Styrken til at holde ud
Vores evne til retskaffent at holde ud til enden vil være direkte proportional med styrken i vore vidnesbyrd og dybden af vores omvendelse.
Hver dag står vi op til en ny dag fyldt med livets udfordringer. Disse udfordringer kommer i mange skikkelser: Fysiske udfordringer, økonomisk tilbagegang, problemer i ens forhold, følelsesmæssige udfordringer, ja, selv udfordringer med ens tro.
Mange af de udfordringer, vi møder i livet, kan løses og overvindes, dog vil andre være svære at forstå og umulige at overvinde og vil være med os, indtil vi går videre til det næste liv. Når vi udholder de udfordringer, vi kan løse, og fortsat udholder de udfordringer, vi ikke kan løse, er det imidlertid vigtigt at huske på, at den åndelige styrke, vi udvikler, vil hjælpe os til bedre at udholde alle de udfordringer, vi møder i livet.
Brødre og søstre, vi har en kærlig himmelsk Fader, som har udformet vores jordiske tilværelse på en måde, så vi hver især kan lære de lektier, som vi må lære for at blive egnet til evigt liv i hans nærhed.
En episode i profeten Joseph Smiths liv illustrerer dette princip. I flere måneder havde profeten og nogle ledsagere siddet fængslet i Liberty i Missouri. Under sine lidelser i fængslet havde profeten Joseph tryglet Herren i ydmyg bøn om, at de hellige måtte lettes for deres lidelser. Herren svarede ved at belære profeten Joseph, og alle os andre, om, at de udfordringer, vi møder, i sidste ende vil være os til gavn, hvis vi udholder dem vel. Dette er Herrens svar på Josephs bøn:
»Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,
og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje.«1
Vor himmelske Fader har organiseret vores rejse gennem livet til at være en prøvelse af vores karakter. Vi udsættes for både gode og dårlige påvirkninger og har fået handlefrihed til selv at vælge, hvilken sti vi vil tage. Som profeten Samuel fra Mormons Bog belærte: »I er frie, det er jer tilladt at handle selv; for se, Gud har givet jer en kundskab, og han har gjort jer fri.«2
Vor himmelske Fader forstod også, at vi på grund af vores menneskelige natur ikke altid ville kunne træffe de rette eller retskafne valg. Fordi vi ikke er fuldkomne, og fordi vi begår fejl, har vi brug for hjælp til at vende tilbage til Herrens nærhed. Den fornødne hjælp gives gennem Jesu Kristi lærdomme, eksempel og sonoffer. Frelserens sonoffer gør vores fremtidige frelse og ophøjelse mulig gennem omvendelsens princip. Hvis vi ærligt og oprigtigt omvender os, kan forsoningen hjælpe os med at blive rene, forandre vores væsen og til at udholde vore udfordringer vel.
Udholdenhed er et vigtigt princip i Jesu Kristi lære. Den er vigtig, fordi kvaliteten af vores evige fremtid er proportional med vores evne til at holde ud i retskaffenhed.
I 2 Nefi 31 lærer profeten Nefi os, at når vi har modtaget dåbens frelsende ordinance, den samme som Jesus Kristus modtog, og derefter modtager Helligåndsgaven, må vi trænge os »frem, idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: [Vi] skal få evigt liv.«3
For at kunne modtage den største af alle vor himmelske Faders velsignelser, som er evigt liv, må vi derfor fuldføre de passende ordinancer og fortsat holde de dertil knyttede pagter. Med andre ord må vi udholde vel.
Vores evne til retskaffent at holde ud til enden vil være direkte proportional med styrken i vore vidnesbyrd og dybden af vores omvendelse. Når vores vidnesbyrd er stærkt, og vi er oprigtigt omvendt til Jesu Kristi evangelium, vil vore valg blive inspireret af Helligånden, de vil være centreret om Kristus, og de vil understøtte vores ønske om at holde ud i retfærdighed. Hvis vores vidnesbyrd er svagt og vores omvendelse overfladisk, er der en større risiko for, at vi vil blive lokket til at træffe ringe valg af verdens falske overleveringer.
Jeg vil gerne fortælle om en oplevelse, som illustrerer den indsats, der kræves for at kunne holde ud fysisk, og så sammenligne den med den indsats, der kræves for at holde ud åndeligt. Da jeg kom hjem fra min mission, fik jeg mulighed for at spille basketball for en anerkendt træner og forfatter på et college i Californien. Denne træner lagde stor vægt på, at hans spillere var i god form, når basketballsæsonen begyndte. En betingelse, før nogen kunne røre en basketball til træningen, var at gennemføre et bestemt terrænløb i bakkerne tæt på universitetet og gøre det på en bestemt og meget hurtig tid. Jeg mindes mit allerførste forsøg på at løbe dette terrænløb, lige efter jeg var kommet hjem fra missionsmarken: Jeg troede, jeg skulle dø.
Det tog flere ugers hård træning at nå ned til den tid, som træneren havde sat som mål. Det var ikke blot en fantastisk følelse at kunne løbe løbet, men også at kunne sætte farten op på den sidste strækning mod målstregen.
Man skal være i god form for at kunne være god til at spille basketball. Det har sin pris at være i god fysisk form, og prisen er dedikation, udholdenhed og selvdisciplin. Åndelig udholdenhed har også sin pris. Den koster det samme: Dedikation, udholdenhed og selvdisciplin.
Jeres vidnesbyrd må ligesom jeres krop også være i god form, hvis I gerne vil kunne holde ud. Hvordan holder vi så vores vidnesbyrd i god form? Vi kan ikke få vore kroppe i god basketball-form ved blot at se basketball-kampe i fjernsynet. På samme måde får vi ikke vores vidnesbyrd i god form ved blot at se generalkonference i fjernsynet. Vi må studere og lære de grundlæggende principper i Jesu Kristi evangelium, og så må vi yde vores bedste for at efterleve dem. Sådan bliver vi Jesu Kristi disciple, og således opbygger vi et udholdende vidnesbyrd.
Når vi møder modgang i livet, og vi ønsker at udvise samme egenskaber som Jesus Kristus, er det vigtigt at være åndeligt forberedt. At være åndeligt forberedt betyder, at vi har udviklet åndelig udholdenhed eller styrke – at vi vil være i god åndelig form. Vi vil være i så god åndelig form, at vi konstant vil vælge det rette. Vi vil blive urokkelige i vores ønske om og evne til at efterleve evangeliet. En anonym forfatter sagde engang: »Du må blive den sten, som floden ikke kan skylle bort.«
Fordi vi møder udfordringer hver dag, er det vigtigt, at vi arbejder på vores åndelige udholdenhed hver dag. Når vi udvikler åndelig udholdenhed, vil verdens falske overleveringer, og vore personlige, daglige udfordringer, kun have en lille negativ indflydelse på vores evne til at holde ud i retskaffenhed.
Vi finder store eksempler på åndelig udholdenhed i vores egen slægtshistorie. Blandt de mange beretninger om vore forfædre vil vi kunne finde positive eksempler på karaktertrækket udholdenhed.
En beretning fra min egen slægtshistorie illustrerer dette princip. Min oldefar Joseph Watson Maynes blev født i 1856 i Hull i Yorkshire i England. Hans familie tilsluttede sig Kirken i England og rejste derpå til Salt Lake City. Han giftede sig med Emily Keep i 1883, og de fik otte børn. Joseph blev kaldet til at tjene på fuldtidsmission i juni 1910, da han var 53 år gammel. Med støtte fra sin hustru og otte børn vendte han tilbage til sit hjemland England for at tjene på mission.
Efter at have tjent trofast i ca. to år var han på vej på cykel til Søndagsskolen i Gloucester i England med sin missionærkammerat, da hans dæk sprang. Han steg af cyklen for at se på skaden. Da han så, at det var en stor skade, som det ville tage tid at reparere, sagde han til sin kammerat, at han bare kunne køre i forvejen og påbegynde søndagsmøderne, så ville han komme hurtigt derefter. Lige efter at have sagt dette faldt han sammen på jorden. Han døde pludseligt af et hjerteanfald.
Joseph Watson Maynes så aldrig sin hustru og otte børn igen i dette liv. De fik bragt hans lig tilbage til Salt Lake City, hvor hans begravelse fandt sted i den gamle Waterloo Assembly Hall. En udtalelse fra ældste Anthony W. Ivins fra De Tolv Apostles Kvorum ved hans begravelse lærer os en vigtig lektie om livet, døden og udholdenhed: »Det er dette, evangeliet skænker os – ikke immunitet fra døden, men sejr over den gennem håbet, vi har på en herlig opstandelse … Det gælder [Joseph Maynes] … Det er en fornøjelse, og det er en tilfredsstillelse og glæde at vide, at mænd har givet deres liv i retskaffenhed, i tro og tro mod troen.«4
Dette stykke slægtshistorie inspirerer mig til at gøre mit yderste for at følge min oldefars eksempel på fysisk og åndelig udholdenhed. Jeg bliver ligeså inspireret af hans hustru, Emilys tro. Hun bar efter Josephs død en tung byrde. Hendes vidnesbyrd var stærkt og hendes omvendelse fuldstændig, og hun brugte resten af sit liv på at være tro mod troen, mens hun selv forsørgede sine otte børn.
Apostlen Paulus erklærede: »Lad da også os … frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os.«5 Løbet, der ligger foran os på denne jord, er et løb i udholdenhed fyldt med forhindringer. Forhindringerne i dette løb er de udfordringer, som vi står op til hver morgen. Vi er her på jorden for at løbe løbet, for at udøve vores handlefrihed og vælge mellem rigtig og forkert. For at kunne færdiggøre løbet ærligt og godt og vende tilbage til vor himmelske Fader må vi betale prisen, som er dedikation, udholdenhed og selvdisciplin. Vi må komme i åndelig god form. Vi må udvikle åndelig udholdenhed. Vi må have et stærkt vidnesbyrd, der leder til sand omvendelse. Som resultat deraf vil vi i os selv finde indre fred og styrke til at kunne udholde de udfordringer, vi måtte møde.
Så uanset hvilke udfordringer I står op til hver morgen, så husk på, at I – med den åndelige styrke, I udvikler, tillige med Herrens hjælp – i slutningen af løbet vil kunne nyde den selvtillid, som apostlen Paulus omtalte, da han sagde:
»Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op.
Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen.
Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig.«6
Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer og mit vidne om vitterligheden af en kærlig himmelsk Fader og hans store og evige plan for lykke, som har bragt os her til jord på dette tidspunkt. Må Herrens Ånd inspirere os alle til at udvikle en styrke i os selv til at holde ud. I Jesu Kristi navn. Amen.