Besøgsbudskabet
Vores ansvar for at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning
Gennemgå dette materiale og drøft det på passende vis med de søstre, du besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke dine søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af dit liv.
Tro • Familie • Tjeneste
Igennem århundreder er mange mennesker døde uden kendskab til evangeliet. Disse mennesker er jeres nære og fjerne slægtninge. De venter på, at I gør det nødvendige for at binde jeres familie sammen og udføre de frelsende ordinancer på deres vegne.
De fleste af templerne i verden har ikke travlt nok. Herren har lovet, at jeres hjerte vil blive vendt til fædrene, så jorden ikke skulle blive lagt øde ved hans komme (se L&P 2:2-3).
I modtager også personlige velsignelser som følge af deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning. En af disse er den glæde, som I føler, når I tjener jeres forfædre. En anden er, at I er i stand til at kvalificere jer til en tempelanbefaling, som tilkendegiver jeres værdighed over for Herren. De af jer, der i dag ikke er værdige til at have det privilegium at være i besiddelse af en tempelanbefaling, bør arbejde sammen med jeres biskop eller grenspræsident om at kvalificere jer til en tempelanbefaling hurtigst muligt. Stå ikke uden dette livsvigtige bevis. Jeg vidner om, at forsoningen er virkelig, og at synd kan tilgives efter passende omvendelse.
Når vi deltager i tempeltjeneste og slægtsforskning, er vi sikre på at have Ånden til at trøste os i vores udfordringer og til at vejlede os i alle de vigtige beslutninger, vi skal træffe. Tempeltjeneste og slægtsforskning er en del af vores indsats for at hjælpe eller tjene vore egne forfædre.
Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident.
Fra skrifterne
Mal 3:23-24; 1 Kor 15:29; 1 Pet 3:18-19; L&P 110:13-16; 128:24
Fra vores historie
Joseph Smith sagde: »Det største ansvar, som Gud har pålagt os her i verden, er at søge efter vore døde« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 430). Lige fra begyndelsen har søstrene i Hjælpeforeningen støttet dette storslåede værk. I Nauvoo i 1842 tilskyndede Sarah M. Kimballs ønske om at hjælpe dem, der arbejdede på tempelbyggeriet, en gruppe søstre til at organisere sig, så de kunne tjene mere effektivt. Da de begyndte at holde møder, organiserede profeten … den første Hjælpeforening efter præstedømmets mønster. Fra da af medvirkede søstrene i Hjælpeforeningen til, at arbejdet på templet i Nauvoo skred frem …
»I 1855, otte år efter at de første hellige ankom til Utah, blev Endowment House opført. Eliza R. Snow, som havde været et af de oprindelige medlemmer af den første Hjælpeforening og havde værnet om organisationens optegnelser, blev i 1866 kaldet af Brigham Young til at være hovedpræsident for Hjælpeforeningen. Hun og andre søstre tjente trofast i Endowment House. Da templerne i St. George, Logan og Manti blev opført, rejste søstrene til hvert af disse templer for at udføre arbejde for de døde der.«1
Fotoillustration: Jerry Garns