Vi må tage i templet nu!

Mary Holmes Ewen, Californien, USA

Illustrationer: Bradley Clark

En søndag morgen blev et nydøbt medlem introduceret for menigheden. Hendes navn var Lydia. Hun vandt straks vores hjerte.

Lydia var ældre og blind efter flere års kamp mod diabetes. Hun lærte hurtigt menighedens medlemmer at kende på deres stemmer og gang. Hun kaldte os ved navn og tog vores hånd, og vi hentydede aldrig til, at hun var blind.

Efter Lydia havde ventet det påkrævede år, mødtes hun med biskoppen og stavspræsidenten for at få sin tempelanbefaling. En søndag i Hjælpeforeningen trak hun mig ned ved siden af sig og sagde: »Stavspræsidenten sagde, at jeg skulle tage i templet så hurtigt så muligt. Vil du tage med mig?«

Det var den første uge i december – en travl tid for os alle. Jeg forsøgte mig med de sædvanlige undskyldninger og sagde: »Kan vi ikke vente til januar?«

»Nej, vi må tage derhen nu!«

En gruppe kvinder fra menigheden tog til templet hver måned, så jeg gik hen til dem for lave aftale om en tur med Lydia. De havde også meget travlt. Men Lydia fortalte os igen med tårer i øjnene, at stavspræsidenten havde sagt, at hun skulle tage dertil så hurtigt som muligt.

Med det aftalte vi så at tage turen på 241 km den følgende uge. På turen fyldte vi bilen med otte kvinders latter og venskab. Lydia var henrykt over sin tempeloplevelse og velsignelsen ved at få sin tempelbegavelse.

Den første uge i januar blev Lydias tilstand forværret, og hun kom på hospitalet. En uge efter var hun borte. Men Lydia tog af sted med de evige velsignelser, hun havde modtaget i templet blot få uger tidligere.

Senere fortalte jeg stavspræsidenten om vores tur, og om hvor imponeret jeg var over, at han havde følt sig tilskyndet til at sige til Lydia, at hun straks skulle tage til templet.

»Jeg mente ikke, at hun skulle af sted med det samme,« svarede han. »Jeg anbefaler altid, at man tager hurtigt i templet, når man har fået sin anbefaling. Ånden talte til Lydia, ikke til mig!«

Lydia lærte os alle at lytte til Ånden og følge den med det samme. Jeg er taknemlig for hendes påmindelse om at lytte til den stille, sagte røst.