Det første syn: En nøgle til sandhed
Ældste Richard J. Maynes
De Halvfjerds’ Præsidium
Fra et verdensomspændende foredrag, »Sandheden gengivet«, for Unge Voksne, der blev holdt i Tabernaklet i Salt Lake City den 1. maj 2016. Talen findes i sin fulde længde på lds.org/broadcasts. De fire forskellige beretninger om det første syn kan findes i sin helhed på history.lds.org/firstvision.
Lad os hverken glemme eller tage de mange dyrebare sandheder, vi har fået takket været Joseph Smiths første syn, for givet.
Joseph Smith med Faderen og Sønnen, af Walter Rane
Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde i de sidste dage var blevet forudset og forudsagt af profeter igennem historien. Genoprettelsen bør derfor ikke komme som en overraskelse for dem, der har studeret skrifterne. Der er dusinvis af profetiske udtalelser i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Mormons Bog, der tydeligt forudsiger og peger mod evangeliets genoprettelse.1
Sidst i 1790’erne, næsten 2.400 år efter kong Nebukadnesar i en drøm så, »himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde« (Dan 2:44), blev der sat gang i et årti af religiøs vækkelse i USA. Denne vækkelsesperiode er kendt som en del af det, amerikanske historikere kalder den anden store vækkelse. Det var under denne vækkelsesperiodes modstridende opfattelse af frelse, at Joseph Smith og hans familie søgte deres religiøse ståsted.
Joseph var meget påvirket af sin fars lærdomme og diskussioner. Hans far ledte forgæves blandt vækkelsessekterne efter en kirke, der var organiseret efter den samme gamle orden, som Jesus Kristus og hans apostle havde været. Joseph lyttede og tænkte, når familien læste i Bibelen. Da han var 12 år, begyndte han at bekymre sig om sine synder og sin sjæls evige velfærd, hvilket gjorde, at han selv granskede skriften.
Da han søgte, besluttede han sig for at »gøre, som Jakob anviser, det vil sige bede Gud derom« (JS–H 1:13; se også Jak 1:5). Da Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, efterfølgende gav sig til kende for Joseph, blev tidernes fyldes uddeling indledt.
Fire beretninger
Profeten Joseph Smith skrev eller dikterede fire kendte beretninger om det første syn. Desuden nedskrev hans samtidige deres erindringer om, hvad de hørte Joseph sige om det syn. Man kender til fem sådanne beretninger. Det er en velsignelse at have disse optegnelser. De gør Josephs første syn til det bedst dokumenterede syn i historien. Jeg opfordrer jer til at klikke ind på history.lds.org og læse mere om beretningerne og se, hvordan de tilsammen giver et mere fuldstændigt billede.
I det evangeliske emneessay »Beretninger om det første syn« står der: »De forskellige versioner af beretningen om det første syn fortæller en sammenhængende historie til trods for, at de naturligvis adskiller sig i fokus og detalje. Historikere går ud fra, at når en person genfortæller en oplevelse til forskellige modtagere under forskellige omstændigheder over en lang årrække, at der så i hver beretning fremhæves forskellige aspekter af oplevelsen og unikke detaljer. Forskelligheder, der svarer til dem i beretningerne om det første syn, finder man også i adskillige beretninger i skriften om Paulus’ syn på vejen til Damaskus og apostlenes oplevelse på Forklarelsens bjerg. Men på trods af disse forskelle er der en grundlæggende overensstemmelse på tværs af beretningerne om det første syn. Nogle har fejlagtigt talt for, at enhver variation i en genfortælling af en historie er et bevis for, at den er opdigtet. Men de mange historiske beretninger giver os tværtimod mulighed for at lære mere om denne bemærkelsesværdige begivenhed, end vi havde kunnet, hvis den havde været mindre veldokumenteret.«2
Beretningen fra 1832
For det første er beretningen fra 1832 den ældste detaljerede nedskrevne beretning om det første syn. Den er delvist en sekssiders selvbiografi, der mestendels er skrevet af Joseph selv. Dette dokument har været i Kirkens eje, lige siden det blev skrevet. Efter pionerernes vandring mod vest lå den nedpakket i en rejsekiste i adskillige år, og man kendte generelt ikke til den, før den udkom i forbindelse med et akademisk speciale i 1965. Den er siden blevet udgivet adskillige gange, deriblandt på LDS.org og i The Joseph Smith Papers.
I det dokument fortæller Joseph om sin sjælekvide ved ikke at vide, hvor man fandt Frelserens tilgivelse. Han skrev: »Herren åbnede himlen for mig, og jeg så Herren.«3 Nogle har udlagt denne udtalelse som et udtryk for, at Joseph kun omtalte et guddommeligt væsen, men når det læses i lyset af de andre dokumenter, så kan denne sætning betyde, at Gud Faderen åbnede himlen og åbenbarede sin Søn, Jesus Kristus, for Joseph.
Denne beretning understreger på smukkeste vis Frelserens forsoning og den personlige forløsning, han gav Joseph. Der står blandt andet: »Herren … talte til mig og sagde: ›Joseph, dine synder er dig tilgivet … Jeg blev korsfæstet for verden, for at alle, som tror på mit navn, må få evigt liv.‹« Joseph vidnede om, at han oplevede en glæde og kærlighed, men han kunne ikke finde nogen, som troede på ham. »Min sjæl blev fyldt med kærlighed og i mange dage kunne jeg glæde mig over den store lykke, og Herren var med mig, men [jeg] kunne ikke finde nogen, der ville tro det himmelske syn. Men jeg gemte disse ting i mit hjerte.«4
Beretningen fra 1835
Den næste beretning stammer fra 1835, og er Josephs beskrivelse af synet over for Robert Matthews, en besøgende i Kirtland i Ohio. Den blev nedfældet i Josephs dagbog af hans skriver. Den var ikke inkluderet i de første udgaver af Josephs historie og udkom første gang i BYU Studies i 1960’erne. I denne beretning vidner Joseph om, at først viste Gud sig for ham, og så så han også Frelseren: »Jeg påkaldte Herren i inderlig bøn. En ildsøjle fremkom over mit hoved, den lagde sig på mig og fyldte mig med en usigelig glæde. En person kom til syne midt i denne flammende søjle, hvorved alt omkring blev oplyst, men uden at blive fortæret. Snart kom der en anden person til syne lig med den første. Han sagde til mig: ›Dine synder er dig tilgivet.‹ I denne beretning bemærker Joseph også: ›Jeg så mange engle i dette syn.‹«5
Beretningen fra 1838
Beretningen fra 1838 er den mest velkendte beretning og stammer fra Joseph’s Manuscript History. Det første udkast blev skrevet, efter Joseph var flygtet fra Kirtland i begyndelsen af 1838, og det andet udkast blev forberedt kort tid efter, han var sluppet ud af Missouri i 1839. Så den blev skrevet i en tid med stor modgang. Den blev udgivet første gang i 1842 i Times and Seasons, Kirkens avis i Nauvoo i Illinois. Den blev også inkluderet i Den Kostelige Perle i 1851, som oprindeligt var en pamflet til de britiske hellige. Den blev kanoniseret som hellig skrift i 1880.
Der er blevet udgivet adskillige udgaver af denne beretning i The Joseph Smith Papers. Ligesom det gælder for 1835-beretningen, er det væsentlige spørgsmål i denne beretning, hvilken kirke der var den rigtige. Som en historie om Kirken, og ikke blot om Joseph, er der i denne beretning »fokus på synet som begyndelsen på ›Kirkens opståen og fremgang.‹«6 Derfor indeholder den ikke information om den personlige tilgivelse, der nævnes i de tidligere to beretninger.
Beretningen fra 1842
Og endelig er 1842-beretningen et svar på en forespørgsel fra John Wentworth, redaktør på avisen Chicago Democrat. Joseph skrev ham et brev, der ikke alene indeholdt Trosartiklerne, men også en beskrivelse af det første syn. Brevet blev trykt i Times and Seasons i 1842. Med Josephs tilladelse blev det udgivet igen i 1844 i forbindelse med historikeren Israel Daniel Rupps bog om kristne trosretninger i USA.7 Den beretning var rettet mod en målgruppe, der ikke var bekendt med mormonernes tro. Den blev skrevet under et kærkomment ophold i den modstand, profeten mødte.
Ligesom med de andre beretninger bemærkede Joseph den forvirring, han havde oplevet, og at to personer kom til syne som svar på hans bøn: »Jeg blev indhyllet i et himmelsk syn, og jeg så to strålende personer, der lignede hinanden fuldstændigt, de var omgivet af et strålende lys, der overgik solens ved højlys dag. De fortalte mig, at alle de forskellige religiøse trosretninger troede på ukorrekte principper, og at ingen af dem var godkendt af Gud som hans kirke og rige. Jeg fik udtrykkelig befaling om ›ikke at slutte mig til dem,‹ og på samme tid fik jeg et løfte om, at evangeliets fylde ville blive gjort kendt for mig på et fremtidigt tidspunkt.«8
Det er en velsignelse at have disse beretninger om Josephs første syn. Akkurat som de forskellige evangelier i Det Nye Testamente tilsammen giver en mere komplet beskrivelse af Kristi liv og tjenestegerning, så rummer hver af de beretninger, der beskriver Josephs første syn, unikke detaljer og et unikt perspektiv på hele oplevelsen. Sammen udgør de Josephs overensstemmende og harmoniske historie. De understreger alle, at der herskede forvirring og ufred blandt de kristne kirker; at Joseph ønskede at vide, hvilken der var den rigtige; at han søgte i skriften og bad; at et lys faldt på ham og at guddommelige væsener viste sig og svarede hans bøn.
»Jeg ville ikke kunne fornægte det«
Den kanoniserede 1838-udgave af Joseph Smiths beretning om det første syn er den mest kraftfulde læringsoplevelse, nogen på denne jord kan få. Den oplevelse ændrede Josephs liv; den har ændret mit liv, og jeg ved, at den har eller kommer til at ændre jeres liv, efterhånden som I søger Herren om bekræftelse på, at den er sand.
Som der står i dokumentet »Beretninger om det første syn,« der ligger på LDS.org: »Joseph Smith vidnede gentagne gange om, at han modtog det bemærkelsesværdige syn, hvor han så Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Hverken sandfærdigheden af det første syn eller argumenterne imod det kan bevises ved historisk granskning alene. Kundskab om sandfærdigheden i Joseph Smiths vidnesbyrd kræver, at en oprigtig sandhedssøgende studerer beretningen og derefter udøver tilstrækkelig tro på Kristus til at spørge Gud i oprigtig, ydmyg bøn om, hvorvidt beretningen er sand. Hvis den søgende beder i en oprigtig hensigt om at handle på det svar, Helligånden måtte åbenbare, vil sandfærdigheden af Joseph Smiths syn blive tilkendegivet. På den måde kan ethvert menneske vide, at Joseph Smith var ærlig, da han sagde: ›For jeg havde set et syn; jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det‹ (JS–H 1:25).«
Præsident Joseph F. Smith (1838-1918) sagde: »Den største begivenhed, som nogen sinde har fundet sted i verden siden Guds Søns opstandelse fra graven og hans himmelfart, var, at Faderen og Sønnen kom til denne dreng, Joseph Smith.«9
Sandheder fra det første syn
Det er en lærerig og oplysende oplevelse at analysere det, vi lærer af denne hellige og inspirerende oplevelse. Jeg vil gerne give et udsnit af de sandheder, vi lærer af Joseph Smiths første syn om vor himmelske Faders og Sønnens evige beskaffenhed, om at Satan vitterlig findes, om kampen mellem godt og ondt og andre vigtige aspekter af den store plan til frelse.
Vi lærer, at skrifterne er sande, og de kan tages bogstaveligt og anvendes i vores liv.
Vi lærer, at granskning af skrifterne giver lys og indsigt.
Vi lærer, at kundskab i sig selv ikke er nok, det er handling i overensstemmelse med vores kundskab, der resulterer i velsignelser fra Gud.
Vi lærer at sætte vores lid til Gud og at se hen til ham for svar på livets vigtigste spørgsmål, og at vi ikke skal sætte vores lid til mennesker.
Vi lærer, at bønner bliver besvaret i henhold til vores urokkelige tro og vor himmelske Faders vilje.
Vi lærer, at Satan virkelig findes, og at han har magt til at påvirke den fysiske verden og dermed os.
Vi lærer, at Satans magt er begrænset og overgås af Guds kraft.
Vi lærer, at Satan ikke vil sky noget middel for at forpurre Guds værk, og at Satan må have kendt til vigtigheden af Joseph Smiths mission som genoprettelsens profet.
Vi lærer, at vi kan overvinde Satan ved at påkalde Gud og sætte vores absolutte lid til ham.
Vi lærer, at hvor lyset er, må mørket vige.
Vi lærer, at Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, er to særskilte personer, der dog minder om hinanden i træk og fremtoning.
Vi lærer, at vi er skabt i Guds billede.
Vi lærer, at Kristus er opstået.
Vi lærer, at Gud kender os personligt og er opmærksom på vores behov og bekymringer. Han kaldte Joseph ved navn.
Vi lærer om forholdet mellem Faderen og Sønnen. Jesus bøjer sig for Faderen, og Faderen kommunikerer med dødelige her på jorden gennem sin Søn.
Vi lærer, at Jesus Kristus er Faderens elskede Søn.
Vi lærer, at Jesu Kristi sande kirke, som han organiserede den, ikke fandtes på jorden på Joseph Smiths tid, og det bekræfter det store frafald, som apostlen Paulus forudså.
Vi lærer, at når vi virkelig ønsker Guds input i vores liv, vil han vise os vejen. På Josephs tid var alle trosretninger og sekter galt afmarcheret.
Vi lærer, at i alle uddelinger giver Gud syner, velsignelser og herlighed.
Vi lærer noget om, hvordan Gud vælger sine profeter.
Vi lærer, at Gud vælger den rene af hjertet, som er retfærdig og har et retskaffent ønske om at udføre hans værk, hvilket bekræfter læren i Bibelen om, at Gud ser på hjertet, og han ikke vælger ud fra udseende eller social status (se 1 Sam 16:7).
Joseph Smiths første syn var den nøgle, der åbnede for mange sandheder, der havde været skjult i århundreder. Lad os hverken glemme eller tage de mange dyrebare sandheder, vi har fået takket været det første syn, for givet.