Se op
Nu er tiden inde til at se hen til kilden for al sandhed og sikre os, at vore vidnesbyrd er stærke.
Da jeg var 8 år, blev mine to fætre og jeg sendt til en nærliggende by for at hente varer til de næste 15 dage. Når jeg ser tilbage, forundres jeg over den tillid, min bedstemor og min tante og onkel viste os. Himlen den morgen var lys og skinnende, da vi drog af sted med vores lille karavane på tre heste.
Midt på prærien fik vi den geniale idé at stå af hesten og spille med kugler. Så det gjorde vi – i meget lang tid. Vi var så opslugt af vores leg, at vi ikke så »tidernes tegn« over vores hoved, hvor mørke skyer begyndte at dække himlen. Da vi indså, hvad der var ved at ske, havde vi ikke engang tid til at stige på vores hest. Den tunge regn faldt hårdt på os, og hagl ramte vores ansigt, så det eneste, der faldt os ind, var at tage sadlerne af hestene og søge ly under sadeltæpperne.
Våde og kolde fortsatte vi vores tur uden heste og prøvede nu at bevæge os så hurtigt, vi kunne. Da vi nåede vores bestemmelsessted, så vi, at den brede vej, der gik ind til byen, var oversvømmet og var som en flod, der styrede lige imod os. Nu var vores eneste valg at smide vore tæpper og klatre over pigtrådshegnet, der omringede byen. Det var sent om aftenen, da vi trætte, ømme og gennemblødte søgte ly i det første hus, vi så på vej ind i byen. Den gode, unge familie tørrede os, gav os lækre burritos med bønner og lagde os i seng i vores eget værelse. Vi opdagede hurtigt, at værelset havde et glat jordgulv, så vi fik endnu en genial idé. Vi tegnede en cirkel på gulvet og fortsatte vores spil med kugler, indtil vi faldt i søvn på gulvet.
Som børn tænkte vi kun på os selv. Vi tænkte aldrig på de kære, som desperate ledte efter os derhjemme – hvis vi havde, ville vi aldrig have forsinket vores tur med en så unyttig leg. Havde vi været klogere, ville vi have set op på himlen, set skyerne forme sig og skyndt os for at undgå uvejret. Nu hvor jeg har en smule mere erfaring, siger jeg altid til mig selv: »Glem ikke at se op.«
Min oplevelse med mine fætre lærte mig at være opmærksom på vores tids tegn. Vi lever i de stormfulde, farefulde dage, som Paulus beskrev: »For da vil mennesker blive egenkærlige … ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere …sladderagtige, umådeholdne … de vil elske nydelser højere end Gud« (2 Tim 3:2–4).
Om disse tider har ældste Dallin H. Oaks udtalt: »Vi må forberede os både timeligt og åndeligt … Og den forberedelse, som vi med størst sandsynlighed forsømmer er den, som ikke er så synlig, men som er noget vanskeligere – den åndelige« (»Forberedelse til Kristi andet komme«, Liahona, maj 2004, s. 9). Med andre ord, glem ikke at se op.
I lyset af det uopsættelige behov for åndelig forberedelse i en farefuld tid vil jeg gerne komme med en advarsel angående ét af tidernes store tegn. På grund af mit erhverv er jeg på forkant med teknologien, så jeg kan se den værdi, den har, især med hensyn til kommunikation. Vi har nu så meget information tilgængelig for os. Men internettet er også fyldt med meget, der er beskidt og vildledende. Teknologien har øget vores ytringsfrihed, men den har også givet ukvalificerede bloggere falsk troværdighed baseret på antal af læsere. Det er derfor, at vi nu mere end nogensinde før må huske på dette evige princip: »I kan altså kende dem på deres frugter« (Matt 7:20).
Jeg vil især gerne advare jer imod at se beskidte billeder eller at bruge tid på falske anklager mod Kristus eller profeten Joseph Smith. Begge handlinger har samme konsekvens: Man mister Helligånden og hans beskyttende og støttende kraft. Moralsk fordærv og ulykkelighed er altid en følge.
Mine kære søstre og brødre, hvis I nogensinde støder på noget, der får jer til at tvivle på jeres vidnesbyrd om evangeliet, beder jeg jer om at se op. Se hen til kilden til al visdom og sandhed. Nær jeres tro og vidnesbyrd med Guds ord. Der findes dem i verden, der søger at underminere jeres tro ved at blande løgne med halve sandheder. Derfor er det af yderst afgørende betydning, at I altid er værdige til at have Ånden. Helligåndens ledsagelse er ikke blot en behagelig fordel – den er afgørende for jeres åndelige overlevelse. Hvis I ikke vil gemme Kristi ord i hjertet og lytte opmærksomt til Åndens tilskyndelser, vil I blive ført vild (se JS-M 1:37). Vi må gøre det.
Jesus Kristus, som var fuldkommen, og Joseph Smith, som indrømmede, at han ikke var, blev begge slået ihjel af falske anklagere, som ikke ville acceptere deres vidnesbyrd. Hvordan kan vi vide, om deres vidnesbyrd er sandt – at Jesus Kristus er Guds Søn og Joseph Smith er en sand profet?
»I kan altså kende dem på deres frugter.« Kan der komme god frugt fra et dårligt træ? Jeg ved personligt, at min Forløser har tilgivet mine synder og har befriet mig fra mit personlige åg og har bragt mig i en tilstand af lykke, som jeg ikke vidste eksisterede. Og jeg ved personligt, at Joseph Smith var en profet, for jeg har anvendt dette enkle løfte fra Mormons Bog: »[Spørg] Gud, den evige Fader, i Kristi navn« (Moro 10:4). Kort sagt: Se op.
Der er nogle, der måske foreslår, at man må have håndgribelige beviser for at tro på Kristi opstandelse eller på sandfærdigheden af hans gengivne evangelium. Til dem citerer jeg ordene fra Alma til Korihor, der forsøgte at overbevise andre til ikke at tro: »Du har fået tegn nok, vil du friste din Gud? Vil du sige: Vis mig et tegn, når du har alle disse dine brødres vidnesbyrd og også alle de hellige profeters? Du har skrifterne for dig« (Alma 30:44).
I og jeg er levende beviser på Frelserens forløsende kraft. Vi er levende beviser på profetens Josephs tjenestegerning og på de tidlige helliges trofasthed, de, som forblev stærke i deres vidnesbyrd. Jesu Kristi Kirke har spredt sig over hele verden og vokser som aldrig før – favnes, som på Kristi tid, af ydmyge mennesker, der ikke behøver at se eller røre for at tro.
Ingen ved præcis, hvornår Herren kommer igen. Men de farefulde tider er nu over os. Nu er tiden inde til at se hen til kilden for al sandhed og sikre os, at vore vidnesbyrd er stærke.
For at vende tilbage til min beretning. Mine fætre og jeg vågnede tidligt næste morgen op til en solrig og smuk himmel. En mand bankede på døren og ledte efter de tre forsvundne drenge. Han satte os på heste, og vi satte kursen hjemad gennem samme prærie. Jeg vil aldrig glemme det, vi så på vejen hjem – en masse mennesker, der havde ledt efter os hele natten og deres traktorer og varevogne, der var kørt fast i mudderet. De havde fundet en sadel her og en hest der, og da de så os vende hjem, kunne jeg fornemme deres lettelse og kærlighed. På vejen ind til byen ventede mange mennesker på os, og foran dem alle stod min elskede bedstemor og min onkel og tante. De omfavnede os og græd, overlykkelige for at de havde fundet deres forsvundne børn. Det er mig en dejlig påmindelse om, at vor himmelske Fader er opmærksom på os. Han venter længselsfuldt på, at vi vender hjem.
Ja, der er tegn på uvejr, der trækker op omkring os. Lad os se op og forberede os selv. Et stærkt vidnesbyrd bringer sikkerhed. Lad os værne om og styrke vore vidnesbyrd hver dag.
Jeg ved, at vi kan leve som en familie for evigt, at vor himmelske Fader venter på sine børn med udstrakte arme. Jeg ved, at Jesus Kristus, vor Frelser, lever. Som med Peter, har kød og blod ikke åbenbaret det for mig, men min Fader, som er i himlen (se Matt 16:15–19). I Jesu Kristi hellige navn. Amen.