Ærbødighed mod Gud er begyndelsen på visdom
Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University–Idaho den 10. april 2009. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på http://web.byui.edu/DevotionalsAndSpeeches.
Verdens visdom er mest værdifuld, når den ydmygt bøjer sig for Guds visdom.
Vi lever i en verden med en overflod af information. Et symbol på denne verden kan fx være det fantastiske Wikipedia, verdens største leksikon på nettet. For at give jer lidt fakta, så indeholdt det flere end 2,5 milliarder engelske ord alene i 2012 og mere end 22 millioner artikler på ca. 284 sprog. Der findes mere end 70 sprogversioner af Wikipedia, der hver indeholder mindst 10.000 artikler. Der er mere end 4 millioner artikler i den engelske version.1
Vores overflod af information ses både i den eksploderede anvendelse af sociale netværkssider såsom Facebook, der blev grundlagt i 2004 og toppede med 1 milliard aktive brugere på verdensplan i 2012,2 eller YouTube, der blev skudt i gang i 2005, og hvor visse videoklip har vist sig at være blevet set mere end 100 millioner gange.
Hvor har vi dog brug for visdom i dette hav af information, visdom til at filtrere og afgøre, hvordan vi anvender det, vi lærer. T.S. Eliot, en troende kristen, der skrev for mange år siden, taler til vores verden i dag:
O, verdens forår og efterår, fødsel og død!
Ideens og handlingens endeløse kredsløb,
endeløse opfindelse, endeløse eksperiment,
det frembringer kundskab om bevægelse, men ikke om stilhed;
kundskab om tale, men ikke om tavshed;
kundskab om ord og uvidenhed om ordet.
Al vor kundskab fører os nærmere vor uvidenhed,
al vor uvidenhed fører os nærmere døden,
men nærhed til død, ikke nærmere Gud.
Hvor er livet, vi har mistet ved at leve?
Hvor er visdommen, vi har mistet i vores kundskab?
Hvor er kundskaben, vi har mistet i informationen?
Himlens kredsløb i tyve århundreder
har fjernet os fra Gud og bragt os nærmere støvet.3
Hvor befinder I jer på denne visdomsskala? Nogle kan måske relatere til den unge kvinde, der begejstret over sit kommende ægteskab, udbryder til sine forældre: »Ih, jeg skal giftes. Jeg er ved enden på alle mine problemer.« Og hendes mor hvisker til hendes far: »Ja, men hun ved ikke hvilken ende.«
Jo, mere jeg lærer om Guds visdom, jo mere synes det som om, at jeg blot er ved den ende, hvor visdommen begynder. Det gør mig ydmyg at indse, at jeg har så meget, jeg skal lære. I dag håber jeg på at øge vores ønske om at tilegne os visdom og i særdeleshed Guds visdom.
Visdommens velsignelser
Jeg vil gerne fremhæve flere principper ved visdom. For det første må vi i denne tidsalder med information og kundskab søge efter visdom. Visdom har flere dimensioner og findes i forskellige størrelser og farver. Visdom, der blev tilegnet tidligt, bringer enorme velsignelser. Visdom på ét område kan muligvis ikke overføres til et andet område. Og endelig er verdens visdom, som i mange tilfælde er meget værdifuld, mest værdifuld, når den ydmygt bøjer sig for Guds visdom.
Skriften beskriver to forskellige typer af visdom: Verdens visdom og Guds visdom. Verdens visdom indeholder både en positiv og en negativ del. I den mørkeste beskrivelse kan den beskrives som en delvis sandhed, der er blandet med intelligens og manipulation for at kunne opnå noget selvisk eller ondt.
Et eksempel fra Mormons Bog er manden Amlici. Skriften fortæller, at »en vis mand, der hed Amlici, som var en meget snedig mand, ja, en vís mand, hvad angår verdens visdom … [drog] mange folk over til sig.« Skriften fortsætter med at beskrive Amlici som en »ugudelig mand … [hvis] hensigt [var] at tilintetgøre Guds kirke« (Alma 2:1-2, 4; fremhævelse tilføjet). Vi er ikke interesserede i denne type visdom.
Der er også en anden slags visdom i verden, der ikke er nær så skummel. Faktisk er den meget positiv. Denne visdom bliver bevidst tilegnet gennem studium, refleksion, iagttagelse og hårdt arbejde. Den er meget værdifuld og til hjælp i det, vi foretager os. For gode og hæderlige mennesker opnås den gennem vores erfaringer på jorden.
I husker den amerikanske forfatter Mark Twains kommentar: »Da jeg var en dreng på 14, var min far så uvidende, at jeg dårligt kunne holde ud at have den gamle omkring mig. Men da jeg blev 21, blev jeg forbløffet over, hvor meget han havde lært på 7 år.«4 Hvis vi er opmærksomme og eftertænksomme, kan tiden lære os meget.
Jeg mindes den tid, da jeg afsluttede college. Jeg rejste fra Brigham Young University til Preston i Idaho i USA, hvor min bedstemor Mary Keller boede. Hun var på det tidspunkt 78 år gammel og svagelig. Hun gik bort to år senere. Hun var en vidunderlig dame, og jeg vidste, at hvis jeg lyttede til hende og tog ved lære af hendes erfaringer, så kunne jeg lære visdom, der ville være mig til hjælp hen ad vejen.
Vi kan undgå mange af livets triste oplevelser ved at tilegne os visdom tidligt – visdom, der overgår vores alder. Stræb efter denne visdom – reflektér, iagttag opmærksomt og tænk over, hvad I oplever i livet.
Vi kan også lære visdom i vore professionelle og personlige bestræbelser. Lad mig give jer to eksempler.
Dr. DeVon C. Hale er læge i Salt Lake City og voksede op i Idaho Falls i Idaho. Jeg er blevet forundret over hans kundskab og visdom angående tropiske sygdomme. Det er ikke blot dr. Hales kundskab, men også hans forståelse af, hvordan man anvender den kundskab og sorterer gennem flere lag og afvejer det ene mod det andet. Det har været en velsignelse for missionærerne over hele verden at have den form for medicinsk visdom.
Et andet eksempel: Da vores ældste søn begyndte i børnehaveklasse, boede vi i Tampa i Florida og var spændte på at møde hans børnehaveklasselærer Judith Graybell. Hun var en kvinde i 50’erne og fantastisk til små børn. Hun vidste lige, hvordan hun skulle motivere dem, hvornår hun skulle rose dem, og hvornår hun skulle være bestemt over for dem. Hun havde kundskab til at undervise dem, men hun havde meget mere end det. Vi gjorde alt i vores magt for, at alle vore børn kom til at gå i hendes børnehaveklasse.
Disse to personer er glimrende eksempler på det bedste af verdens visdom. Deres visdom er en hjælp for mange og gør dem i stand til at have succes i deres profession.
Vi skal dog være opmærksomme på begrænsningerne ved denne visdom. Visdommen på ét område kan ikke nødvendigvis overføres til et andet område. Jeg ville fx ikke ønske, at Mary Graybell skulle diagnosticere en tropisk sygdom, eller at dr. Hale underviste mit barns børnehaveklasse.
Og hvad vigtigere er: Den visdom, der bringer succes i verden, må være villig til at give plads til Guds visdom og ikke tro, at den kan erstatte den.
Husk: Al visdom er ikke skabt lige.
Salmisten sagde: »At frygte Herren er begyndelsen til visdom« (Sl 111:10). Det skriftsted betyder, at »dyb ærbødighed«5 mod Herren er begyndelsen på visdom. Den dybe ærbødighed kommer, fordi vor himmelske Fader »har al visdom og al magt, både i himlen og på jorden« (Mosi 4:9). Hans visdom er fuldkommen. Den er ren. Den er uselvisk.
Denne visdom vil til tider være det modsatte af verdens visdom, hvilket betyder, at Guds visdom og verdens visdom vil være i direkte modstrid med hinanden.
Kan I huske Herrens ord til Esajas?
»For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer« (Es 55:8-9).
Guds visdom er ikke noget, vi er berettiget til, vi må være villige til at stræbe efter den. »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den« (Jak 1:5; fremhævelse tilføjet).
Guds visdom er en åndelig gave. »Søg ikke efter rigdom, men efter visdom, og se, Guds hemmeligheder skal blive udfoldet for jer, og da vil I blive gjort rige« (L&P 6:7; fremhævelse tilføjet).
At søge Guds visdom er altid ledsaget af lydighed mod befalingerne.
For det meste kommer den åndelige gave visdom gradvist, når vi ærligt og flittigt søger den. »Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter … for de skal lære visdom; for til den, der modtager, vil jeg give mere« (2 Ne 28:30; fremhævelse tilføjet).
Joseph Smith har sagt: »Det, der hører Gud til, er af stor betydning, og kun tid og erfaring samt samvittighedsfulde, fordybende og højtidelige tanker kan erkende det.«6 Der er ikke nogen øjeblikkelig tilfredsstillelse ved at søge efter Guds visdom.
Endelig er kilden til Guds visdom anderledes end den til verdens visdom. Guds visdom findes i skrifterne, i profeternes lærdomme (såsom under generalkonference) og selvfølgelig i vore bønner (se L&P 8:1-2). Og denne visdom frembringes altid, altid gennem Helligåndens kraft. Apostlen Paulus sagde:
»For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud …
Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os« (1 Kor 2:11, 13; fremhævelse tilføjet).
Med Guds visdom ser vi ud over vores nuværende omstændigheder for, som skriftstedet lyder: »Ånden taler … om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig vil blive« (Jakob 4:13).
Guds visdom er visdom, som er al vores opmærksomhed værd.
Visdom og tiende
Den vigtigste pointe er måske, at ikke al visdom er skabt lige. Vi har brug for at lære, at når der opstår modstrid mellem verdens visdom og Guds visdom, må vores vilje vige for Guds visdom.
Vi er Guds sønner og døtre. Vi er åndelige væsner på en jordisk mission. Vi, der er opsatte på at lære verdens visdom og Guds visdom, må ikke blive forvirrede over, hvilken visdom der er vigtigst.
Lad mig fortælle om en oplevelse som en ædel sidste dages hellig fra São Paulo i Brasilien havde. Hun fortalte om sin kamp mellem at betale tiende og undervisningsgebyr. Her er hendes ord:
»Universitetet … forbød studerende, der sad i gæld (eller der ikke havde betalt deres undervisningsgebyr) at gå op til prøver.
Jeg husker engang, hvor jeg … havde alvorlige økonomiske problemer. Min løn blev udbetalt om torsdagen. Da jeg udregnede mit månedlige budget, lagde jeg mærke til, at der ikke var penge nok til, at jeg kunne betale både min tiende og universitetet. Jeg blev nødt til at vælge mellem dem. Prøverne, som blev afholdt hver anden måned, begyndte den følgende uge, og hvis jeg ikke gik op til dem, kunne jeg miste et helt skoleår. Jeg havde et stort dilemma … Det gjorde ondt i hjertet.«
Her var der en direkte modstrid mellem verdens visdom og Guds visdom. Selv om I er rigtig gode og retfærdige, vil I, at hvis I er tro mod jer selv, opdage at jeres hjerte gør ondt, når I føler, at I står over for denne type konflikt.
Lad mig vende tilbage til hendes beretning. For det første betalte hun sin tiende om søndagen. Den følgende mandag fortalte hun, hvad der var sket:
»Arbejdsdagen var ved at være forbi, da min chef kom ind og gav mig dagens sidste opgaver … Pludselig standsede han og spurgte: ›Hvordan går det med studiet?‹ (Hun beskrev ham som en barsk mand, og hun kunne kun svare:) ›Alt er fint!‹«
Så gik han. Pludselig kom sekretæren ind på kontoret. Hun sagde: »Chefen har netop fortalt mig, at firmaet fra i dag af vil betale for hele dit studium og for dine bøger. Før du går, så kom lige hen til mig og fortæl mig, hvad dine udgifter er, så jeg kan give dig checken i morgen.«7
Hvis I er skarpsindige, vil I opdage, at I mange gange i livet bliver konfronteret med denne type prøvelser. Hvor vil I sætte jeres lid? Lyt til Herrens advarsel, der er direkte henvendt til os:
»O, menneskers forfængelighed og skrøbelighed og dårskab! Når de er lærde [i verdens visdom], tror de, at de er vise, og de lytter ikke til Guds råd, for de tilsidesætter det, fordi de mener, at de selv ved bedst [verdens visdom], derfor er deres visdom dårskab, og den gavner dem intet. Og de skal fortabes.
Men at være lærd [i verdens visdom] er godt, hvis man lytter til Guds råd« (2 Ne 9:28-29; fremhævelse tilføjet).
Nu fra Paulus:
»Hvor er de vise henne …? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?« (1 Kor 1:20).
»Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís.
For denne verdens visdom er dårskab for Gud« (1 Kor 3:18-19; fremhævelse tilføjet).
Prøvelsen består ofte i, om vi tillader Guds visdom at være vores rettesnor, når den bevæger sig i den modsatte retning af verdens visdom.
Ammon sagde beklagende: »For de vil ikke søge visdom [Guds visdom], ej heller ønsker de, at hun skal regere over dem« (Mosi 8:20). Når jeg tænker på dem, der har været villige til at lade sig regere af Guds visdom, tænker jeg på en af mine venner fra Kina, Xie Ying, der bragte betydelige ofre for at tilslutte sig Kirken og tjene på mission i New York. Jeg tænker på mine to døtre, begge meget intelligente med en kandidatgrad, men som har valgt velsignelserne ved moderskabet og børn. Jeg tænker på en ven fra Sydamerika, der forlod en indbringende beskæftigelse, da han fandt ud af, at skatterne på ulovlig vis blev unddraget. Alle har de sat Guds visdom før verdens visdom.
Sørgeligt nok kan verdens visdom bedrage kompetente mennesker. Joseph Smith sagde det på denne måde: »Der er også mange kloge mænd og kvinder i vor midte, der er for kloge til at blive belært. Derfor må de dø i deres uvidenhed, og i opstandelsen vil de opdage og indse deres fejltagelse.«8
Visdom og økonomi
Lad mig bringe emnet personlig økonomi op midt i vores økonomiske vanskeligheder. Under vore nuværende omstændigheder er vi alle mere ydmyge og lærevillige – men tænk på de sidste par år.
Verden lærer, at vil vi have noget, så skal vi have det. Vi behøver ikke vente på det. Gæld gør det muligt for os at få det nu. Den gæld kan komme via kreditkort eller den kan måske komme ved at strække gældssætningsgraden på det hus, vi ejer. Vi kan gældsætte alt, hvad vi ejer, selv vores uddannelse. Værdien vil altid stige, og vi vil opnå vækst. Verdens visdom er om størrelsen på den månedlige ydelse er vigtigere end størrelsen på lånet. Vore økonomiske forpligtelser er frivillige, og hvis alt fejler, er konkurs vores sidste udvej.
Lad os nu tænke på Guds visdom med hensyn til personlig økonomi, som profeterne konstant belærer os om. Selvhjulpenhed og arbejde er grundlæggende. Vi tillægger penge deres rette værdi ved at betale en ærlig tiende og være gavmilde i vores fasteoffer. Vi lever for mindre end vi tjener, og vi skelner mellem vores behov og ønsker. Vi undgår gæld undtagen, hvor det gælder de mest grundlæggende behov. Vi lever efter et budget. Vi lægger penge til side i en opsparing. Vi er ærlige i vore forpligtelser.
For 14 år siden sagde præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) advarende: »Jeg foreslår, at tiden er inde til at sætte vores hus i orden. Der er så mange af vore [medlemmer], hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogen på lånte penge … Der er varsel om uvejr forude, som vi gør klogt i at give agt på.«9
For flere år siden, da vores vækst var på sit højeste, sagde præsident Thomas S. Monson:
»Mine brødre og søstre, undgå den filosofi, at gårsdagens luksus er blevet en nødvendighed i dag. De er ikke nødvendigheder, medmindre vi selv gør dem til det. Mange sætter sig i langvarig gæld for kun at opdage, at ændringer indtræder: Mennesker bliver syge eller uarbejdsdygtige, selskaber går fallit eller skærer ned, man mister sit job, naturkatastrofer overgår os alle. Der er mange grunde til, at man ikke længere kan betale af på store gældsposter. Vores gæld bliver som et damoklessværd, som hænger over vores hoved og truer med at ødelægge os.
Jeg opfordrer jer indtrængende til ikke at leve over evne. Man kan ikke bruge mere end man tjener og stadig være solvent. Jeg lover jer, at I så vil blive lykkeligere, end I ville have været, hvis I hele tiden skal bekymre jer for, hvordan I skal betale det næste afdrag på en unødvendig gæld.«10
Kan I se, hvorledes Guds visdom kan være i modstrid med verdens visdom? Valget var ikke så tydeligt, da alt så gunstigt ud. Mange medlemmer af Kirken ville ønske, at de havde lyttet mere opmærksomt efter.
Dette er Guds visdom.
Jeg foreslår, at I ser på nogle af de problemer, I står over for. Tegn en streg ned gennem et stykke papir. Lav en liste over verdens visdom på den venstre side og Guds visdom på den højre side. Skriv de modstridende ting ned over for hinanden.
Hvilke valg træffer I?
I afsnit 45 i L&P, som omhandler de begivenheder, der leder op til Frelserens andet komme, genfortæller Herren historien om de ti brudejomfruer og efterlader os med disse ord: »For de, der er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder og ikke har ladet sig bedrage – sandelig siger jeg jer: De skal ikke blive hugget om og kastet i ilden, men skal udholde den dag« (L&P 45:57).
Lad os søge efter Guds visdom. Vi befinder os i en verdensomspændende økonomisk svær tid, og det medfører nogle bekymringer, når vi lægger planer for beskæftigelse, karriere og indtægt. Men der er mange gode og frugtbare dage forude. Der er meget, vi kan lære nu om visdom. Jeg lover jer, at Herrens velsignelser vil være med jer, når I søger efter visdom – Guds visdom.
Fotoillustrationer: Derek Israelsen