Gå fremad i tro
Fra foredraget »Nevertheless I Went Forth«, der blev holdt på Brigham Young University den 4. feb. 2014. Hele den engelske tekst findes på speeches.byu.edu.
Fire lektioner om inspireret beslutningstagen af Nefi, der kan mindske jeres frygt og styrke jeres tillid til at gå fremad.
I unge voksne lever nu i det, der er blevet kaldt et beslutningsårti. Her træffer I mange af de vigtigste beslutninger i jeres liv som at »tage i templet, tage på mission, få en uddannelse, vælge et erhverv og vælge en ledsager og blive beseglet for tid og al evighed i det hellige tempel«.1
Jeg taler i særdeleshed til dem, der kæmper med en eller flere af disse vigtige beslutninger – nogle er måske næsten lammet af frygt for at træffe den forkerte beslutning eller står måske i behov for bekræftelse for at føle sig sikker på en tidligere beslutning.
Fire lektioner om inspireret beslutningstagen af Nefi, der kan mindske jeres frygt og styrke jeres tillid til at gå fremad.
1. Adlyd befalingerne
Det sidste vers af Nefis hellige optegnelser opsummerer hans liv: »For således har Herren befalet mig, og jeg må adlyde« (2 Ne 33:15).
Nefis tro på og kærlighed til Frelseren kommer til udtryk i hans lydighed mod Guds befalinger. Han bad (se 1 Ne 2:16). Han læste skrifterne (se 1 Ne 22:1). Han søgte og fulgte vejledning fra en levende profet (se 1 Ne 16:23-24). En sådan lydighed tillod Helligånden at ledsage Nefi med stor kraft igennem hans liv og åbnede for vedvarende personlig åbenbaring.
I må også vælge at holde jer tæt på Herren ved at holde Guds befalinger. Jeg vidner om, at vedvarende lydighed i små ting såsom at læse i skrifterne, bede dagligt, komme til Kirkens møder, følge de levende profeters råd og tjene andre vil kvalificere jer til Åndens ledsagelse og den åbenbaring, der følger med det.
Fuldkommenhed er ikke en forudsætning for personlig åbenbaring. Forudsætningen er daglig omvendelse (se Rom 3:23). Hvis jeres omvendelse er oprigtig og gennemgående (se L&P 58:42-43), vil forsoningens rensende kraft føre til, at Ånden vil vejlede jer i livets tunge beslutninger.
2. Gå fremad i tro
Sæt jer selv i Nefis sandaler. Jeres far har fortalt jer, at Herren har befalet jeres familie at efterlade jeres rigdomme og drage ud i ørkenen. Ville I ikke gerne vide noget om jeres rejse og målet med den?
Jeg tror, at Nefi ville have været himmelhenrykt for, at Herren klart havde åbenbaret ham hans fremtid. Men det var ikke sådan, Gud arbejdede med Nefi, og det er heller ikke sådan, at han vil arbejde med jer.
Da Nefis familie rejste gennem ørkenen, fik han kun instruktioner »fra tid til anden« (1 Ne 16:29; 18:1). At han havde kunnet se sit livs rejse med sikker vished fra begyndelsen, havde ikke givet ham de sjælenærende og trosfremmende erfaringer, der hjalp ham til at blive en mere kristuslignende mand.
Hvis I venter på, at Gud åbenbarer, hvilket akademisk hovedfag I skal vælge, hvem I skal gifte jer med, hvilket job I skal tage, hvor I skal bo, hvor I skal læse videre eller hvor mange børn I skal have, så kommer I nok aldrig ud af flækken. Jeg vidner om, at personlig åbenbaring kun kommer »fra tid til anden«.
Vor himmelske Fader ønsker, at vi vokser, og det indebærer, at vi udvikler vores evne til at afveje fakta, afsige dom og træffe beslutninger. Men han indbyder os også til bringe vore beslutninger frem for sig i bøn (se L&P 9:7-9). Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om, at svar på vore bønner kommer »på en af tre måder«.2
Bekræftende forsikring
Ældste Scott sagde: »For det første kan du føle fred, trøst og forsikring, der bekræfter, at din beslutning er rigtig.«3 Min hustru, Christy, og jeg har fundet ud af, at den forsikring omkring afgørende beslutninger kan kommunikeres gennem skriften og ofte efter besøg i templet.
For eksempel besluttede vi efter megen overvejelse og bøn at forlade vores nye drømmehus i Texas og takke ja til et nyt job og flytte med seks mindre børn til Bejing i Kina. Men vi ønskede desperat åndelig bekræftelse på så afgørende et træk. Vi fik guddommelig vished – i templet – da vi læste disse ord i Lære og Pagter: »Det er min vilje, at du [ikke] skal … bliv[e] … mange dage på dette sted … tænk … ikke på din ejendom. Drag til de østlige lande« (L&P 66:5-7).
Lyden af Jesu Kristi røst i skrifterne, ledsaget af en stærk følelse af Helligånden, bekræftede, at vores beslutning om at rykke til Kina var rigtig.
Uafklarethed
Den anden måde, som Herren besvarer bønner på, er ved »en foruroligende følelse, og dine tanker forvirres, hvilket antyder, at dit valg er forkert«4
Efter jeg havde været på mission i Taiwan, tænkte jeg, international lovgivning ville være et godt karrierevalg. Da Christy og jeg overvejede det fremtidsperspektiv, vidste vi godt, at der lå fem år mere med dyr uddannelse forude.
Den amerikanske økonomi var i krise, og vore midler var begrænsede, så vi tænkte, at det ville være fornuftigt at søge ind i reserveofficersprogrammet i luftvåbnet for at kunne betale for min uddannelse. Men da jeg aflagde de obligatoriske prøver og udfyldte alle blanketterne, kunne vi bare ikke finde ro omkring det. Der kom hverken uklare tanker eller mørke følelser – blot et fravær af ro.
Det tilsyneladende ulogiske økonomiske valg var inspireret, til dels fordi jeg ville være blevet en forfærdelig advokat!
Tillid til Gud
Gud besvarer bønner på en tredje måde: Intet svar. »Når du lever værdigt, og dine valg er i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, og du er nødt til at handle, så fortsæt med tillid,« sagde ældste Scott.5
Nefis sidste forsøg på at få fat i bronzepladerne viser, hvordan vi bør gå fremad i tillid til Gud. Han skrev:
»Jeg blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre.
Alligevel gik jeg af sted« (1 Nefi 4:6-7).
Der kommer øjeblikke i jeres beslutningsårti, hvor I ikke kan udskyde det længere og bliver nødt til at handle. Det lærte jeg, da ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Vi modtager tilskyndelser fra Ånden, når vi har gjort alt, hvad vi kan, når vi arbejder under den bagende sol frem for at sidde tilbagelænet i skyggen og bede om vejledning til det første skridt, vi skal tage.«6
Lige som med Nefi vil Ånden komme i passende tid for at bekræfte eller advare om jeres valgte vej.
3. Lev i nuet
Nefis ihærdighed på rejsen mod det forjættede land står i stærk kontrast til hans brødre Laman og Lemuels. De besluttede at tage med, men deres hjerte forlod aldrig Jerusalem. Nefi reparerede sin knækkede bue for at kunne jage efter mad og udvandt jern for at kunne bygge et skib, hvor hans brødre tilsyneladende bare lå i et telt.
I dagens verden er der mange Laman’er og Lemuel’er. Men Herren har brug for ihærdige mænd og kvinder som Nefi. I vil opleve større fremgang i livet, når I sætter alt bag jeres beslutninger og stræber efter at udmærke jer i de forhold, I står i nu, selvom I har det ene øje rettet mod fremtiden.
Nefi er et eksempel på præsident Thomas S. Monsons vise råd: »Dagdrømme om fortiden og længsel mod fremtiden kan give tryghed, men det kan ikke erstatte at leve i nuet. I dag er mulighedernes dag, og vi skal gribe den.«7
4. Træk på andres styrke
Selv når vi har søgt Ånden, er gået fremad med vores beslutning, og vi står helt ved den, kan der stadig opstå usikkerhed, og det kan få os til at betvivle vores beslutning. I sådanne situationer kan et betroet familiemedlem eller en ven give råd og styrke til at holde kursen. Jeg antager, at Nefis brud blev en betroet ankermand på hans rejse.
Jeg fik en påskønnelse for Nefis hustru, da jeg engang besøgte Kirkens historiske museum. Der blev jeg tryllebundet af et billede, hvor Nefi var surret fast til skibets mast og var drivende våd i uvejret.8
Nefis hustru og et af hans børn stod ved siden af. Hun var igennem det samme uvejr og de samme udfordringer som Nefi, men hendes øjne lyste af trods, og hendes arme lå beskyttende om hans skuldre. I det øjeblik indså jeg, at jeg også var velsignet ved at have en trofast ægtefælle, der støttede mig, når tingene var svære. Jeg håbede, at jeg var en tilsvarende støtte for hende.
Brødre, når I bevarer eller forøger den åndelige styrke, som I udviklede (eller vil udvikle) som missionærer eller i anden retfærdig tjeneste, er det jeres største aktiv som potentielle og ønskelige ægtemænd og fædre. Søstre, åndelig lydhørhed, tro og mod til at følge Jesus Kristus tæller blandt jeres stærkeste kvaliteter som hustruer og mødre.
Jeg opfordrer jer til at blive den slags menneske, som jeres fremtidige ægtefælle kan trække på for vise råd og styrke. En dydig mand og en værdig kvinde, der bliver beseglet for tid og evighed i templet, kan som ligeværdige partnere udføre svære ting.
Jeg lover, at dersom I vil anvende det, vi kan lære af Nefi og nutidsprofeter om at træffe beslutninger, vil I blive ledt fremad med personlig åbenbaring »fra tid til anden«. Og må I på jeres vej frem igennem jeres beslutningsårti ligesom Nefi kunne sige med tro:
»Jeg blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre.
Alligevel gik jeg af sted« (1 Nefi 4:6-7).