Undervisning i evangeliet
Neeteti T. Raabaua, Kiribati
Som barn blev jeg opdraget af gode og pragtfulde forældre i et beskedent hjem sammen med mine fire søskende. Vores forældre elskede os, og vi elskede også dem. De ønskede det bedste for os alle, selv om de ikke havde råd til alt det, som vi ønskede os. De arbejdede hårdt for, at vi kunne være glade.
Da jeg blev ældre, flyttede jeg hjemmefra for at gå på en af Kirkens skoler i mit hjemland, Kiribati. Min far rådede mig til at få en god uddannelse, så jeg kunne få et godt job og være med til at forsørge min familie. Da jeg havde gået på Kirkens skole en kort tid, blev jeg døbt.
Noget af det første, jeg gjorde som medlem, var at læse Mormons Bog. Læsningen var med til at styrke mit vidnesbyrd om profeten Joseph Smith. Jeg fik at vide, at hvis Mormons Bog er Guds ord, så er Joseph Smith virkelig Guds profet, og så er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den sande kirke på jorden. Jeg fortalte min familie om min tro, og nogle få år senere blev min mor, min bror og min søster døbt.
Jesu Kristi evangelium har ændret mit liv og givet mig et ønske om at tjene Gud og hjælpe dem, der ikke tilhører vores tro. Jeg er taknemlig for, at jeg har fået mulighed for at udføre en mission og føre sjæle til Gud.