2010
Familieaften på afstand
Juni 2010


Familieaften på afstand

Som familie har vi altid holdt familieaften, men min far rejser ofte i længere perioder på grund af sit arbejde. Det betyder, at han nogle gange er udenbys, når vi skal holde familieaften.

Da min far for to år siden fik sin bærbare computer, sagde en af mine søskende: »Hvorfor holder vi ikke familieaften med far via internettet?«

Siden dengang har vi simpelthen aftalt et tidspunkt og koblet op til nettet, når far har været bortrejst til familieaften. Vi kan se og høre ham, og han kan se og høre os. Internettet og computeren har gjort det muligt for far at deltage i vore familieaftener.

Vi behøver ikke at afvige fra vores fastlagte plan: Hvis det for eksempel er fars tur til at undervise, så gør han bare det. En af vores familietraditioner er at evaluere vores personlige mål hver uge; det behøver vi aldrig mere at udskyde. Og en anden vigtig ting: vi kan nu læse fortløbende i Mormons Bog som familie, fordi der ikke længere er nogen undskyldning for ikke at læse.

Min far bruger også internettet til at holde sig i forbindelse med os på andre måder. Når han er væk fra vores hjem i Peru, går han på nettet og finder ud af, hvad vi laver, og hvor vi er. Og når det er tid til interviews eller familieråd, så bliver det udført til aftalt tid, også selv om han er ude at rejse.

Der er så mange gode og nyttige teknologiske fremskridt, som vi ikke anvender fuldt ud, fordi vi frygter at misbruge dem eller at blive udsat for skadelig påvirkning. Men hvis vi anvender en sådan teknologi klogt og ydmygt, kan den være en stor hjælp.

I vores familie er vi meget taknemlige for internettet, fordi det er blevet et redskab, der fjerner de hindringer, som ellers kunne holde vores familie adskilt.

En af mine søskende spurgte: »Hvorfor ikke holde familieaften med far via internettet?«

Fotoillustration: David Stoker