Den bedste gave
Vi havde ingen mad den jul. Vi kunne kun håbe på et mirakel.
Da jeg var 12 år, boede min familie på en gård i Brasilien, langt fra byen. Den december var min bror og jeg ved at høste nødder for en anden gårdejer, da det pludselig begyndte at regne. Det regnede så voldsomt i flere dage, at vi ikke kunne arbejde.
Det var snart jul, og vores familie var ved at løbe tør for fødevarer. Min mor var bange for, at vi ikke ville kunne få nogen julemiddag, så hun bad min storebror og mig om at bede gårdejeren om de penge, vi havde optjent. Det ville ikke beløbe sig til ret meget, men det var nok til at købe en smule mad til familien i en tid, hvor andre forberedte deres festmåltider.
Min bror og jeg vandrede adskillige kilometer ad en mudret vej for at nå frem til gårdejerens hus. Han blev meget overrasket, da han så os. »Hvad bringer jer herud sådan en regnvejrsdag?« spurgte han. Vi forklarede vores situation, og han sagde: »Jeg har ingen kontanter at betale jer med, men jeg kan give jer en check.« Den tog vi imod og skyndte os så af sted, så vi kunne nå ind til byen og indløse den og købe de nødvendige købmandsvarer.
Da vi nåede ind til byen, var næsten alle forretninger lukkede på grund af julen. Vi var udmattede, og vores indsats for at indløse checken var forgæves.
Da vi kom hjem uden varer, blev min mor og vores otte søskende meget skuffede. Det eneste, vi havde, var checken, som lige nu var ret værdiløs for os. Juleaften kom og gik uden gaver og med kun en smule mad. Vi spiste et måltid bestående af ris og gik i seng.
Vi vågnede julemorgen til lyden af vore naboer, som festede udenfor, men vi holdt os inde og håbede på et mirakel, som kunne bringe os mad på bordet. Til vores overraskelse bankede det på døren lige inden frokosttid. Der stod en af vore naboer med en enorm skål dækket af et viskestykke.
»Jeg kom bare for at give jer det her,« sagde hun. Min mor tog taknemlig imod skålen, og da vi kiggede i den, var den fuld af julemad. For os var det et festmåltid, et sandt mirakel!
Det julemåltid var den bedste gave, jeg nogensinde har modtaget, fordi den gav os mad på den særlige dag. Selv om vores naboer ikke kendte til vores situation, ved jeg, at vores himmelske Fader gjorde, og han sørgede for, at vi fik mad takket være hende. Jeg ved, at når der ikke er andre udveje, sender Herren i sin uendelig nåde og godhed store mirakler til os. Og som vores familie lærte den jul, så kan vi tjene Herren – som vores nabo gjorde – ved at bringe mirakler til andre.
Illustration: Björn Thorkelson