2009
Nye venskaber
Jan. 2009


Nye venskaber

Dave J. Green, England

Nogle få år efter min mission flyttede jeg til en by, hvor jeg ikke kendte en sjæl. Jeg meldte mig til institut i forventningen om at knytte nye venskaber og omgås andre unge enlige voksne, sådan som jeg før havde gjort.

Men til at begynde med var det vanskeligt. Ingen var uvenlig mod mig, men der syntes ikke at ske noget, og til tider følte jeg mig ensom og afskåret fra dem, der allerede kendte hinanden godt. Jeg fandt derimod hurtigt venner uden for Kirken.

Nogle gange syntes det, som om det var lettere at holde mig væk fra institut, end at komme der. Jeg havde ikke bil, så hver uge måtte jeg gå eller cykle derhen. Jeg havde fundet andre gode venner, som jeg havde fælles interesser med. Desuden havde jeg jo allerede gennemført institut.

Men mens jeg overvejede alle disse grunde til ikke at deltage, kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg tidligere havde udviklet mig på grund af lektioner, jeg havde fået, og venner, jeg havde truffet til institut. Institut havde næret mit vidnesbyrd og hjulpet mig til bedre at forstå Herrens plan med mig. Jeg besluttede at deltage, og det er jeg glad for. I løbet af året fik jeg efterhånden flere gode venner til institut. Jeg blev inviteret med til sociale sammenkomster og med tiden blev jeg mere involveret.

Til at begynde med var det svært at deltage i institut i et nyt område, men fordi jeg blev ved med at komme, har jeg modtaget mange åndelige og sociale velsignelser, som jeg ellers ikke ville have fået.