Var det et tilfælde, at vore veje krydsede hinanden?

Præsident Thomas S. Monson, »Tænk over velsignelserne«, Liahona, nov. 2012, s. 88.

En meget kold lørdag aften i vinteren 1983-1984 kørte søster Monson og jeg turen til bjergdalen ved Midway i Utah, hvor vi har et hus. Temperaturen den aften var 31 minusgrader, og vi ønskede at sikre os, at alt var i orden i vores hus der. Vi gennemgik huset og fandt alt i orden, så vi begyndte at køre tilbage til Salt Lake City. Vi fik knap kørt nogle kilometer … før vores bil brød sammen. Vi var fuldstændig hjælpeløse …

Modstræbende begyndte vi at gå mod den nærmeste by, mens bilerne fløj forbi os. Endelig standsede en bil, og en ung mand tilbød at hjælpe … Den venlige, unge mand kørte os tilbage til vores hus i Midway. Jeg forsøgte at betale ham lidt … men han … angav, at han var spejder og ønskede at gøre en god gerning. Jeg præsenterede mig selv, og han udtrykte sin glæde over at kunne hjælpe. Jeg formodede, at han havde alderen til at være missionær, så jeg spurgte ham, om han planlagde at tage på mission. Han oplyste, at han ikke var sikker på, hvad han ønskede at gøre.

Den følgende mandag morgen skrev jeg et brev til den unge mand og takkede ham for hans hjælp. I brevet opmuntrede jeg ham til at tage på fuldtidsmission …

Godt en uge senere ringede den unge mands mor og fortalte, at hendes søn var en fremragende ung mand, men på grund af visse påvirkninger var hans længe nærede ønske om at tage på mission blevet mindre. Hun fortalte, at hun og hans far havde fastet og bedt om, at hans hjerte måtte ændre sig … Hun ønskede at fortælle mig, at hun betragtede hændelsen den bitterkolde aften som svar på deres bønner for deres søn. Jeg sagde: »Jeg er enig med dig.«

Efter flere måneder og mere kontakt med denne unge mand kunne søster Monson og jeg overvældet af glæde deltage i hans missionærfarvel forud for hans afrejse til missionen i Vancouver i Canada.

Var det et tilfælde, at vore veje krydsede hinanden den kolde decemberaften? Det tror jeg ikke et øjeblik på. Jeg tror snarere, at vores møde var svaret på en mors og en fars hjertegribende bønner for deres søn, som de elskede.

Overvej at nedskrive dine tanker i din dagbog eller drøft dem med andre.