Syng jeres yndlingssalme

Angela Olsen Center, Ohio, USA

Illustrationer: Bradley Clark

Jeg havde lige født vores datter, Rebekah. Fødslen havde været hård, og jeg var helt udmattet.

Da Rebekah blev lagt i mine arme, fik jeg en overvældende følelse af, at jeg skulle synge min yndlingssalme, »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 195). Min umiddelbare respons var: »Nej, jeg er for træt. Jeg synger for hende senere.« Men tanken kom igen. Så selvom jeg var udmattet, begyndte jeg at synge første vers. Min mand og min mor stemte i.

Da vi var færdige med at synge, kunne jeg mærke noget særligt i rummet. Selv lægen, der hidtil havde været meget professionel og noget reserveret, havde tårer i øjnene. Hun takkede os for den smukke sang. Hun sagde, at hun i alle de år, hun havde hjulpet børn til verden, aldrig havde følt det, som hun gjorde i det øjeblik.

Jeg tænkte over oplevelsen, og det slog mig, at jeg kunne finde og give hende en optagelse af salmen. Desværre fik jeg travlt med noget andet og glemte det.

Så kom dagen, hvor jeg skulle til efterfødselskontrol. Da lægen kom ind i rummet, lyste hendes ansigt op, og hun gav mig et kram. Hun fortalte, at hun ikke kunne få den sang ud af hovedet, og at hun havde prøvet at finde den på internettet, så hun kunne synge den for sin familie. Da mindede Helligånden om, at jeg skulle have haft musikken med til hende. Jeg lovede hende, at jeg inden for en uge ville vende tilbage med musikken.

Den aften bad jeg om hjælp til at finde den udgave af sangen, der ville være bedst for hende. Næste eftermiddag bestilte jeg en CD, der indeholdt sangen. Da den kom med posten et par dage efter, kunne jeg ikke vente med at give hende den.

Hun blev henrykt over at få den og takkede mig for gaven. Hun fortalte også, at hun ikke rigtig vidste hvorfor, men det var meget vigtigt for hende at spille denne sang for sin familie. Da vi fortsatte vores snak, fortalte jeg hende ikke alene, at jeg elskede den sang, men også at jeg havde et vidnesbyrd om de enkle sandheder, den handler om.

Da jeg kørte hjem den dag, følte jeg min himmelske Faders kærlighed til en af hans døtre – min læge. Han kender og elsker hende, og han ønsker, at hun forstår, at hun også kan vende tilbage og bo hos ham igen en dag.