Stå på højere grund
GUFs tema for 2013 er taget fra L&P 87:8: »Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte, førend Herrens dag kommer.« Jeg håber, at hver eneste unge mand i løbet af dette kommende år vil overveje dette spørgsmål: Står jeg på hellige steder?
Når jeg har mødtes med tapre unge mænd over hele verden, har jeg selv set, hvorledes mange af jer allerede gør dette på mange måder. I står på det helligste sted, hver eneste gang I træder ind i templet for at udføre dåb for de døde. Jeg opfordrer jer til at udnytte hver eneste mulighed for at tage i templet og altid være værdige til at kunne gøre det. Hver dag, når I udfører jeres pligt mod Gud, står I på hellige steder og er i stand til at opløfte andre. I står på hellige steder, når I forbereder, velsigner og omdeler nadveren hver søndag. I står på hellige steder, når I fortæller andre om evangeliet og når I handler som en stående tjener – en, der altid er klar, villig og værdig til at tjene og styrke andre.
Som aronske præstedømmebærer har I fået til opgave at advare, forklare, formane, undervise og opfordre alle til at komme til Kristus (se L&P 20:59). Præsident Harold B. Lee (1899-1973) har sagt: »I kan ikke løfte en anden sjæl, før I står på højere grund, end han gør … I kan ikke tænde en ild i en anden sjæl, hvis den ikke brænder i jeres egen sjæl.«1 Unge mænd, dette betyder, at I fortsat bør arbejde på at styrke jeres vidnesbyrd og altid være villig til at bære det.
Jeres hellige ansvar består i at være et redskab i Herrens hænder. Når I beder og studerer skrifterne, stræber efter at holde befalingerne og lytter til Åndens tilskyndelser, vil I være på højere grund. Derfor bliver stedet, hvor I end er, et helligt sted. Når situationer så opstår, vil I have styrken, modet og evnen til at hjælpe med at opløfte andre. I vil have den styrke og beskyttelse, som Herren lover dem, der står på hellige steder.
Jeg elsker det, som præsident Thomas S. Monson sagde angående disse løfter, da han forsikrede os, at når vi kommer nær til Herren, »vil vi føle Ånden i vores liv, som giver os ønsket om og modet til at stå stærke og faste i retskaffenhed – at ›stå … på hellige steder og [ikke] lad[e os] … flytte‹ (L&P 87:8).
Når forandringens vinde hvirvler omkring os, og samfundets moralske fibre fortsat opløses lige for øjnene af os, kan vi huske på Herrens dyrebare løfter til dem, som sætter deres lid til ham: ›Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig‹ (Es 41:10).«2