Overlevende hjælper overlevende
Selv efter at den tropiske storm, Ketsana, oversvømmede Filippinernes hovedstad Manila, og de omkringliggende områder sidst i september 2009, var ødelæggelserne ikke overstået. Det var heller ikke overstået, efter at tyfonen Parma ramte de nordlige områder i Filippinerne blot otte dage senere. Ødelæggelserne var ikke overstået, selv efter at Parma vendte kurs og igen ramte land blot få dage senere som en tropisk storm og forårsagede yderligere ødelæggelse.
De hellige i Filippinerne, selv dem, som kæmpede med at komme sig efter tidligere storme, ventede dog ikke på Parmas tredje og sidste destruktive ødelæggelse, før de begyndte at hjælpe andre i nød.
Donerede det, som blev reddet
Parañaque City, nær Manila, blev ramt af den tropiske storm Ketsana sidst i september. Da stormen var på sit højeste, flød biskoppen fra en af de fire lokale menigheder rundt på et flamingolåg på vand, der gik til halsen, for at være med til at evakuere tre familier. Den næste dag blev nadvermødet aflyst, men mange medlemmer af den berørte menighed, på trods af at de selv var hårdt ramt af stormen, mødte op i kirkebygningen i pyjamas, shorts og jakker bærende på fødevarer og tøj til at give til dem i nød. På ca. to timer blev alle familier i menigheden besøgt, set til og hjulpet.
Så blot to aftener efter at mange af dem havde vadet igennem vragresterne i deres egen landsby, samlede medlemmer fra Parañaque-området sig i deres lokale kirkebygning og samlede 26 sække med tøj, som de havde doneret, alt sorteret og pakket enkeltvis.
»Det var en af de mest mindeværdige familieaftener for mange familier i menigheden,« siger biskop Franco Advincula.
En søster fra en familie i nød ringede til biskoppen og spurgte, hvornår de kunne give deres bidrag. »Jeg var overvældet og kunne ikke finde ord,« fortæller biskop Advincula. »Jeg blev dog inspireret til, at jeg ikke skulle fratage denne gode søster muligheden for at hjælpe.«
Hjalp igen og igen
Da Ketsana ramte Manilas yderdistrikter, sagde distriktspræsident i Alaminos Distrikt i Filippinerne, Porferio Balute jun., at han blev tilskyndet til at bede medlemmer i sit distrikt om at hjælpe deres naboer sydpå. Mange medlemmer i Alaminos distriktet var dog stadig ved at komme sig efter tyfonen Emong, som ramte fire måneder tidligere i maj 2009. Det var den mest ødelæggende tyfon, som nogensinde har den by i det vestlige Filippinerne. Mange af medlemmerne levede af at fiske eller dyrke landbrug, og deres levebrød blev ødelagt af oversvømmelser.
Selvom præsident Balute var bange for at forlange for meget af dem, der stadig kæmpede med at komme på fode, spurgte han alligevel.
Den eftermiddag ankom medlemmerne til kirkebygningen med 21 sække tøj, en sæk med fødevarer og 1.500 filippinske dollars.
Da Parma en uge senere ramte, denne gang nordpå, reagerede medlemmer fra Alaminos distriktet igen og indsamlede mere tøj, fødevarer og penge. Nogle af dem meldte sig endda frivilligt til at tage ud og uddele tingene.
»Vi ønskede blot at hjælpe,« siger præsident Balute. »Vi fattede ikke, at vi ville få så meget ud af det. Vores tro blev styrket, vores kærlighed til vores næste blev større, vore vidnesbyrd blev styrket og vores forståelse for Frelserens kærlighed og hans forsoning blev dybere.«
Uselviskhed og optimisme
Ældste Kendall Ayres, som sammen med sin hustru tjener i Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, blev kaldet til at føre tilsyn med og organisere uddelingen af forsyninger. Han beskrev de filippinske helliges forenede hjælpeindsats:
»Det har været et under at se, idet de, som har mistet mest, har fundet den største lindring ved at yde hjælp til dem, som er blevet ramt lige så hårdt,« siger ældste Ayres. »Jeg forstår nu anvendelsen af ›mist dit liv for at redde det‹ på en måde, som jeg aldrig har forstået det før. For mig er det ikke længere teori – det er virkelighed. Der er langt flere anmodninger om at deltage, end behov, som vi skal imødekomme. Strømmen af ting og hjælp er næsten ikke til at forstå. Det har været en åbenbaring.«
»Filippinere er som regel meget ukuelige,« siger ældste Benson Misalucha, områdehalvfjerdser i Det Filippinske Område. Snarere end at se på glasset som halvfuldt eller halvtomt, »ser vi på glasset og siger: ›Det er et godt glas, selv uden vand.‹«
Køretøjer lå væltet eller halvbegravet, hvor oversvømmelserne fra tyfonen havde efterladt dem i Pangasinan i Filippinerne. Medlemmer af Kirken rækker ud til dem i nød, selvom de selv er blevet berørt.
Foto: Nate Leishman