Frelserens uselviske og hellige offer
Præsident Boyd K. Packer
Præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Fra foredraget »De sandheder, der er mest værd at kende«, der blev holdt på Brigham Young University den 6. nov. 2011. Man kan læse hele teksten på lds.org/broadcasts/article/ces-devotionals/2011/01/truths-most-worth-knowing?lang=dan.
Herren er der altid. Han har lidt og betalt straffen, hvis I er villige til at anerkende ham som jeres Forløser.
Vi lever alle på åndelig kredit. Uanset hvad, så vokser og vokser gælden. Hvis man indfrier den hen ad vejen, behøver man ikke bekymre sig ret meget. Snart begynder man at lære disciplin og ved, at regnskabets time en dag kommer. Sørg for at få afviklet jeres åndelige gæld med regelmæssige mellemrum frem for at tillade, at den samler renter og strafrenter.
Fordi I bliver prøvet, forventes det, at I begår nogle fejl. Jeg formoder, at I har gjort ting i livet, som I fortryder, ting som I ikke engang kan undskylde og slet ikke gøre godt igen. Derfor bærer I på en byrde. Det er nu på tide at bruge ordet skyld, der kan farve som uudsletteligt blæk og ikke er let at vaske væk. Skyldens stedbarn er skuffelse, ærgrelse over mistede velsignelser og muligheder.
Hvis I kæmper med skyld, ligner I det folk i Mormons Bog, om hvem profeten sagde: »På grund af deres ugudelighed var kirken begyndt at svinde hen; og de begyndte at miste troen på profetiens ånd og åbenbarelsens ånd; og Guds straffedomme stirrede dem i ansigtet« (Hel 4:23).
Vi prøver ofte at løse problemet med skyld ved at fortælle hinanden, at det ikke betyder noget, og fortælle os selv det samme. Men inderst inde tror vi alligevel ikke på det. Vi tror heller ikke på os selv, hvis vi siger det, for vi ved bedre. Det betyder noget!
Profeter har altid undervist om omvendelse. Alma sagde: »Se, han kommer for at forløse dem, der lader sig døbe til omvendelse ved tro på hans navn« (Alma 9:27).
Alma sagde ligeud til sin vildfarne søn: »Se, omvendelse kunne ikke blive menneskene til del, uden at der var en straf – som også var evig, ligesom sjælens liv skulle være – knyttet dertil i modsætning til planen for lykke« (Alma 42:16).
Der er to grundlæggende formål med livet på jorden. Det første er at få et legeme, som, hvis vi vil, kan blive renset og ophøjet og leve for evigt. Det andet formål er at blive prøvet. Når vi bliver prøvet, vil vi helt sikkert begå fejltagelser. Men hvis vi vil, kan vi lære af vore fejltagelser. »Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os« (1 Joh 1:10).
I føler jer måske ringe på sjæl og legeme og er bekymrede eller bebyrdede ved tanken om en åndelig gæld, hvor forfaldsdatoen er overskredet. Når I står i sådanne øjeblikke præget af stille overvejelse (som mange af os prøver at undgå), er der da nogle uafklarede ting, der tynger jer? Har I noget på samvittigheden? Er I stadig i en eller anden grad skyldige i noget stort eller småt?
Alt for ofte får vi breve fra dem, der har begået sørgelige fejltagelser, og som bærer på en tung byrde. De spørger: »Kan jeg nogen sinde blive tilgivet? Kan jeg overhovedet ændre mig?« Svaret er ja!
Paulus forklarede korintherne: »De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under« (1 Kor 10:13).
Evangeliet lærer os, at vi kan gøre os fortjent til lindring fra pine og skyldfølelse ved omvendelse. Bortset fra nogle få, meget få, som går over til fortabelse efter at have kendt til en fylde, er der ingen vane, ingen afhængighed, intet oprør, ingen overtrædelse, ingen forseelse, stor eller lille, der er undtaget løftet om total tilgivelse. Uanset hvad der er sket i jeres tilværelse, har Herren beredt en vej, ad hvilken I kan komme tilbage, hvis I vil give agt på Helligåndens tilskyndelser.
Nogle fyldes med en uimodståelig trang, en fristelse der kører rundt i sindet, som måske bliver en vane og siden en afhængighed. Vi er tilbøjelige til ved visse overtrædelser og synder at sige og at rationalisere os frem til, at vi ikke har nogen skyld, fordi vi blev født sådan. Vi bliver fanget, og siden hen kommer den smerte og lidelse, som kun Frelseren kan helbrede. I har kraften til at stoppe og til at blive forløst.
Satan angriber familien
Præsident Marion G. Romney (1897-1988) sagde engang til mig: »Fortæl dem det ikke kun, så de forstår det. Fortæl dem det, så de ikke kan misforstå det.«
Nefi sagde: »For min sjæl fryder sig ved tydelighed, for på denne måde udfører Gud Herren sine gerninger blandt menneskenes børn. For Gud Herren giver lys, så man forstår« (2 Ne 31:3).
Så hør nu efter! Jeg vil tale tydeligt som en, der er kaldet og forpligtet til at gøre det.
I ved, at der er en modstander. Skriften definerer ham således: »Den gamle slange, der er Djævelen … fader til alle løgne« (2 Ne 2:18). Han blev kastet ud fra himlen (se L&P 29:36-38) og nægtet et fysisk legeme. Han har nu svoret at skabe kaos i »den store plan for lykke« (Alma 42:8) og blive en fjende af al retfærdighed. Han koncentrerer sine angreb om familien.
I lever i en tid, hvor pornografiens svøbe fejer hen over jorden. Det er svært at undgå den. Pornografi fokuserer på den del af jeres natur, hvorigennem I har kraft til at skabe liv.
At forfalde til pornografi fører til vanskeligheder, skilsmisse, sygdom og mange andre problemer. Der er ikke noget ved den, der er uskyldigt. At samle på den, at se på den eller bære rundt på den i nogen som helst form er ligesom at have en klapperslange i sin rygsæk. I udsætter jer selv for det uundgåelige åndelige sidestykke til et slangebid med en dødbringende gift. Det er nemt at forstå, at som verden er, kan man helt uskyldigt blive udsat for den, læse om den eller se den uden at indse de forfærdelige konsekvenser. Hvis dette gælder jer, opfordrer jeg jer til at stoppe. Stop nu!
I Mormons Bog læser vi, at »menneskene er tilstrækkeligt undervist til, at de kender godt fra ondt« (2 Ne 2:5). Det gælder også jer. I ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vær meget påpasselige med ikke at bryde den grænse.
Selv om de fleste fejltagelser kan bekendes personligt for Herren, findes der visse overtrædelser, der kræver mere end det for at fremkalde tilgivelse. Hvis jeres fejltagelser har været alvorlige, så skal I tale med jeres biskop. Ellers er en almindelig, stille og personlig bekendelse nok. Men husk: Tilgivelsens storslåede morgengry kommer ikke altid straks. Hvis I snubler til at begynde med, så giv ikke op. Overvindelse af modløshed er en del af prøven. Giv ikke op. Og som jeg før har givet råd om, så se jer ikke tilbage, når I først har bekendt og forsaget jeres synder.
Frelseren led for vore synder
Herren er der altid. Han har lidt og betalt straffen, hvis I er villige til at anerkende ham som jeres Forløser.
Som dødelige forstår vi måske ikke helt – det kan vi faktisk ikke – hvordan Frelseren udvirkede sit sonoffer. Men lige nu er hvordan han led ikke så vigtigt som hvorfor han led. Hvorfor led han for jer og for mig, for hele menneskeheden? Han gjorde det af kærlighed til Gud Faderen og hele menneskeheden. »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner« (Joh 15:13).
I Getsemane gik Kristus afsides for at bede. Hvad der end skete, overgår det vores fatteevne! Men vi ved, at han fuldbragte forsoningen. Han var villig til at påtage sig hele verdens fejltagelser, synder, skyld, tvivl og frygt. Han led for os, så vi ikke skulle lide. Mange mennesker har lidt kval og en smertefuld, forfærdelig død. Men hans voldsomme smerte overgik alt.
I min alder har jeg erfaret, hvad fysisk smerte er, og det er ikke sjovt! Ingen slipper gennem dette liv uden at lære et par ting om lidelse. Men den personlige kval, jeg ikke kan bære, er, når jeg har erfaret, at jeg har påført en anden lidelse. Da er det, at jeg kan fange et glimt af Frelserens smerte, som han oplevede i Getsemane have.
Hans lidelse adskilte sig fra alle andres, både før som siden, fordi han påtog sig alle de straffedomme, der nogensinde er blevet pålagt den menneskelige familie. Forestil jer det! Han havde ingen gæld, han skulle betale. Han havde ikke gjort noget forkert. Ikke desto mindre fik han det hele at føle – den samlede sum af al skyld, sorg, sørgmodighed, smerte og ydmygelse, al mental, følelsesmæssig og fysisk lidelse, mennesker har kendt til. Der har kun været én i hele menneskehedens historie, som har været fuldstændig syndfri og egnet til at svare for hele menneskehedens synder og overtrædelser, og som kunne overleve smerten ved at betale for dem.
Han tilbød sit liv og sagde kort og godt: »For det er mig, der påtager mig verdens synder« (Mosi 26:23). Han blev korsfæstet. Han døde. De kunne ikke tage hans liv. Han indvilligede i at dø.
Fuldstændig tilgivelse er mulig
Hvis I er snublet eller har været væk i et stykke tid, hvis I føler jer fangne af modstanderen nu, kan I gå frem i tro og ikke længere vandre hid og did i verden. Der findes dem, der står klar til at lede jer tilbage til fred og sikkerhed. Selv Guds nåde kommer, som det er lovet i skrifterne, »efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23). For mig er denne mulighed den sandhed, det er mest værd at kende til.
Jeg lover, at tilgivelsens strålende morgengry kan komme. Da gryr »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7) atter i jeres liv, og I og han »husker ikke længere på [j]eres synd« (Jer 31:34). Hvordan kan I vide det? Det vil I. (Se Mosi 4:1-3).
Det er det, jeg er kommet for at fortælle jer, der har problemer. Han vil træde til og løse det problem, som I ikke selv kan løse, men I er nødt til at betale prisen. Det kan ikke lade sig gøre uden. Han er en meget blid hersker i den forstand, at han altid vil betale den nødvendige pris, men han ønsker, at I gør, hvad I bør gøre, selv om det er smertefuldt.
Jeg elsker Herren, og jeg elsker Faderen, der sendte ham. Vore byrder af skuffelse, synd og skyld kan lægges foran ham, og på hans gavmilde betingelser kan hver en del af gælden blive stemplet som »betalt«.
»Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige«, fortsatte Esajas (Es 1:18-19).
Kom til ham
Skriftstedet »lær visdom i din ungdom; ja, lær i din ungdom at holde Guds befalinger« (Alma 37:35) er en opfordring, der ledsages af løftet om fred og beskyttelse mod modstanderen. »Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed« (1 Tim 4:12).
Forvent ikke, at alt går glat i livet. Selv de, der lever, som de bør, oplever sommetider det modsatte. Mød hver af livets udfordringer med optimisme og vished om, at I vil have fred og tro til at holde jer oppe både nu og fremover.
Hvad angår jer, der endnu ikke har alle de velsignelser, som I føler, I gerne vil have, tror jeg fuldt og fast på, at I ikke vil blive nægtet nogen oplevelse eller mulighed, der er væsentlig for forløsning og frelse, når I lever trofast. Hold jer værdige, vær forhåbningsfulde, tålmodige og bønsomme. Tingene har det med at ordne sig. Helligåndsgaven vil vejlede jer og lede jeres handlinger.
Hvis I kæmper med skyld, skuffelse eller depression som følge af fejltagelser, I har begået, eller hvor velsignelser stadig er udeblevet, så læs de fortrøstningsfulde lærdomme i salmen »Kom kun til Herren«:
Kom kun til Herren, alle som lider,
sorgfuld, betynget, af synd brudt ned.
Han vil dig lede ind til sin glæde,
der vil du finde dit sted.
Kald kun på Herren, altid han svarer,
selvom i mørket du vandrer om.
Hans arm dig finder, din nød forsvinder,
når han til dig siger: »Kom.«
Bed kun til Herren, han vil dig høre,
når ydmygt du for ham knæler ned.
O, ved du ikke, engle foroven leder din gang,
dine fjed.1
Jeg hævder tillige med mine brødre at være apostel, at vi er særlige vidner om Herren Jesus Kristus. Mit vidnesbyrd bekræftes, hver gang jeg i mig selv eller hos andre føler den rensende virkning af hans hellige offer. Mit og mine brødres vidnesbyrd er sandt. Vi kender Herren. Han er ikke fremmed for sine profeter, seere og åbenbarere.
Jeg forstår, at I ikke er fuldkomne, men I bevæger jer fremad på den vej. Fat mod. I skal vide, at enhver person, der har et legeme, har magt over en, der ikke har.2 Satan er blevet nægtet et legeme, så hvis I nogensinde møder fristelser, skal I vide, at I har større kraft end alle disse fristelser, hvis I vil bruge den handlefrihed, som blev givet til Adam og Eva i haven og videreført helt til denne generation.
Og hvis I ser fremad med håb og et ønske om at gøre det, som Herren ønsker, at I gør – så er det alt, hvad der forventes.