unge voksne
»Hvis jeg havde været der«
Teksten og musikken, som er skrevet af en ung mand fra Sydafrika, opmuntrer enhver af os til at tænke inderligt på Frelseren, og ikke kun ved juletid.
Melodien begynder som en stille hvisken, en melodi, der fylder ens sjæl, lige så hurtigt som den fylder ørerne. Den bliver endnu bedre, når koret stemmer i:
Hvis jeg havde været der og set denne mand, en tømrer, kaldet Jesus,
når jeg så tusinder flokkes om ham, ville jeg så ikke følge dem og høre ham?
Når jeg så så ham, ville jeg da med et blik straks genkende ham?
Ville jeg vide, at han er Kristus.
Hvis man betragter koret, vil man bemærke, at de alle synger fra hjertet. Se, hvordan akkompagnatørerne former hver akkord, og lydteknikerne samler hele forestillingen til en velarrangeret harmoni. Se godt efter og betragt de unge voksne fra Pretoria Stav i Sydafrika, der selv er en blanding af forskellige baggrunde og erfaringer. De lader deres stemmer forenes i en lovprisning af Herren Jesus Kristus.
Og som midtpunkt for det hele står en 20-årig dirigent, som har skrevet hvert et ord, komponeret hver eneste tone, koordineret hver eneste prøve og forestilling og skabt det, der endte med at blive en julegave til hans venner, Kirkens medlemmer, lokalsamfundet og sågar for hans Frelser og himmelske Fader.
Michael McLeod, der snart skal på fuldtidsmission, havde ikke regnet med, at hans hyldestmusik skulle udvikle sig til sådan en begivenhed – med forestillinger i fire kirkebygninger, hvor hver især var fyldt til bristepunktet med flere hundrede begejstrede tilhørere. Han fulgte blot en opfordring, som blev givet til de unge voksne (UV) i hans stav: At skrive en kantate, et musikstykke med en tekst, der kunne få folk til at tilbede Frelseren. Faktisk var stykket oprindelig programsat til juni eller juli 2009, men efter flere forsinkelser blev det rykket til december.
»Da stavens UV-ledere fortalte mig, hvad de var blevet bedt om, sagde jeg straks: ›Hvorfor ikke bruge originalmusik i stedet for at låne andres musik?‹« mindes Michael. Den var UV-lederne med på. De vidste også, hvem der var den helt rigtige til at stå for det, nemlig Michael McLeod.
Michael læser til engelsk- og matematiklærer på University of Pretoria. »Jeg vil rigtig gerne være lærer,« siger han. Men Michael har altid været interesseret i musik. Faktisk har han studeret musik, indtil han var 17.
»Musik blev min hobby,« forklarer han. »og jeg er stadig vild med det. Jeg er begejstret for den måde, som musik kan røre menneskers hjerte på. Jeg nyder at dirigere og fornemme den energi, der udgår fra et kor, især når det er gospelmusik. Jeg nyder at betragte forsamlingen, når musikken drager dem ind, og at fornemme Ånden, som de fornemmer den. Jeg tror, at jeg vil beskæftige mig med musik hele livet, for det betyder meget for mig.«
Men mest af alt nyder Michael at bære sit vidnesbyrd om Frelseren, og at gøre det gennem musikken ved juletid blev en ideel mulighed. Han siger: »Det hele gik ud på at bære vores vidnesbyrd om Frelseren gennem kantatens musik og tekst.« »Vi ville have medrivende musik og samtidig nogle stærke vidnesbyrd, så vi anvendte vidnesbyrd fra mennesker i skrifterne, som kendte Frelseren: Maria, Josef, Anna, Simeon, Peter, Jakob, Johannes den elskede, Maria Magdalene og dem, som Kristus helbredte og underviste. Vi stræbte efter at formidle det, som de vidste, og det virker stærkt. Vi brugte også Frelserens eget vidnesbyrd. Det fungerer rigtigt godt sammen.«