Personlig styrke gennem Jesu Kristi forsoning

Ældste Richard G. Scott

De Tolv Apostles Kvorum

Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi hver især bliverene og byrden af vores modvilje kan lettes.

Jeg var for nylig velsignet med at mødes med en gruppe imponerende unge fra Idaho. En retskaffen ung kvinde spurgte, hvad jeg syntes, der er det vigtigste, de kan gøre i deres liv lige nu. Jeg foreslog, at de lærte at indse, hvilken kraft Jesu Kristi forsoning har i deres tilværelse. I dag vil jeg tale om et aspekt ved den kraft, nemlig den personlige styrke, som vi kan modtage gennem Jesu Kristi forsoning.

I Mormons Bog læser vi, at Ammon og hans brødre forkyndte Jesu Kristi evangelium for »et vildt og forhærdet og grusomt folk.«¹ Mange af dem blev omvendt og valgte at lægge deres syndige adfærd bag sig. Deres omvendelse var så fuldstændig, at de gravede deres våben ned og indgik pagt med Herren om, at de aldrig ville bruge dem igen.²

Senere overfaldt mange af deres uomvendte brødre dem og begyndte at nedslagte dem. De nu trofaste mennesker valgte at falde for sværdet frem for at sætte deres åndelige liv på spil ved at genoptage deres våben. Deres eksempel på retfærdighed hjalp endnu flere mennesker til omvendelse og til at kaste sine krigsvåben fra sig.³

Herren vejledte dem gennem Ammon til at søge tilflugt blandt nefitterne, og de blev kendt som Ammons folk.⁴ Nefitterne beskyttede dem i mange år, men da nefitternes hære tabte terræn, blev en forstærkning hårdt tiltrængt.⁵

Ammons folk stod ved en korsvej i deres åndelige liv. De havde været tro mod deres pagt om aldrig at løfte deres våben igen. Men de forstod også, at fædrene havde ansvar for at beskytte deres familier.⁶ Det ansvar tyngede hårdt nok til, at de overvejede at bryde deres pagt.⁷

Deres kloge præstedømmeleder, Helaman, vidste, at det aldrig kan retfærdiggøres at bryde en pagt med Herren. Han fremkom med et inspireret alternativ. Han mindede dem om, at deres sønner ikke havde gjort sig skyldige i fædrenes synder og derfor ikke havde haft behov for at indgå samme pagt.⁸ Selvom deres sønner var meget unge, var de fysisk meget stærke. Og de var af større betydning dydige og rene. Sønnerne var styrkede af deres mødres tro.⁹ Under ledelse af deres profetleder påtog disse unge mænd sig ansvaret for at forsvare deres familier og hjem.¹⁰

Begivenhederne omkring denne vigtige afgørelse viser, hvordan Jesu Kristi forsoning giver Guds børn personlig styrke. Tænk over, hvilken kærlighed deres fædre må have følt. Hvordan må det ikke have været for dem at vide, at deres tidligere synder afholdt dem fra at beskytte deres hustruer og børn, da det var mest påkrævet? De må have grædt bitterligt, for de kendte personligt de rædsler, deres sønner ville opleve. Det er fædrene, og ikke børnene, der har ansvaret for at beskytte familien!¹¹ Det må have skåret dem dybt i hjertet.

Hvorfor frygtede deres inspirerede præstedømmeledere, at deres overvejelse om at genoptage deres våben kunne afstedkomme, at de »ville fortabe deres sjæl«?¹² Herren har sagt: »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.«¹³ Disse trofaste fædre havde for længst omvendt sig fra deres synder, og de var gjort rene gennem Jesu Kristi forsoning, så hvorfor blev de rådet til at ikke at forsvare deres familie?

Det er en fundamental sandhed, at vi kan renses gennem Jesu Kristi forsoning. Vi kan blive retskafne og rene. Men sommetider må vi trækkes med langtrækkende konsekvenser for dårlige valg. Et af de afgørende trin for en total omvendelse er at bære både de kortvarige og langvarige konsekvenser af fortidens synder. Deres tidligere valg havde udsat disse ammonitiske fædre for en kødelig appetit, der kunne være et svagt punkt, som Satan atter engang ville udnytte.

Satan vil bruge vores erindring om enhver tidligere synd til at lokke os tilbage i hans vold igen. Vi må altid være årvågne for at undgå hans tillokkelser. Det var tilfældet med disse trofaste ammonitiske fædre. Selv efter deres mange år med retskaffen levevis var det bydende nødvendigt at beskytte sig åndeligt mod enhver form for tiltrækning fra fortidens synder.

Mellem de mange slag forestod hærføreren Moroni befæstningen af de svageste byer. »Og han foranledigede, at de skulle bygge et brystværn af tømmer på indersiden af graven; og de kastede jord op fra graven mod dette brystværn af tømmer … indtil de havde omsluttet byen … med en stærk mur af tømmer og jord i en overordentlig stor højde.«¹⁴ Hærføreren Moroni forstod vigtigheden af at befæste de svage punkter for at skabe styrke.¹⁵

Det samme gjaldt de ammonitiske fædre. De havde behov for et højere og bredere forsvarsværk mellem deres trofaste levned og deres ugudelige fortid. Deres sønner, som var blevet velsignet med retfærdige traditioner, var ikke så sårbare over for de samme fristelser. De var i stand til at forsvare deres familie trofast uden at gå på kompromis med deres åndelige velbefindende.

For alle, som ønsker at blive konsekvenserne af fortidens dårlige valg kvit, findes den glædelige nyhed, at Herren skelner mellem svaghed og oprør. Hvor Herren advarer den uomvendte og genstridige om straf,¹⁶ er der altid tale om nåde, når Herren taler om svaghed.¹⁷

Der bliver uden tvivl båret over med, at de ammonitiske fædre var opvokset med falske overleveringer, men alle vor himmelske Faders børn fødes på jorden med Kristi lys. Hvad der end forårsagede deres syndige adfærd, så blev resultatet en åndelig sårbarhed, som Satan ville forsøge at udnytte.

Gudskelov blev de undervist i evangeliet, de omvendte sig, og gennem Jesu Kristi evangelium blev de åndeligt meget stærkere end Satans anslag. Det er sandsynligt, at de ikke følte sig fristede til at vende tilbage til deres tidligere brutalitet, men ved at følge deres profetleders råd gav de ikke Satan chancen for at »narre deres sjæl og føre dem omhyggeligt ned til helvede.«¹⁸ Frelserens forsoning rensede dem ikke blot for synd. Frelseren var også i stand til at beskytte og styrke dem i deres svaghed, fordi de var lydige mod deres præstedømmeleders råd. Deres ydmyge, livslange indsats for at forsage deres synder gjorde mere for at beskytte deres familie, end noget de kunne have gjort på slagmarken. Deres lydighed berøvede dem ingen velsignelser. Den styrkede og velsignede dem og velsignede mange kommende generationer.

Enden på historien viser, hvordan Herren i sin nåde »gør det svage stærkt for« os.¹⁹ Disse trofaste fædre sendte deres sønner ud i Helamans varetægt. Selvom sønnerne deltog i hårde kampe, hvor alle pådrog sig mindst et sår, mistede ingen af dem livet.²⁰ De unge mænd var en vitaminindsprøjtning for den trætte nefitiske hær. De var trofaste og åndeligt stærkere, da de vendte hjem. Deres familier blev velsignet, beskyttet og styrket.²¹ I vore dage bliver utallige studerende af Mormons Bog opløftet af disse rene og retskafne sønners eksempel.

Vi har alle stået et sted i livet, hvor vi har truffet et dårligt valg. Vi står alle i desperat behov for forløsning ved kraften i Jesu Kristi forsoning. Vi må alle omvende os fra enhver genstridighed. »For jeg, Herren, kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse.«²² Han kan ikke, fordi han ved, hvad det kræver at blive som ham.

Mange af os har tilladt svaghed at blive et karaktertræk hos os. Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi ligesom ammonitterne bygge åndelige forsvarsværker mellem os og enhver tidligere fejltagelse, som Satan forsøger at udnytte. Den åndelige beskyttelse omkring de ammonitiske fædre velsignede og styrkede både dem selv, deres familier, deres land og kommende generationer. Det samme kan gøre sig gældende for os.

Hvordan bygger vi så disse evige forsvarsværker? Det første skridt må være oprigtig, tilbundsgående og komplet omvendelse. Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi hver især blive rene og byrden af vores modvilje kan lettes. Husk, at sand omvendelse er ikke en straf. Det er en håbefuld vej, der fører til en herlig fremtid.

Vor himmelske Fader har tilvejebragt de midler, der kræves for at bygge fæstninger mellem vores sårbarhed og vores trofasthed. Tænk over følgende forslag:

Indgå pagter og ordinancer for dig selv. Arbejd derefter vedholdende og konsekvent for at udføre ordinancer for dine forfædre.
Fortæl ikkemedlemmer og dine mindre aktive venner og familie om evangeliet. Det kan give dig en fornyet entusiasme at fortælle om disse sandheder.
Tjen trofast i alle kirkekaldelser, særligt som hjemme- og besøgslærer. Vær ikke en hjemmelærer eller besøgslærer, der lige bliver et kvarter. Ræk hellere ud mod det enkelte medlem af familien. Lær dem hver især at kende. Vær en rigtig ven. Vis dem gennem venlige handlinger, hvor meget du holder af dem.
Og vigtigst af alt, betjen medlemmerne af din egen familie. Gør din ægtefælles og børns åndelige udvikling til en meget høj prioritet. Vær opmærksom på, hvad du kan gøre for at hjælpe dem hver især. Giv gavmildt af din tid og opmærksomhed.

Der er et gennemgående tema i alle disse forslag: Fyld dit liv med at tjene andre. Når du sætter livet til i tjeneste af vor himmelske Faders børn,²³ får Satans fristelser mindre magt i dit liv.

Eftersom vor himmelske Fader elsker dig dybt, gør Jesu Kristi forsoning denne styrke mulig. Er det ikke vidunderligt? Mange af jer har mærket tyngden af et dårligt valg, og alle kan I komme til at mærke den opløftende styrke i Herrens tilgivelse, nåde og kraft. Jeg har følt den, og jeg vidner om, at den er tilgængelig for hver og en af jer. I Jesu Kristi navn. Amen.