2013
Rundt om i Kirken
Januar 2013


Rundt om i Kirken

Den sjette årlige dag med tjeneste i hele Afrika

Lørdag den 18. august 2012 samledes tusindvis sidste dages hellige fra mange afrikanske lande i deres lokalområde for at deltage i den sjette årlige dag med Hjælpende Hænder i hele Afrika.

»Menigheder og grene gik stort set alle ud for at yde betydningsfuld tjeneste,« skriver ældste C. Terry Warner, informationsmissionær, i en e-mail. »De hvervede partnere. De valgte projekter, der, selvom de var svære, virkelig gjorde en forskel. De kom mange og var ivrige efter at hjælpe, og de skabte virkelig venskaber for Kirken.«

Ældste Adesina J. Olukanni, leder af informationsafdelingen i det vestafrikanske område, sagde om denne tjenestedag: »Det er den nemmeste måde at reagere på profetens kald om at være god mod vore naboer, reagere på deres behov, at give snarere end at modtage. Det er den nemmeste måde, hvorpå vi kan forkynde evangeliet – gennem eksemplet.«

Mormon.org nu på 20 sprog

Mormon.org findes nu på armensk, cebuano, engelsk, fransk, hollandsk, indonesisk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, lettisk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk, tagalog, thai, tysk og ukrainsk.

Enkeltpersoner opfordres til at oprette deres egen profil på Mormon.org på deres foretrukne sprog og dele den med andre.

Under deltagelsen i Hjælpende Hænder-projekter i hele Afrika ydede medlemmer af Kirken værdifuld tjeneste, opbyggede tværreligiøse forhold, skabte opmærksomhed om Kirken og opbyggede deres vidnesbyrd om næstekærlighed.

Foto: TJ Thomas