Kom, slut jer til os
Uanset jeres situation, personlige baggrund eller styrken af jeres vidnesbyrd er der plads til jer i Kirken.
Der var engang en mand, der drømte, at han stod i en stor sal, hvor alle religioner i verden var samlet. Han indså, at hver religion havde meget, som virkede ønskeligt og værdigt.
Han mødte et venligt par, som repræsenterede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og spurgte: »Hvad kræver I af jeres medlemmer?«
»Vi kræver ikke noget,« svarede de. »Men Herren beder os om at ofre alt.«
Parret gik i gang med at forklare om kirkekaldelser, hjemme- og besøgsundervisning, fuldtidsmissioner, ugentlige familieaftener, tempeltjeneste, velfærd og humanitær tjeneste og undervisning af klasser.
»Betaler I jeres medlemmer for al det arbejde, de udfører?« spurgte han.
»Ih nej,« forklarede parret. »De giver villigt af deres tid.«
»Og hver sjette måned bruger medlemmerne en weekend på at deltage i eller se 10 timers generalkonference,« fortsatte de.
»Ti timer med taler?« spurgte manden forbløffet.
»Hvad med jeres ugentlige møder? Hvor lang tid varer de?«
»Tre timer hver søndag!«
»Jamen, du godeste,« sagde manden. »Gør medlemmer af jeres kirke virkelig alt det, I nævner?«
»Det og mere til. Vi har endnu ikke nævnt slægtshistorie, ungdomslejre, foredrag, studium af skriften, lederskabstræning, ungdomsaktiviteter, morgenseminar, vedligeholdelse af kirkebygninger og så selvfølgelig Herrens sundhedslov, den månedlige faste til gavn for de fattige og tiende.«
»Jeg er lidt forvirret,« sagde manden. »Hvorfor er der nogen, der ønsker at tilslutte sig sådan en kirke?«
Parret smilede og sagde: »Vi var bange for, at du aldrig ville spørge.«
Hvorfor er der nogen, der ønsker at tilslutte sig sådan en kirke?
I en tid, hvor mange kirker verden over oplever en markant tilbagegang i medlemstallet, er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – selvom den er lille sammenlignet med mange andre – en af de hurtigst voksende kirker i verden. Her i september 2013 har Kirken flere end 15 millioner medlemmer rundt om i verden.
Det er der mange årsager til, men lad mig nævne et par.
Frelserens kirke
For det første blev denne kirke genoprettet af Jesus Kristus selv. Her finder I myndigheden til at handle i hans navn – til at døbe til syndernes forladelse, bekræfte Helligåndsgaven og besegle på jorden og i himlen.1
De, der tilslutter sig Kirken, elsker Frelseren Jesus Kristus, og de ønsker at følge ham. De fryder sig over at vide, at Gud har talt til menneskeheden igen. Når de modtager hellige præstedømmeordinancer og indgår pagter med Gud, kan de mærke hans kraft i deres liv.2 Når de indtræder i templet, kan de mærke hans nærhed. Når de læser de hellige skrifter3 og efterlever profeternes lærdomme, kommer de den Frelser, de elsker så højt, nærmere.
En aktiv tro
En anden årsag er, at Kirken giver mulighed for at gøre godt.
Tro på Gud er prisværdigt, men de fleste mennesker ønsker at gøre mere end at lytte til en inspirerende prædiken eller drømme om himmelens borg.4 De vil omsætte deres tro i praksis. De ønsker at smøge ærmerne op og engagere sig i denne store sag.
Og det, der sker, når de slutter sig til os – er, at de får mange muligheder for at omsætte deres talenter, medfølelse og tid til gode gerninger. Eftersom vi ikke har betalte præster, varetager vore medlemmer selv alle opgaver i menigheden. De kaldes ved inspiration. Somme tider melder vi os frivilligt, andre gange bliver vi »opfordret«. Vi ser ikke opgaver som byrder, men som muligheder for at opfylde pagter, som vi gladeligt indgår med Gud og hans børn.
Dyrebare velsignelser
En tredje årsag til, at folk tilslutter sig Kirken er for at vandre på den vej, som Kristus viste, og som fører til dyrebare velsignelser.
Vi anser dåb for at være indgangsporten til den vej. Vores daglige vandring med Jesus Kristus fører til fred og et formål med livet og en uendelige glæde og evig frelse i den tilkommende verden.
De, som trofast følger denne vej, kan undgå mange faldgruber, sorger og ærgrelser i livet.
Den fattige i ånden og den ærlige af hjertet finder store skatte af kundskab her.
De, som lider eller sørger, finder lindring her.
De, som tynges af synd, finder tilgivelse, frihed og hvile.
Til dem der forlader os
Søgen efter sandhed har ført millioner af mennesker til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Der er dog nogle, som forlader den kirke, de engang elskede.
Man kan spørge: »Hvorfor er der nogen, der vil forlade evangeliet, hvis det er så vidunderligt?«
Somme tider går vi bare ud fra, at de er blevet stødt, er dovne eller syndige. Det er bare ikke så enkelt. Der er rent faktisk ikke nogen enkel forklaring på det.
Nogle af vore kære medlemmer kæmper i årevis med spørgsmålet om, hvorvidt de skal vælge Kirken fra.
I denne kirke, hvor den personlige handlefrihed vægtes så højt, og som blev gengivet af en ung mand, som havde spørgsmål og søgte svar, har vi respekt for dem, der oprigtigt søger sandheden. Det skærer os i hjertet, når deres rejse fører dem væk fra Kirken, som vi elsker, og den sandhed, vi har fundet, men vi respekterer deres ret til at dyrke den almægtige Gud, som deres samvittighed byder dem. Akkurat som vi påberåber os samme rettighed.5
Ubesvarede spørgsmål
Nogle kæmper med ubesvarede spørgsmål om ting, der er sket eller sagt for mange år siden. Vi anerkender åbent, at der i Kirkens næsten 200-årige historie – tillige med en ubrudt kæde af inspirerede, hæderlige og guddommelige begivenheder – er blevet sagt og gjort ting, som har forårsaget spørgsmål.
Somme tider opstår spørgsmålene blot, fordi vi ikke har al information, og vi har blot brug for en smule mere tålmodighed. Når hele sandheden kommer frem, er der ofte en tilfredsstillende forklaring på ting, som ikke gav mening for os tidligere.
Somme tider hersker der forskellige meninger om, hvad de »fakta« så betyder. Et spørgsmål, der vækker tvivl hos nogle, kan efter nøje undersøgelse fremme troen hos andre.
Ufuldkomne menneskers fejltagelser
Og for at være helt ærlig har der været gange, hvor medlemmer og ledere i Kirken ganske enkelt har begået fejl. Der kan være sagt eller gjort noget, som ikke var i harmoni med vore værdier, principper eller lære.
Jeg formoder, at Kirken kun kan være fuldkommen, hvis det er fuldkomne mennesker, der leder den. Gud er fuldkommen, og hans lære er ren. Men han arbejder gennem os – hans ufuldkomne børn – og ufuldkomne mennesker begår fejl.
På titelbladet i Mormons Bog læser vi: »Og se, hvis der er fejl, da er de menneskers fejl; fordøm derfor ikke det, der hører Gud til, så I må blive fundet uplettede for Kristi dommersæde.«6
Sådan har det altid været, og sådan vil det være indtil den fuldkomne dag, hvor Kristus selv vil regere på jorden.
Det er desværre sådan, at nogle er snublet over andre menneskers fejltrin. Men trods dette, så er det gengivne evangeliums evige sandhed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke plettet, formindsket eller ødelagt.
Som Herren Jesu Kristi apostel og som en, der på egen hånd har set Kirkens råd og virke, vidner jeg højtideligt om, at ingen væsentlig beslutning, der påvirker denne kirke eller dens medlemmer, nogensinde træffes uden en oprigtig søgen efter inspiration, vejledning og godkendelse fra vor evige Fader. Dette er Jesu Kristi Kirke. Gud vil ikke tillade, at hans kirke driver bort fra sin fastsatte kurs eller ikke opfylder sin guddommelige skæbne.
Der er plads til jer
Jeg siger til dem, der har forladt Kirken: Mine kære venner, der er stadig plads til jer her.
Kom og bidrag med jeres talenter, gaver og energi. Det vil vi alle kun blive bedre af.
Nogle vil måske sige: »Hvad så med min tvivl?«
Det er naturligt at have spørgsmål – et frø i form af oprigtig søgen er ofte spiret og blevet til træer af forståelser. Der er kun få medlemmer af Kirken, som ikke fra tid til anden har kæmpet med alvorlige eller følsomme spørgsmål. Et af formålene med Kirken er at modne og fremelske troens frø – også dem i tvivlens og uvishedens sandede jord. Tro er et »håb om det, som ikke ses, men som er sandt«.7
Mine kære brødre og søstre, betvivl derfor først jeres tvivl, før I betvivler jeres tro.8 Vi må aldrig lade vores tvivl tage os til fange og holde os væk fra den guddommelige kærlighed og fred eller de gaver, som kommer af tro på Herren Jesus Kristus.
Nogle siger måske: »Jeg passer bare ikke sammen med medlemmerne af Kirken.«
Hvis I kunne se ind i hjertet på os, ville I højst sandsynligt se, at I passer bedre ind, end I tror. I ville nok blive overrasket over at opdage, at vore længsler, kampe og håb ligner jeres. Jeres baggrund eller opvækst kan virke meget forskellig fra mange sidste dages helliges, men det kan være en velsignelse. Brødre og søstre, kære venner, vi har brug for jeres særlige talenter og måde at se tingene på. Den forskellighed, som mennesker og folk har verden over, er en styrke for Kirken.
Nogle vil måske sige: »Jeg tror ikke, at jeg kan leve op til jeres standarder.«
Så meget desto bedre grund til at komme! Kirken er udformet til at nære den ufuldkomne, kæmpende og udmattede. Den er fuld af mennesker, som af hele deres hjerte ønsker at holde budene, selvom de stadig ikke mestrer dem.
Nogle siger måske: »Jeg kender et hyklerisk medlem af jeres kirke. Jeg har ikke lyst til at være medlem af en kirke med medlemmer som ham.«
Hvis man definerer hykler, som en for hvem det ikke helt lykkes at leve op til det, man tror på, så er vi alle hyklere. Ingen af os er helt så kristuslignende, som vi gerne ville være. Men vi nærer et oprigtigt ønske om at overvinde vore fejl og ønske om at synde. Med vores hjerte og sjæl længes vi efter at blive bedre gennem Jesu Kristi forsoning.
Hvis det også er jeres ønske, så er der, uanset jeres situation, personlige baggrund eller styrken af jeres vidnesbyrd, plads til jer i Kirken. Kom, slut jer til os!
Kom, slut jer til os!
Til trods for vore menneskelige ufuldkommenheder er jeg sikker på, at I blandt medlemmerne af denne kirke vil finde de fineste sjæle på denne jord. Jesu Kristi Kirke synes at tiltrække de venlige, omsorgsfulde, ærlige og flittige.
Hvis I forventer at finde fuldkomne mennesker her, vil I blive skuffede. Men hvis I søger Kristi rene lære, Guds ord, »der læger den sårede sjæl«9 og Helligåndens forædlende indflydelse, så finder I den her. I en tid med vigende tro – i en tidsalder, hvor mange føler sig distanceret fra himlens favntag – vil I her finde et folk, som længes efter at lære Frelseren at kende og komme ham nærmere ved at tjene Gud og deres medmennesker, ligesom I gør. Kom, slut jer til os!
Vil I også gå jeres vej?
Jeg kommer i tanke om, at Frelseren oplevede, at mange forlod ham.10 Jesus spurgte endda sine tolv disciple:
»Vil I også gå jeres vej?«
Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord.«11
Der kommer tidspunkter, hvor vi må besvare det samme spørgsmål. Vil vi også gå vores vej? Eller skal vi ligesom Peter holde fast i det evige livs ord?
Hvis I søger sandheden og en vej, som kan omsætte tro til gerninger, hvis I leder efter et tilhørssted: Kom, slut jer til os!
Hvis I har opgivet den tro, I engang favnede: Kom tilbage igen. Slut jer til os!
Føler I jer fristede til at give op? Bliv lidt længere. Der er plads til jer her.
Jeg trygler alle, som hører disse ord: Kom, slut jer til os! Kom, giv agt på Kristi milde kalden. Tag jeres kors op, og følg ham.12
Kom, slut jer til os! For her vil I finde det, der ikke kan købes for penge.
Jeg vidner om, at I her vil finde det evige livs ord, et løfte om forløsning og glæde og vejen til fred og lykke.
Jeg beder oprigtigt til, at jeres personlige søgen efter sandhed vil skabe et ønske i jeres hjerte om at slutte jer til os. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.