hvem han virkelig er.

Chelsea N., 18 år, Nevada i USA