2010
Forslag til familieaften
Juni 2010


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle få eksempler.

»Bygget på klippen,« s. 12: Efter at have talt om artiklen, så overvej at drøfte, hvad det betyder, at »denne kirke er bygget på Kristi klippe, på princippet om direkte og fortsat åbenbaring.« Find eksempler fra generalkonferencer på fortsat åbenbaring.

»Ting, som de virkelig er,« s. 22: Overvej at læse artiklen på forhånd og udvælg bønsomt de dele, som dækker din families behov. Du kan ønske at bruge denne artikel til to familieaftenlektioner.

»Din mission i livet udføres nu,« s. 42: Bed en i familien om at definere vejkryds. Overvej at læse afsnittet i artiklen »En mission hver eneste dag.« Bed så familien om at fortælle om en oplevelse, hvor de eller andre så et behov og var i stand til at hjælpe med til at opfylde det.

»At snyde eller ikke snyde,« s. 50: Efter at have fortalt din familie denne historie, så læg vægt på udtalelsen, »det er ikke svært at lade være med at snyde, for det valg har jeg allerede truffet.« Overvej at drøfte spørgsmålet: Hvordan kan beslutninger, som er truffet på forhånd, gøre det nemmere at gøre det rigtige?

Byg et skib

Med stor beundring har jeg studeret profeten Nefis oplevelser, og især beundret den udholdenhed og disciplin, hvormed han byggede et skib. Jeg er kommet til at værdsætte, at der var et víst formål, da Herren befalede ham at gøre det.

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) besøgte Guatemala i 1997, og hans råd, som især trængte ind i mit hjerte, var den enkle opfordring til at holde familieaften. Bevæget af vores profets ord satte min hustru, mine fire børn og jeg os et mål, om at vi ville »bygge et skib kaldet familieaften.« Vi vidste, hvilken indsats det ville kræve, men indså også, at Herren havde et víst formål med at bede os om at gøre det.

År og hundredvis af familieaftener senere har vores familieaftens skib udviklet sig sammen med vores familie. Og vi har oplevet lige præcis det, som præsident Hinckley lovede. Ud af disse enkle små møder – afholdt regelmæssigt og med udholdenhed – kom der noget vidunderligt. Vores kærlighed til vore forældre tog til. Vores kærlighed til vore søskende blev større. Og vores kærlighed til vor himmelske Fader og Frelseren blev styrket. En påskønnelse voksede i vores hjerte for det, der er enkelt og godt (se Gordon B. Hinckley, »Nogle lektier jeg lærte som dreng«, Stjernen, juli 1993, s. 56).

Rony Saúl García Méndez, Guatemala