2016
Trygler om nåde
October 2016


Sidste dages hellige røster

Trygler om nåde

Billede
begging for mercy

Illustration: Stan Fellows

På en tur til en nærtliggende by i Estland så jeg en mand, der tiggede om penge. Jeg genkendte ham utroligt nok fra dengang, jeg tjente som missionær i den by ti år tidligere. Han bar rundt på en stor pose med plastikflasker ligesom før, for han samlede pant. Jeg huskede, at han altid havde bedt om lidt penge, og gav man ham nogle, bad han om flere.

Jeg blev chokeret over at se ham. Og her efter 10 år var han stadig den samme – lidt grå, men det så ud som om, at han stadig levede et tiggerliv dag efter dag. Jeg tænkte på de 10 vidunderlige år, jeg havde haft i mellemtiden, hvor jeg blandt andet var blevet gift i templet, havde fået en uddannelse, fået et godt job og havde et godt helbred.

Jeg tænkte, at det måske var sidste gang, jeg så ham, og jeg følte, at jeg burde give ham noget. Problemet var, at jeg kun havde en pengeseddel, der var mere værd, end jeg var villig til at give. Jeg kviede mig ved det valg, jeg havde – enten at give ham ingenting, eller mere end jeg ønskede. Jeg besluttede mig for, at det ikke ville gøre den store forskel for mig, og det ville det gøre for ham, så jeg gav ham pengene.

Mindre end to dage senere befandt jeg mig i en lignende situation, men denne gang var det mig, der tryglede om nåde. Jeg havde blandet nogle datoer for nogle legatansøgninger sammen. Jeg troede, at jeg havde indsendt dem to uger før tiden, men til min skræk opdagede jeg, da jeg dobbelttjekkede det, at jeg havde indsendt dem en dag for sent.

Værdien af legatet var præcist 100 gange mere end det beløb, jeg havde givet tiggeren, og ironien var ikke spildt på mig. Jeg tryglede om nåde, både i mine bønner til vor himmelske Fader og via e-mails til universitetets ansatte. De sagde, at de ville tage ansøgningen i betragtning, men de ville bemærke, at den var indleveret for sent.

Min bøn blev besvaret, og jeg blev velsignet og modtog legatet, som var en stor økonomisk hjælp for min hustru og mig. Men vigtigere var det, at denne oplevelse lærte mig noget værdifuldt: Er vi ikke alle tiggere for Gud? (Se Mosi 4:19).

Udskriv