Kun for unge
Brandmænd og Guds rustning
Illustrationer: Julia Yellow
Det var en stille dag på jobbet som frivillig brandmand, så jeg gav mig til at læse Mormons Bog. Da en af mine kolleger så mig læse, spurgte han, om jeg vidste, hvordan vi kunne iføre os Guds rustning her i nyere tid. Mens vi talte, lød alarmen. Der var udbrudt ild i en nærliggende forretning.
Vi kom hurtigt i vore dragter og tog straks derhen. Flammerne var store, og da vi nærmede os forretningen, var der noget, der eksploderede i retning af os. Flammerne omsluttede os. Eksplosionen forvirrede min kollega og mig et par sekunder. Men takket været vores udstyr og beskyttelsesdragter led vi ikke overlast.
Da vi vendte tilbage til stationen efter at have slukket branden, spurgte jeg min kollega, om han kunne huske sit spørgsmål om Guds rustning. Det gjorde han, og jeg forklarede, at Guds rustning svarer til vores brandudrustning. Vi må altid bære den, så vi kan modstå modstanderens heftige angreb. Hvis vi holder buddene, vil vi blive beskyttet af Guds rustning, og Helligånden vil vejlede os.
Fernando de la Rosa Marrón, Mexico
Mit yndlingsskriftsted
1 Samuel 16:7. »Det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.«
Inden jeg tilsluttede mig Kirken, havde jeg altid betragtet mig selv om et almindeligt menneske med almindelige evner. Jeg følte ikke, at jeg havde noget særligt at tilbyde. Jeg var bange for at vise folk, hvem jeg var af frygt for at blive afvist og såret. Jeg tænkte, at alle omkring mig var stærkere, klogere og bedre end mig.
Men alt dette ændrede sig, da jeg blev medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg lærte, at vi er alle børn af Gud, og at vi har arvet guddommelige egenskaber. Nu forstår jeg, at der ikke er nogen konkurrence om, hvem der er smartest, rigest eller smukkest. I Herrens øjne står vi alle på lige fod, og han er den, der skal dømme – og ikke ud fra vore fysiske træk, men ud fra vores lydighed og ønske om at følge den vej, han har vist.
Joan Azucena, Filippinerne
Kan du arbejde på søndag?
Illustrationer: Julia Yellow
Da jeg var 15 år gammel, fik jeg et stærkt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium og tilsluttede mig gladeligt Kirken. På det tidspunkt arbejdede jeg for at bidrage til at forsørge min familie. Kort tid efter jeg var blevet døbt, mistede jeg dog mit arbejde.
Jeg havde brug for at finde et nyt, for min familie var afhængig af min indkomst, men alle de job, jeg søgte, krævede, at jeg arbejdede om søndagen. Jeg afslog mangt et jobtilbud, fordi jeg vidste, at jeg havde brug for at komme i kirke om søndagen (se L&P 59:9-10).
Efter to måneders søgning havde jeg stadig ikke fundet et arbejde. Min mor var ikke medlem af Kirken, og selv om hun troede på Gud, var hun meget vred over, at jeg havde afslået så mange job.
En aften så hun på mig med tårer i øjnene og spurgte: »Hvorfor lader Gud dette ske for os, når du er så trofast til at gøre, hvad der er rigtigt«?
Jeg svarede: »Mor, jeg ved ikke, hvorfor det sker, men jeg ved, at jeg gør det rette, og jeg ved, at Gud vil velsigne os for det.«
Næste morgen blev jeg tilbudt en anseelig sum penge for at bruge to dage på at flytte en tung last fra et hus til et andet. Arbejdet var hårdt, men da jeg modtog pengene, gik jeg lige hjem og bad en bøn for at sige tak. Jeg fandt snart et godt arbejde, der tillod mig at holde fri om søndagen, og jeg har ikke stået uden arbejde siden.
Jeg er glad for, at jeg valgte at holde sabbatsdagen hellig. Livet rummer mange udfordringer, men jeg ved, at dersom vi stræber efter at være stærke til trods for det, vil Herren velsigne os.
Sahil Sharma, Indien