2013
Tro, håb og forhold
Januar 2013


Tro, håb og forhold

Billede
Ældste Michael T. Ringwood

Ønsker, tro og håb bør tilskynde os til at udvikle forhold, der fører til ægteskab.

»Lavede du virkelig en for og imod-liste?« Spørgsmålet, som min teenagesøn stillede i en forbløffet tone, henviste til den liste, som han havde fundet i en af mine dagbøger. Det var ikke bare en hvilken som helst for og imod-liste – det var listen, jeg havde lavet for 30 år siden, før jeg friede til hans mor. Jeg ved ikke, hvor mange mænd der laver en liste som min, men da jeg som 24-årig studerende overvejede tanken om ægteskab, virkede det som det rette at gøre.

Jeg mindes ikke andre spørgsmål fra min søn den dag, han var for optaget af listen. Jeg kan stadig høre ham råbe til sine søskende: »Far lavede en liste om mor! Kom og se den!« Når jeg dog tænker tilbage, tænker jeg på de mange spørgsmål, han kunne have stillet.

Elskede du hende ikke? Det her spørgsmål ville have været det første. Mit svar ville have været jo, det er derfor, jeg lavede listen. Jeg elskede hende virkelig, og jeg ønskede mere end noget andet, at hun skulle være lykkelig. Listen handlede mere om at se, om jeg kunne gøre hende lykkelig, end den handlede om, om jeg elskede hende eller ej.

Havde I det ikke sjovt sammen? Igen ville mit svar have været jo, det er derfor, jeg lavede listen. Det var et forsøg på at se, om mit håb om, at hun altid ville kunne have det sjovt med mig, kunne realiseres.

Troede du ikke på, at hun var den rette? Dette er måske det allermest interessante spørgsmål. Jeg ville have svaret jo, jeg troede på, at hun var den »eneste ene«, men jeg ønskede at være sikker på, at min overbevisning ville inspirere mig til handling til at få det til at fungere.

På det tidspunkt tror jeg ikke, at jeg fuldt ud forstod, hvor stor betydning min missionspræsidents undervisning om tro og dets forskellige bestanddele af ønske, tro og håb havde på mit kurmageri. Med tiden har jeg fået et klarere syn og er derfor præsident F. Ray Hawkins taknemlig for hans indflydelse på mig. Jeg har stadig de notater, jeg tog som 20-årig missionær, da min unge missionspræsident åbnede skriften og forklarede troens elementer, der senere skulle hjælpe mig med at træffe mit livs vigtigste beslutning.

Almas lære om tro

Blandt de ting præsident Hawkins fortalte om tro, var Almas belæringer til de fattige zoramitter. Alma klarlagde nødvendigheden af at have en lille smule tro, som han beskrev som et ønske (se Alma 32:27). Et ønske om at noget skal ske, påvirker os i høj grad til at tage de nødvendige skridt for at øge vores tro.

En anden bestanddel ved tro er det, som Alma sagde kom fra at ønske: Tro. Han vejledte zoramitterne til at lade deres tro virke i dem, indtil de troede på en måde, så de kunne give plads til hans ord i deres hjerte (se v. 27). Denne kombination af ønske og tro begynder at svulme i vores hjerte, og vi anser det som værende godt. Det begynder at udvikle vores sjæl og oplyse vores forstand. Det begynder at blive sødt (se v. 28).

Håb er en anden vigtig del af tro. Alma fortalte de ydmyge zoramitter, at tro ikke var en fuldkommen kundskab om ting. Det var et »håb om det, som ikke ses, men som er sandt« (Alma 32:21; fremhævelse tilføjet). Mormon underviste på samme måde om, at håb er en nødvendig del af tro, da han sagde til Moroni: »Hvorledes kan I opnå tro, medmindre I har håb?« (Moro 7:4). Håb kan beskrives som evnen til at se noget bedre i fremtiden.1 Min liste var min måde at se ind i fremtiden på med troens øje og som Abraham fastslå, at »der var større lykke og fred« (Abr 1:2) for mig ved at være gift med min hustru.

Ved at have ønske-delen af tro, havde jeg brug for tro og håb til at fuldende min tro, og jeg måtte skride til handling ved at fri til Rosalie. Listen var min tilkendegivelse af ønske, tro og håb og var vigtig for, at jeg fik modet til at skride til den handling, der kunne fuldende min tro. Jakob belærte om, at tro uden gerninger er død (se Jak 2:17). Intet ønske, tro eller håb kunne have hjulpet mig til at finde større lykke og fred, end jeg har fundet i ægteskabet, hvis ikke disse dele havde ledt mig til at stille det store spørgsmål. (Sørgeligt nok var Rosalies svar nej, den første gang jeg friede til hende, men den historie gemmer vi til en anden gang. – Når tingene ikke går som vi har planlagt under sådanne omstædigheder – spiller tro stadig en uvurderlig rolle i vores liv). Det krævede udholdenhed og tålmodighed for os begge, men vi blev senere gift på en snevejrsdag i december 1982.

Tro er vigtigt i alt, hvad vi foretager os, selv i dating og kurmageri. Et ønske om, en tro på og et håb om, at der virkelig findes og venter os en større lykke og fred, bør tilskynde os til handling ved at udvikle forhold, der fører til ægteskab. Ønsker I at følge planen for lykke? Tror I på, at I ved at følge planen vil blive ledt til større lykke og fred? (Tro mig, når jeg fortæller jer, at det at følge planen og blive gift i templet leder til større lykke og fred). Håber I på et lykkeligt ægteskab? Gør jeres håb jer i stand til at se jer selv et bedre sted i fremtiden? Hvis jeres svar på disse spørgsmål er ja, da må I fuldende jeres tro ved at skride til handling. Invitér en ud på en date! Tag imod en invitation om at gå ud på en date! Sæt jer selv i en situation, der fører til at møde ligesindede unge voksne. Kort sagt, følg den kurs, der leder til større lykke og fred.

Joseph Smiths eksempel på tro

Lad os se på Joseph Smith som et eksempel på tro og på både at udvise ønske, tro og håb.

Joseph ønskede at finde Jesu Kristi sande kirke. Hans ønske var så stærkt, at det ledte ham til skrifterne, hvor han læste: »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud« (Jak 1:5). Han grundede over dette skriftsted. Han ønskede at få visdom, og han troede på, at han kunne få det, hvis han spurgte Gud. Han gjorde det eneste logiske: Han bad og spurgte Gud. Overvej det lige et øjeblik. Joseph havde ønsket om at kende sandheden. Han troede på Jakobs ord. Han havde et håb om at få et svar. Men hvis han var stoppet der, ville vi ikke have været her i dag. Udøvelsen af tro indebar, at han måtte træde ind i lunden og bede. Jeg tror på, at da Joseph gik ind i lunden for at bede, så forventede han at gå derfra med et svar. Han havde nok ikke forventet at se vor himmelske Fader og Jesus Kristus, men han forventede at få et svar. Sikke et storslået eksempel på tro! Han havde et ønske, han havde tro, han havde håb og han skred til handling.

En 14-årig drengs tro ændrede verden. På grund af Josephs bøn i den hellige lund, åbnede himlene sig og Gud talte atter til sine børn gennem en profet.

En af jeres muligheder for at udvise tro

Herren taler fortsat gennem sin profet i dag. For kun halvandet år siden udtalte præsident Thomas S. Monson:

»Der kommer et punkt, hvor tiden er inde til, at man seriøst tænker på ægteskab og på at finde en partner, som man har lyst til at dele evigheden med. Dersom I vælger klogt og er fast besluttet på at få jeres ægteskab til at lykkes, så er der intet i dette liv, som vil give jer større glæde.

Når I gifter jer … så hav et ønske om at gøre det i Herrens Hus. For jer, der bærer præstedømmet, bør andet ikke være en mulighed. Pas på, at I ikke ødelægger jeres værdighed til at blive gift på denne måde. I kan holde jeres bejlen inden for passende rammer, og stadig have en skøn tid.«2

Jeres ønske, tro og håb viser sig måske ikke i form af en liste, som det gjorde for mig, men uanset hvordan I udviser disse kvaliteter, så vil de være med til at fuldende jeres tro, når I følger Herrens profets råd om i at finde en partner, som I kan finde større lykke med. Jeres ønske, tro og håb vil også hjælpe jer med at vælge vist.

Velsignelserne ved at vælge at søge og nære et evigt ægteskab vil lede os til at opleve evangeliets frugter, som Alma beskrev som »yderst dyrebar … mere sød end alt, hvad der er sødt, og … mere ren end alt, hvad der er rent.« Han fortsatte: »I skal tage for jer af [disse frugter], indtil I er mætte, så I ikke sulter, ej heller skal I tørste« (Alma 32:42). I stedet for at frygte fremtiden så udøv tro, der vil give jer mulighed for at gøre krav på Herrens løfter.

Noter

  1. Se Dennis F. Rasmussen, »What Faith Is«, i Larry E. Dahl og Charles D. Tate jun., red., The Lectures on Faith in Historical Perspective, 1990, s. 164.

  2. Thomas S. Monson, »Præstedømmets kraft«, Liahona, maj 2011, s. 67-68.

Fotoillustration: Ann Higgins

Fotoillustrationer: Craig Dimond og Justin John Soderquist