Kraften i familieaften
Min mand, Luiz Antonio, og jeg har et stærkt vidnesbyrd om kraften i familieaften og dens evne til at styrke familier i evangeliet. Det har ikke altid været let at gøre forsøget, men med tiden har det betydet meget for os og vore fire børn.
En af de dejligste stunder, som har fundet sted ved en familieaften, var, da vores søn Renan beredte sig på at blive døbt. Vore to ældste døtre, Cynthia og Lilian, tilbød at fremføre lektionen i den måned, som gik forud for hans dåb. Min mand og jeg nød at se dem undervise om betydningen og hensigten med dåb – den samme lektion, som vi havde undervist dem i, da de beredte sig på dåb. Fire år senere fulgte Renan sine storesøstres eksempel og underviste sin lillesøster Ellen om dåb.
Familieaften var stadig en velsignelse for os og vore børn, da de stod over for teenagealderens udfordringer. Det hjalp dem med at bevare deres vidnesbyrd og holde sig tro mod evangeliet. I dag er vores søn hjemvendt missionær, og vore døtre er blevet gift i templet og har selv børn.
Det er vores vidnesbyrd, at familieaften er et af de bedste programmer, som Kirken har. Vi ved, at ved at følge den profetiske vejledning og trofast holde familieaften er vi blevet velsignet, og vi ved, at det kan medføre velsignelser for enhver, som er villig til at følge den vejledning. Vi erkender, at det kræver en stor indsats og planlægning, men for os er evighedens velsignelser denne indsats værd hvert eneste minut.