Martins valg
Forfatterne bor i Utah i USA.
Martin vidste, at han ikke burde drikke te. Hvad skulle han gøre?
»Vær sand og tro mod Herrens sag« (Børnenes Sangbog, s. 81).
Martin vågnede langsomt op. Hans mor ruskede i ham.
»Vågn op, Martin,« sagde hun, »du skal vågne.«
Martin gned sig i øjnene. Det var stadig mørkt udenfor, men han vidste godt, hvad klokken var. Hans familie stod op kl. halv seks hver morgen for at læse Mormons Bog sammen. Det var ikke altid let at stå op så tidligt.
Martin trillede ud af sengen og gik langsomt ned i stuen. Han strakte sig og gabte højt. Hans søskende så også søvnige ud, men de var der allesammen.
Hver person læste i fem minutter. Til at begynde med ville Martin bare tilbage i seng. Men han lyttede efter. For hvert vers fik han det ligesom bedre. Da de var færdige med at læse, følte Martin sig åndeligt stærk.
Og den åndelige styrke havde Martin brug for hver dag. I Kenya var der kun nogle få medlemmer af Kirken på Martins alder, og de boede langt væk. Efter skole gik Martin i en drengeklub, der blev drevet af en katolsk kirke. En uge var klubben på lejrtur sammen.
Martin havde det mægtigt skægt. Han sang lejrsange. Han huggede brænde. Han hjalp med at lave bål.
Men på andendagen var der en af lederne, der hev en tepotte frem. »Nu skal vi have te,« sagde han.
De andre drenge blev begejstrede. De drak te derhjemme ved særlige begivenheder. De fandt deres kopper og ventede på, at lederen fyldte dem.
Martin følte sig lidt nervøs. Han vidste, at han ikke burde drikke te. Men han ville ikke støde sine venner.
Så kom han i tanke om, hvordan han havde det, når han adlød buddene. Når hans familie fulgte profeten og læste Mormons Bog sammen, følte han sig glad. Når de ikke gjorde det, følte han sig ikke glad.
Martin vidste, hvad han skulle gøre.
»Nej tak,« sagde han til lederen, da han kom for at fylde Martins kop. »Jeg vil ikke drikke te.«
Lederen blev overrasket, men han lod Martin drikke vand, mens resten af drengene drak te. Nogle af drengene ville gerne vide, hvorfor Martin ikke drak te, men der var ingen, der gjorde nar af ham. Martin følte sig glad. Han vidste, at visdomsordet ville gøre hans krop stærk. Og han var glad for, at han havde været stærk nok til at gøre det rette.