Små børn og nadveren
Forfatteren bor i Utah i USA.
Da vore børn var små, kunne de godt fornemme, at nadveren var vigtig for os. Vi kunne have gjort mere for at hjælpe dem til at se, at den også var vigtig for dem.
Har I nogensinde tænkt over, hvorfor udøbte børn tager del i nadveren? Er det blot for at undgå de uundgåelige vræl og kampe, når de gerne vil have et stykke brød? Er det blot for at gøre ordinancen lettere at administrere, blot for at bevare freden?
Det tror jeg ikke. Jeg mener, at der ligger noget dybere bag. Jeg tror, det er, fordi jeg tror på, at når Jesus Kristus siger alle – så mener han alle. Og når han talte til en folkemængde, udelukkede han ikke nogen.
Da den opstandne Frelser introducerede nadveren for folket i Amerika, understregede han, at ordinancen havde en særlig betydning for dem, der var blevet døbt.1 Og alligevel bød han sine disciple at »give [nadver] til mængden.«2 Mængden omfattede »deres små«.3
Når præstedømmebærere i dag udtaler nadverbønnerne, beder de vor himmelske Fader om at velsigne og hellige brødet og vandet for alle de sjæle, der spiser eller drikker deraf.4 Alle. Enhver person, der er deltager – inklusive hvert et lille barn.
Hvis børnene ved at spise brødet og drikke vandet modtager disse symboler som en velsignelse i deres rene sjæl, må der være en måde, som vi kan hjælpe dem på til at finde mening i den ordinance.
Med den forståelse ser jeg tilbage på dengang, mine børn var små. Min kone og jeg var ret gode til at sørge for, at de var stille, når nadveren blev velsignet og omdelt. Jeg tror, at de fornemmede, at den ordinance var vigtig for os. Men vi kunne have gjort mere for at hjælpe dem til at se, at den også var vigtig for dem.
Hvad kunne vi have gjort? Vi kunne have husket, at små børn er i stand til at holde de løfter, der udtales i nadverbønnen. De forstår på deres helt egen lille, men stærke måde hvad det betyder altid at huske Jesus. De kan love at »holde hans befalinger«. De kan endda vise, at de er villige til at påtage sig Kristi navn, da de ved, at de snart får det privilegium, når de bliver døbt og bekræftet.5
Men hvad med at forny pagterne? Kirkeledere har belært om, at når vi værdigt tager del i nadveren, fornyer vi alle de pagter, vi har indgået med Herren.6 Små børn har ikke nogle pagter at forny.
Jeg tænker igen på dengang, vore børn var små. Vi kunne ikke have hjulpet dem med at se tilbage på nogle pagter, men vi kunne have hjulpet dem til at se fremad. Jeg forestiller mig, at jeg sidder med en lille søn eller datter sabbatsmorgen:
»Når du bliver otte år,« siger jeg, » vil du blive døbt og modtage Helligåndsgaven. Du vil indgå en pagt. Den pagt, du indgår til den tid bliver ligesom de løfter, du giver nu, når du tager nadveren.
Når jeg tager nadveren i dag, fornyr jeg min dåbspagt, som om jeg lover de samme ting igen. Du er der sammen med mig, men du fornyr ikke en pagt. For du har ikke indgået nogen endnu. I stedet kan du øve dig på at indgå en. Hver gang du tager nadveren, kan du forberede dig på at blive døbt og bekræftet. På den måde er du klar, når du bliver otte år.«
Hvis det virker mærkeligt at bruge ordet øve på den måde, så overvej følgende scenario: I en ærbødig ånd kan en far hjælpe sine børn med at forberede sig på dåbsordinancen ved at vise dem, hvordan de kommer til at stå sammen i vandet og ved at fortælle, hvad der bliver sagt i dåbsbønnen. Han udfører ikke ordinancen i den situation. Men på en måde øver han situationen med sine børn. På den måde behøver de ikke at bekymre sig over, hvad der skal ske den dag, de træder ned i dåbens vande. Jeg tror, at mødre og fædre også kan hjælpe deres børn med at øve sig på at skulle indgå og holde dåbspagten. Hvert eneste nadvermøde kan blive en hellig øvelse for de små børn, når de tager del i symbolerne på Frelserens forsoning.
Og så vender jeg tilbage til mit oprindelige spørgsmål: Hvorfor lader vi udøbte børn tage del i nadveren? Er det blot for fredens skyld? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Vi hjælper vore små med at tage nadveren, så de kan mindes deres Frelser og nyde hans fred – en fred, der ikke er lig noget, verden kan tilbyde.7 Vi hjælper dem med at forberede sig på at modtage den fred i større og rigere grad i fremtiden, når de skal indgå pagter med ham og holde dem.