2010
Tempelnyt
December 2010


Tempelnyt

Templet i Vancouver er blevet indviet

Præsident Thomas S. Monson indviede Kirkens tempel nr. 131 lige uden for Vancouver i British Columbia den 2. maj 2010. Næsten 40.000 mennesker blev vist rundt i templet under åbent hus, der blev afholdt to måneder efter vinterolympiaden i 2010 i Vancouver. Templet i Vancouver i British Columbia betjener medlemmer i British Columbia og det nordlige Washington i USA. Kirken har nu 8 fungerende eller planlagte templer i Canada.

Templet i Gila Valley i Arizona er blevet indviet

Præsident Thomas S. Monson indviede templet i Gila Valley i Arizona den 23. maj 2010 under tre indvielsessessioner. Templet betjener medlemmer i det sydøstlige Arizona og sydvestlige New Mexico. Templet ligger i det sydøstlige Arizona, ikke langt fra hvor præsident Spencer W. Kimball (1895 - 1985) voksede op. Templet i Gila Valley er det tredje fungerende tempel i Arizona, og der er bekendtgjort yderligere to (Gilbert og Phoenix).

Templet i Cebu City er blevet indviet

Præsident Thomas S. Monson indviede det andet tempel i Filippinerne den 13. juni 2010. Templet i Cebu City ligger 563 km fra templet i Manila. Templet betjener flere end 200.000 medlemmer i områderne Visayas og Mindanao. Flere end 45.000 mennesker deltog i det to uger lange åbent hus. Aftenen før indvielsen optrådte flere end 3.000 unge ved en kulturel begivenhed.

Det første spadestik er taget i Brigham City i Utah

Det første spadestik til templet i Brigham City i Utah blev taget lørdag den 31. juli 2010 kl. 9.00. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolvs Kvorum, præsiderede over begivenheden, der blev transmitteret til stavscentre i tempeldistriktet. Templet i Brigham City blev bekendtgjort ved general konferencen den 3. oktober 2009. Det bliver Kirkens 14. fungerende tempel i Utah.

Templet i Kijev er blevet indviet

Templet i Kijev i Ukraine blev indviet den 29. august 2010 under tre indvielsessessioner, der blev transmitteret i hele tempeldistriktet. Åbent hus fandt sted fra den 7. til den 21. august med en kulturel festlighed den 28. august. Templet blev bekendtgjort den 20. juli 1998. Byggeriet begyndte den 23. juni 2007. Det er Kirkens første tempel i Østeuropa og det 11. i Europa. Templet i Kijev betjener medlemmer i 13 lande.

Templet i Laie er blevet genindviet

Efter en større renovering blev templet i Laie i Hawaii genindviet under tre indvielsessessioner den 21. november 2010 efter et åbent hus fra den 22. oktober til den 13. november og en kulturel festlighed den 20. november. Genindvielsen blev transmitteret i Laies og Konas tempeldistrikter. Templet var Kirkens femte tempel. Det blev indviet i 1919 af præsident Heber J. Grant og genindviet i 1978 af præsident Spencer W. Kimball.

Templet i Kijev i Ukraine blev indviet den 29. august 2010.

Foto: Weston C. Colton