Vær det bedste, jeres generation har at byde på

Præsident Russell M. Nelson

Præsident for De Tolv Apostles Kvorum

Fra et verdensomspændende foredrag for unge voksne, »Becoming True Millennials«, på Brigham Young University-Hawaii den 10. jan. 2016. Find talen i sin helhed på devotionals.lds.org.

»I er en udvalgt slægt«, forudordineret af Gud til at udføre et bemærkelsesværdigt arbejde – til at være med til at forberede folk i denne verden til Herrens andet komme.

young adults carrying electronic devices

Mange mennesker omtaler jer, [som er født omkring årtusindskiftet], som generation X. Jeg må indrømme, at når forskere henviser til jer med det ord og beskriver det, som deres forskning afslører om jer – hvad I kan lide og ikke lide, jeres følelser og tilbøjeligheder, jeres styrker og svagheder – bliver jeg dårlig tilpas. Der er noget ved måden, som de bruger udtrykket generation X på, som generer mig. Og ærlig talt er jeg mindre interesseret i, hvad eksperterne har at sige om jer, end hvad Herren har fortalt mig om jer.

Når jeg beder for jer og spørger Herren, hvad han føler for jer, føler jeg noget helt andet end det, forskerne siger. De åndelige tilskyndelser, jeg har følt om jer, fører mig til at tro, at udtrykket generation X faktisk passer bedre på jer, end eksperterne nogensinde vil kunne forstå.

Udtrykket er perfekt til jer, hvis det X minder jer om, hvem I virkelig er, og hvad formålet med jeres liv virkelig er. Det kan være en fra jeres generation, der er blevet undervist og selv har undervist i Jesu Kristi evangelium i forudtilværelsen, og som der indgik pagter med vor himmelske Fader om tapre ting – deriblandt moralsk modige ting – som I ville gøre her på jorden.

Det kan være en mand eller kvinde, som Gud stolede nok på til at sende til jorden i den mest spændende uddeling i denne verdens historie. Det kan være en mand eller kvinde, der lever nu for at forberede folk i denne verden på Jesu Kristi andet komme og hans tusindårsrige. Tag ikke fejl af det – I blev født til at stå fast i denne tid.

Spørgsmålet er: »Hvordan kan I stå fast og leve op til jeres bedste?« Jeg har fire anbefalinger.

1. Lær, hvem I virkelig er!

Tag jer tid til at tænke bønsomt over disse fakta:

I er en udvalgt søn eller datter af Gud.
I er skabt i hans billede.
I blev undervist i åndeverdenen for at forberede jer på alt, I ville møde her i den sidste del af de sidste dage (se L&P 138:56). Den undervisning ligger stadig i jer!

Vi lever i den »ellevte time«. Herren har erklæret, at det er den sidste gang, at han kalder sine tjenere til sin vingård for at indsamle de udvalgte fra jordens fire hjørner (se L&P 33:3-6). Og I blev sendt for at deltage i denne indsamling. Igen og igen har jeg med mine egne øjne set den store indflydelse, de standhaftige har, når de bringer andre til kundskab om sandheden. Det er en del af jeres identitet og hensigten med jer som Abrahams efterkommere (se Gal 3:26-29)!

For adskillige måneder siden havde Wendy og jeg en bemærkelsesværdig oplevelse i et øde område af Sibirien. Blandt dem, der rejste sammen med os på vores forberedelsesdag i Irkutsk, var missionspræsident Gregory S. Brinton, hans hustru Sally og deres hjemvendte missionærsøn Sam, der havde tjent i Rusland. Vi besøgte den smukke sø Bajkal og en markedsplads ved dens kyst.

Da vi vendte tilbage til vores bil, bemærkede vi, at vi manglede Sam. Et kort øjeblik senere kom han tilbage sammen med en midaldrende kvinde, der hed Valentina. På sit modersmål russisk udbrød Valentina begejstret: »Jeg ønsker at møde denne unge mands mor. Han er så høflig, intelligent og venlig! Jeg ønsker at møde hans mor!« Valentina blev draget af Sams strålende ansigt.

Sam præsenterede Valentina for både sin mor og far, gav hende en pjece om Frelseren og arrangerede, at missionærerne kunne komme og besøge hende. Da missionærerne senere kom med et eksemplar af Mormons Bog, lovede hun at læse den. Flere andre kvinder, der arbejder på den samme markedsplads, blev også begejstret for den nye bog, Valentina fik. Vi kender endnu ikke slutningen på denne historie, men på grund af det særlige lys, som Sam udstrålede, blev Valentina og nogle af hendes venner præsenteret for evangeliet.

De standhaftige som Sam ved, hvem de virkelig er. De er Jesu Kristi hengivne disciple, der instinktivt griber enhver mulighed for at hjælpe sig selv og andre til at forberede sig på vor Frelsers herredømme i tusindårsriget.

Det er derfor min første anbefaling, at I selv finder ud af, hvem I virkelig er. Spørg jeres himmelske Fader i Jesu Kristi navn, hvad han føler for jer, og hvad jeres mission er her på jorden. Hvis I spørger med oprigtig hensigt, vil Ånden over tid hviske jer den livsændrende sandhed. Nedskriv disse tilskyndelser og gennemgå dem ofte, og følg dem nøjagtigt.

Jeg lover jer, at når I begynder at fange blot et glimt af, hvordan jeres himmelske Fader ser jer, og hvad han regner med, at I gør for ham, så vil jeres liv aldrig blive det samme!

2. Forvent – og forbered jer på – at opnå det umulige

Gud har altid bedt sine pagtsbørn om at gøre svære ting. Fordi I er Guds pagtsholdende sønner og døtre og lever i den sidste del af de sidste dage, vil Herren bede jer om at gøre svære ting. I kan godt regne med det – Abrahams prøver stoppede ikke med Abraham (se L&P 101:4-5).

Jeg ved, hvor foruroligende det kan være at gøre noget, der virker til at overstige jeres evner. Jeg havde blot været medlem af De Tolv Apostles Kvorum i 19 måneder, da præsident Spencer W. Kimball døde. Ved det første møde mellem Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum, efter præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) var blevet ordineret, gav han specifikke opgaver til De Tolv. Han instruerede mig med disse ord: »Ældste Nelson, du skal åbne landene i Østeuropa for forkyndelse af evangeliet.«

Det var i 1985. I de politisk fastfrosne år, vi omtaler som den kolde krig, delte en mur ikke blot Berlin, men hele Østeuropa var under kommunismens undertrykkende åg. Kirker blev lukket, og religiøs tilbedelse var meget begrænset.

Jeg havde tilbragt meget af mit arbejdsliv med at åbne hjerter ved livreddende operationer, men jeg havde ingen erfaring, der førte mig til at tro, at jeg kunne åbne lande til forkyndelse af evangeliet. Og alligevel havde en profet givet mig en opgave, så jeg satte mig for at gøre noget, der virkede helt umuligt.

Fra begyndelsen lå der hindringer på vejen. Jeg ankom til de fleste lande uden at vide, hvem jeg skulle kontakte. Selv når jeg kunne finde navnene på den rigtige embedsmand, var det ikke unormalt, at et møde blev aflyst eller udsat i sidste øjeblik. Da en aftale i et land blev udsat i to dage, blev en række fristelser placeret på min vej for at teste mig, deriblandt fælder med at veksle på det sorte marked og andre ulovlige aktiviteter. Ved en anden lejlighed blev et møde indledt med kravet om, at jeg omgående rejste!

Men Herren er i stand til at udføre sit værk (se 2 Ne 27:20-21), og jeg fik privilegiet at se udfoldelsen af det ene mirakel efter det andet – altid og kun efter jeg havde tænkt mig godt om, opbudt alt mit mod og bedt mine inderligste bønner om opgaven.

Kirken opnåede anerkendelse i visse lande, inden Berlinmuren faldt. Andre anerkendte os senere. I 1992 var jeg i stand til at fortælle præsident Benson, at Kirken nu var etableret i alle lande i Østeuropa!

Som en standhaftig repræsentant for jeres generation, som Herren kan regne med, vil I også skabe historie! I vil blive bedt om at acceptere udfordrende opgaver og blive et redskab i Herrens hænder. Og han vil gøre jer i stand til at gøre det umulige.

Hvordan vil I kunne opnå det umulige? Ved at gøre, hvad end det kræver at styrke jeres tro på Jesus Kristus, ved at øge jeres forståelse af læren i hans genoprettede kirke, og ved utrætteligt at søge sandheden. Når I bliver bedt om at gøre umulige ting, vil I standhaftige være i stand til at træde frem med tro og stædig udholdenhed og begejstret gøre alt det, der er jer muligt, for at opnå Herrens formål (se L&P 123:17).

Der vil være dage, hvor I vil tabe modet. Så bed om mod til ikke at give op! I får brug for den styrke, fordi det bliver mindre og mindre populært at være sidste dages hellig. Desværre vil nogle, som I troede var jeres venner, forråde jer. Og nogle ting virker bare uretfærdige.

Men jeg lover jer, at når I følger Jesus Kristus, vil I finde fred og sand glæde. Når I holder jeres pagter med øget præcision, og når I forsvarer Kirken og Guds rige på jorden i dag, vil Herren velsigne jer med styrke og visdom til at opnå det umulige.

3. Lær, hvordan man trækker på himlens kraft

Alle har vi spørgsmål. Det er en vigtig del af vores liv på jorden at søge at lære, forstå og erkende sandhed. Meget af mit liv er brugt på at søge. I vil også lære mest ved at stille inspirerede spørgsmål.

Lige nu er der nogle af jer, som kæmper for at vide, hvad I skal gøre med jeres liv. Andre undrer sig måske over, om de er blevet tilgivet for deres synder. De fleste af jer tænker over, hvem og hvor jeres evige partner er – og de, der ikke gør det, bør gøre det.

Nogle af jer stiller måske spørgsmål ved nogle af de ting, Kirken gør. Måske er mange af jer ikke sikre på, hvordan I får svar på jeres bønner.

Vor himmelske Fader og hans Søn står klar til at besvare jeres spørgsmål gennem Helligånden. Men det er op til jer at lære, hvordan I kvalificerer jer til og modtager de svar.

Hvor kan I begynde? Begynd med at tilbringe mere tid på hellige steder. Templet er et helligt sted. Det er kirkebygningen også, hvor I hver søndag fornyr jeres pagter ved at deltage i nadveren. Jeg opfordrer jer også til at gøre jeres lejlighed, jeres værelse eller jeres hjem til et helligt sted, hvor I trygt kan trække jer tilbage fra verdens mørke forstyrrelser.

Bøn er nøglen. Bed for at vide, hvad I skal holde op med at gøre, og hvad I skal begynde at gøre. Bed om at vide, hvad I skal føje til jeres omgivelser, og hvad I skal fjerne, så Ånden kan være hos jer i overflod.

Bønfald Herren om evnen til at skelne. Lev og arbejd derefter på at være værdige til at modtage den evne, så at I, når der sker forvirrende ting i verden, præcist vil vide, hvad der er sandt, og hvad der ikke er (se 2 Ne 31:13).

Tjen med kærlighed. Kærlig tjeneste for dem, der er faret vild, eller som er såret i deres sjæl, åbner jeres hjerte for personlig åbenbaring.

Tilbring mere tid – meget mere tid – på steder, hvor Ånden er til stede. Det betyder mere tid med venner, der stræber efter at have Ånden hos sig. Brug mere tid på jeres knæ i bøn, mere tid på skrifterne, mere tid på slægtshistorie, mere tid i templet. Jeg lover jer, at når I konsekvent giver Herren en generøs del af jeres tid, vil han mangedoble resten.

Vi opretholder femten mænd, som er blevet ordineret som profeter, seere og åbenbarere. Når et tornefyldt problem opstår – og de virker til at få flere torne for hver dag – kæmper disse femten mænd med problemet, de forsøger at se alle forgreninger i forskellige handlinger, og de søger flittigt at høre Herrens røst. Efter jeg har fastet, bedt, studeret, overvejet og siddet i råd med mine brødre om vigtige anliggender er det ikke usædvanligt for mig at vågne op om natten med yderligere tilskyndelser om problemer, som vi er bekymret over. Og mine brødre har samme oplevelse.

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum sidder i råd sammen og deler alt det, som Herren har vejledt os til at forstå og føle, både individuelt og kollektivt. Og så ser vi Herren påvirke Kirkens præsident til at erklære Herrens vilje.

Denne profetiske proces blev fulgt i 2012 med ændringen i minimumsalderen for missionærer og igen med de nye tilføjelser i Kirkens håndbog som konsekvens af legaliseringen af ægteskab mellem personer af samme køn i nogle lande. Fyldt af medfølelse for alle og især børnene kæmpede vi længe med at forstå Herrens vilje i denne sag.

Vi havde hele tiden Guds frelsesplan og hans håb om evigt liv for alle hans børn i tankerne, mens vi overvejede utallige ændringer og kombinationer af mulige scenarier, der kunne opstå. Vi mødtes gentagne gange i templet i faste og bøn og søgte yderligere vejledning og inspiration. Og da Herren så inspirerede sin profet, præsident Thomas S. Monson, til at erklære Herrens vilje, følte vi hver især en åndelig bekræftelse i det hellige øjeblik. Som apostle var det vores privilegium at støtte det, som var blevet åbenbaret for præsident Monson. Åbenbaring fra Herren til hans tjenere er en hellig proces, og det er også jeres privilegium at modtage personlig åbenbaring.

Mine kære brødre og søstre, I har lige så meget adgang til at kende Herrens vilje i jeres eget liv, som vi apostle har for hans kirke. Akkurat som Herren kræver, at vi søger og grunder, faster og beder, studerer og kæmper med svære spørgsmål, så kræver han det samme af jer, når I søger svar på jeres egne spørgsmål.

I kan lære, hvordan man hører Herrens røst gennem Helligåndens hvisken.¹ Hvor nyttige Google, Twitter og Facebook end kan virke, giver de simpelthen ikke de vigtigste svar!

Mine kære unge venner, I kan kende Herrens vilje for jeres liv. I behøver ikke at være i tvivl, om I er, hvor Herren ønsker, at I skal være, eller om I gør det, som han ønsker af jer. I kan vide det! Helligånden »vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).

4. Følg profeterne

I 1979, da jeg tjente som hovedpræsident for Søndagsskolen, blev jeg inviteret til et seminar for regionalrepræsentanterne, hvor præsident Spencer W. Kimball holdt en inspirerende tale om at åbne døre til de lande, der er lukket for Kirken såsom Kina. Han udfordrede alle, der var til stede, til at studere mandarin, så vi kunne bruge vores professionelle færdigheder til at hjælpe Kinas folk.

For mig virkede præsident Kimballs udfordring som en profetisk befaling. Så samme aften spurgte jeg min hustru Dantzel, om hun ville studere mandarin sammen med mig. Hun indvilligede, og vi fandt en lærer til at hjælpe os. Vi lærte selvfølgelig ikke at tale mandarin særligt godt, men vi lærte nok til, at jeg var bedre forberedt til at sige ja, da jeg året efter blev inviteret (gennem en række meget uventede begivenheder) til at tage til Kina som gæsteprofessor for at undervise i åben hjertekirurgi.

Vi spoler hurtigt seks år frem til 1985, året efter jeg var blevet kaldet til De Tolvs Kvorum. En dag fik jeg en presserende forespørgsel om at tage til Kina for at udføre åben hjertekirurgi på en berømt operastjerne, der blev betragtet som nationalhelt i hele Kina. Jeg forklarede, at mit ansvar som kirkeleder på fuldtid hindrede mig i at komme, men lægerne i Kina bønfaldt mig om at komme med det samme for at udføre denne livreddende operation.

Jeg drøftede sagen med min kvorumspræsident og Det Første Præsidentskab. De følte sig tilskyndet til, at jeg som en tjeneste til det kinesiske folk skulle tage af sted og udføre operationen.

Det gjorde jeg. Operationen gik heldigvis godt! Det blev tilfældigvis den sidste åben hjerteoperation, som jeg udførte. Det var i Jinan i Kina den 4. marts 1985.

Nu spoler vi igen hurtigt frem. Denne gang til oktober 2015. Wendy og jeg blev inviteret til igen at besøge det medicinske fakultet ved Shandong Universitet i Jinan. Vi blev forbløffet, da jeg blev budt varmt velkommen som »en gammel ven« af Kina og genforenet med kirurger, som jeg havde undervist for 35 år siden. Et højdepunkt ved vores besøg var mødet med den berømte operastjernes søn og barnebarn. Alle disse fantastiske oplevelser var mulige af en årsag: Jeg gav agt på profetens opfordring til at lære mandarin.

Profeter ser frem. De ser de oprivende farer, som modstanderen har placeret eller vil placere på vores vej. Profeter forudser også de store muligheder og privilegier, der venter dem, der lytter med hensigt om at adlyde. Jeg ved, at det er sandt! Jeg har selv oplevet det igen og igen.

Herren har lovet os, at han aldrig vil lade en profet lede os på afveje. Præsident Harold B. Lee (1899–1973) sagde: »Det er ikke sikkert, at I kan lide det, der kommer fra Kirkens autoriteter. Det strider måske imod jeres politiske synspunkter. Det strider måske imod jeres sociale synspunkter. Det griber måske ind i en del af jeres sociale liv. Men hvis I lytter til det, som kom det fra Herrens egen mund, med tålmodighed og tro, så bliver I lovet, at ›helvedes porte ikke [skal] få overhånd over jer; ja, og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran jer og få himlene til at ryste til jeres gavn og sit navns ære‹ (L&P 21:6).«²

I forstår måske ikke altid alle den levende profets udtalelser. Men når I ved, at en profet er profeten, kan I komme til Herren i ydmyghed og tro og bede om jeres eget vidnesbyrd om, hvad som helst hans profet har sagt.

Omkring 40 f.Kr. tilsluttede mange nefitter sig kirken, og kirken havde fremgang. Men hemmelige sammensværgelser begyndte også at vinde frem, og mange af deres snu ledere gemte sig blandt folket og var svære at finde. Efterhånden som folket blev mere og mere stolte, drev mange af nefitterne »spot med det, der var helligt, forkastede profetiens og åbenbarelsens ånd« (Hel 4:12).

De samme trusler findes blandt os i dag. Den alvorlige virkelighed er, at der findes »Satans tjenere« (L&P 10:5) overalt i samfundet. Så vær meget omhyggelig med, hvis råd I følger (se Hel 12:23).

Mine elskede brødre og søstre, I blev født til at stå standhaftigt i denne tid. »I er en udvalgt slægt« (1 Pet 2:9), forudbestemt af Gud til at udføre et bemærkelsesværdigt arbejde – til at være med til at forberede folk i denne verden til Herrens andet komme.