Vores side
En eftermiddag legede min lillesøster Camilia og jeg, mens min far slog græs. Vi besluttede at hjælpe ham. Selv om det var meget varmt, havde vi det sjovt sammen. Da vi var færdige, gik vi med far hen for at aflevere græsslåmaskinen hos en ældre nabo. Da vi nåede hjem til hende, tilbød far at slå hendes græs også. Min søster og jeg besluttede at hjælpe til. Mens han slog græs, samlede vi græsset sammen i en stor sæk. Da vi var færdige, sagde naboen: »Tusind tak, Sofia og Camilia, fordi I har ordnet min have. I er et par søde og omsorgsfulde piger.« Så gav hun os noget slik. Da vi gik hjem, var vi meget glade, ikke bare fordi vi havde fået slik, men fordi vi havde tjent vores nabo.
Sofia Carolina P., 9 år, Argentina
Da jeg var yngre, gik vi ud og legede i frikvartererne. Når det ringede ind, skulle vi stille os på række. Hver gang vi gjorde det, sang jeg »Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 99). En dag sagde min sidekammerat: »Det er en smuk sang, du synger. Hvor kender du den fra?«
Jeg svarede: »Fra Primary. Jeg tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og jeg har tro.« Fra den dag af var hun min bedste ven!
Noémi D., 12 år, Frankrig