En katastrofal indbydelse

Cesar A. Minutti, Brasilien

Kort tid efter at jeg var begyndt at aftjene min værnepligt i den brasilianske hær, blev jeg udnævnt til korporal over en halv snes mænd. Desværre syntes mine 12 unge soldater at have de laveste standarder af alle på kasernen. Jeg opdagede hurtigt, at de var eller havde været indblandet i narkomisbrug, tyveri, seksuelle udskejelser og andre alvorlige synder.

I stedet for at lade mig blive påvirket af deres lave standarder benyttede jeg enhver lejlighed til at fortælle dem om evangeliet. Når vi for eksempel holdt pauser eller rensede vore rifler sammen, fortalte jeg dem om evangeliet. Jeg troede, at de ville gøre nar ad mine standarder og gøre grin med mig, men i stedet lyttede de og behandlede mig med respekt. Men trods min iver for at lære dem evangeliske lærdomme, ændrede de ikke deres indstilling eller adfærd.

Endelig var vores tid i hæren ved at være forbi, og på vores sidste dag som soldater, indbød mændene mig til at feste sammen med dem på en lille gård. »Du må komme til vores fest, korporal,« sagde en af dem til mig. »Du vil vel ikke såre os ved ikke at dukke op, vel?«

Jeg var lige ved at tage imod deres indbydelse for ikke at såre dem. Men så slog det mig, at deres feststandarder ville stride mod mine sidste dages hellige standarder. Jeg kunne huske, at jeg i seminar havde lært, at jeg ikke skulle komme steder, hvor Ånden ikke ville komme. Selv om de blev fornærmede, fortalte jeg dem, at jeg ikke kunne komme. Jeg sagde farvel og drog hjemad.

Der gik flere måneder, før jeg igen så en af soldaterne fra den gruppe. Det, som han fortalte mig, gjorde mig taknemlig for, at jeg havde fravalgt deres afskedsfest, som omfattede store mængder spiritus. I fuldskab var de begyndt at sprøjte spiritus ud over hinanden. Som en spøg kastede en af dem en tændstik på en kammerat, som blev så alvorligt forbrændt, at han døde et par dage senere. Som følge af det var alle festdeltagerne blevet sigtet i forbindelse med hans død.

Hvis jeg havde deltaget i festen – selv uden at have drukket – ville jeg have været i samme situation. Den hændelse ville have fulgt mig og kunne have hindret min karriere. Jeg sørgede over den unge mand, som var død, men jeg var taknemlig for, at jeg havde fulgt Åndens tilskyndelse og mine kirkelederes råd.

Jeg skulle til at tage imod deres indbydelse, da jeg kom i tanker om, at jeg i seminar havde lært, at jeg ikke skulle komme steder, hvor Ånden ikke ville komme.