Jesus bliver født
Mørket krøb stille hen over bjergskråningerne ved Betlehem. Det var forår, den årstid, hvor der blev født mange nye lam. Travle hyrder kiggede til det ene lam efter det andet, inden de gik til ro for natten.
Der var også travlhed i Betlehem. Mange rejsende var kommet til landsbyen, fordi den romerske kejser havde befalet, at alle skulle rejse til deres forfædres hjemby for at betale skat. To af de rejsende – Josef og Maria – skulle finde et sted at overnatte.
Langt om længe fandt de ly i en stald, hvor man holdt dyr. I den ydmyge stald blev Marias baby født. Den baby var Guds Søn, verdens Frelser.
Maria svøbte sin lille baby i et rent klæde og lavede en lille seng til ham i det bløde, rene halm i krybben. Josef vidste, at den lille baby var vor himmelske Faders Søn. Han kaldte den lille for Jesus, sådan som englen havde sagt, at han skulle.
Englene i himlene glædede sig! Profeternes løfter blev opfyldt. Jahve, der nu kaldtes Jesus, var blevet født på jorden. En ny stjerne strålede på himlen for at bekendtgøre de gode nyheder.
På en skråning viste en engel sig for nogle hyrder, og et klart lys strålede om ham. Hyrderne havde aldrig set magen og blev meget bange.
»Frygt ikke!« sagde englen, »Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«
Og med ét var der engle, som sagde til hyrderne: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Da englene var væk, skyndte de forbløffede hyrder sig til Betlehem, hvor de fandt Jesusbarnet liggende i en krybbe. Da hyrderne vendte tilbage til deres får, priste de Gud og fortalte andre om det, de havde set.