2013
Værdien af uddannelse
Januar 2013


Undervisning i Til styrke for de unge

Værdien af uddannelse

Uddannelse er en vigtig del af evangeliet og i forberedelsen til at tage del i samfundet og forsørge sig selv og sin familie.1 Ældste Craig A. Cardon fra De Halvfjerds taler om vigtigheden af uddannelse på side 54-55 i dette nummer.

»I denne verden, der bliver mere og mere kompleks, er uddannelse en af livets vigtigste tilegnelser,« skriver han. »Og selv om det er sandt, at mere uddannelse fører til muligheden for øgede timelige belønninger, så er øget kundskab af større værdi, da den giver os mulighed for at være en større indflydelse i at opnå Herrens formål.«

I Til styrke for de unge står der: »Din uddannelse bør omfatte åndelig undervisning. Studér skriften og de sidste dages profeters ord. Deltag i seminar og institut. Fortsæt hele livet med at lære om vor himmelske Faders plan. Denne åndelige undervisning vil hjælpe dig til at finde svar på livets udfordringer og vil indbyde til Helligåndens ledsagelse.«2

Forslag til undervisningen af de unge

  • Læs afsnittet om uddannelse i Til styrke for de unge. Fortæl om jeres egne positive oplevelser med uddannelse og med studium af evangeliet. Dette vil give jer mulighed for at drøfte denne standard med jeres teenagere og besvare de spørgsmål, de måtte have.

  • Hjælp jeres teenagere med at sætte mål for karriere og uddannelse ud fra deres talenter og interesser. Hjælp dem med at finde frem til nogle af de skridt, der skal tages for at begynde at arbejde på disse mål.

  • Overvej at holde en familieaften om vigtigheden af uddannelse (en god kildehenvisning er en artikel af ældste Dallin H. Oaks og Kristen M. Oaks, »Uddannelse og de sidste dages hellige«, Liahona, apr. 2009, s. 26-31).

  • Besøg youth.lds.org og klik på »For the Strength of Youth« under Youth Menu. Under »Education« vil I kunne finde skriftsteder om uddannelse, videoer (se fx »Surfing or Seminary?«), radioprogrammer fra Mormon Channel, spørgsmål og svar, og artikler, heriblandt taler fra generalautoriteter.

Forslag til undervisning af børn

Det er sjovt at lære nye ting, men det kan også være svært at lære. Denne måneds nummer indeholder en historie, der hedder »Klar til at læse« (s. 66). Historien handler om en pige, som er ordblind og som kæmper med at læse højt, og om hvordan børnene i Primary opmuntrer hende til at gøre sit bedste. Overvej at læse denne historie med jeres børn og tale sammen om følgende spørgsmål:

  • Hvordan havde Mary det, da hun skulle prøve at gøre noget, der var svært? Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at lære, selv når det er svært?

  • Hvad gjorde de andre børn for at hjælpe Mary? Hvad kan du gøre for at hjælpe andre med at lære i hjemmet, kirken og i skolen?

Noter

  1. Se Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 9.

  2. Til styrke for de unge, s. 10.

Illustration: Taia Morley