Glem aldrig, at du er mormon
» Når vi falder, når vi yder mindre, end vi burde, så har vi på en måde glemt vores mor,« sagde præsident Thomas S. Monson. Han tilføjede: »Mennesker vender sig fra det onde og følger deres bedre jeg, når de husker på deres mor.«1
Præsident Monsons budskab har været en styrke for mig, ja, i en sådan grad, at da jeg læste det første gang, fik det mig til at tænke på min mor og det kloge råd, som hun gav mig for mange år siden, kort efter at jeg blev medlem af Kirken.
Min mor var medlem af en anden kristen kirke, men hun var venlig mod de missionærer, som underviste mig i evangeliet. Da jeg besluttede mig for at blive en sidste dages hellig, støttede hun mig.
Det hele gik godt med mit nye liv som medlem af Kirken, indtil jeg deltog i fejringen af Journalistikkens Dag i mit hjemland Peru. Ved den fest, som jeg deltog i, fyldtes luften af taler og rosende ord. Så blev der udbragt skål. Efterhånden som festen udviklede sig, øgedes fristelsen til at drikke med mine venner.
Den omstilling, som nye medlemmer foretager, når de accepterer evangeliet, betyder ofte, at de må finde sig en ny vennekreds. Jeg erfarede, at gamle venner i nogle tilfælde kan være redskaber i den ondes hænder til at friste os til at bryde budene og vende tilbage til vore gamle vaner.
Da mine kolleger tilbød mig et glas øl, tog jeg det, drak det og blev ved med at drikke. Da festen var fordi, fordømte min samvittighed mig. Jeg var faldet. Hvad ville min mor nu sige?
Da jeg nåede hjem, trådte jeg stille ind ad døren og gik straks i seng. Min mor sagde ikke noget, men jeg skammede mig og besluttede at holde op med at gå i kirke. En uge senere, da vi sad og spiste frokost, så hun mig i øjnene og sagde: »Min dreng, glem aldrig, at du er mormon.«
Når jeg skulle til og fra arbejde, cyklede jeg forbi kirken. Hver gang jeg gjorde det, plagede min samvittighed mig. En aften besluttede jeg, at jeg ikke længere kunne leve med min skyldfølelse. Jeg stillede min cykel lige foran grenspræsidentens kontor, gik ind og bad om en samtale.
Jeg fortalte grenspræsidenten, hvad jeg havde gjort og bad om tilgivelse, og bagefter gav han mig råd og vejledning. Siden da har jeg aldrig overtrådt visdomsordet.
Min mor døde for mere end 20 år siden, men jeg har altid bestræbt mig på at huske det, som hun sagde, jeg aldrig måtte glemme: Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.