På talerstolen
Kurve og sylteglas
Fotografi af søster Okazaki med tilladelse fra Kirkens historiske bibliotek, andre billeder er fra Getty Images
Gud har givet os mange gaver, meget diversitet og mange forskelle, men det væsentlige er det, vi ved om hinanden – at vi alle er hans børn.
Vores udfordring som medlemmer af Kirken er for os alle at lære af hinanden, så vi kan elske hinanden og vokse i fællesskab.
Evangeliets læresætninger er ufravigelige. De er essentielle, men de kommer i forskellig indpakning. Lad mig komme med et enkelt eksempel for at vise forskellen på Kirkens læresætninger og den kulturelle indpakning. Her er et sylteglas med ferskener fra Utah, som er lavet af en husmor fra Utah, for at familien har noget at spise, hvis de sner inde. På Hawaii sylter de ikke frugt. Her samler man frugt nok til nogle dage og opbevarer den i kurve som denne til familien. Denne kurv indeholder en mango, bananer, en ananas og en papaya – som er plukket af en polynesisk husmor for at brødføde hendes familie i et klima, hvor man kan plukke frugt året rundt.
Kurven og sylteglasset er forskellige beholdere, men indholdet er det samme: Frugt til en familie. Er glasset rigtigt og kurven forkert? Nej, de er begge rigtige. De er beholdere, der passer til folks kultur og behov. De er begge godt egnede til det indhold, de har, som er frugt.
Hvad er frugten så? Paulus siger: »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse« (Gal 5:22-23). I Hjælpeforeningens søsterfællesskab, i præstedømmekvorummernes broderskab, blandt de ærbødige, som kommer sammen for at tage del i at nyde nadveren, er det Åndens frugt, der forener os i kærlighed, glæde og fred og om det er i Hjælpeforeningen i Taipei eller Tonga, om det er i et præstedømmekvorum i Montana eller Mexico eller om det er et nadvermøde i Fiji eller Filippinerne …
Da jeg blev kaldet til Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, gav præsident Gordon B. Hinckley mig dette råd: »Du bidrager med en særlig kvalitet i dette præsidentskab. Du vil blive set som en, der repræsenterer folk udover USA og Canadas grænser … Man vil se dig som en repræsentation af deres samhørighed med Kirken.« Han gav mig en velsignelse, og jeg blev lovet, at min tunge ville blive løsnet, når jeg talte til folk.4
… [Når jeg talte i andre lande], kunne jeg mærke, at Ånden bar mine ord til deres hjerte, og jeg kunne mærke, at »Åndens frugter« gav mig igen af deres kærlighed, glæde og tro. Jeg kunne mærke Ånden forene os.
Brødre og søstre, uanset om jeres frugter er ferskner eller papaya, og om I kommer med dem i sylteglas eller i kurve, så takker vi jer for, at I bringer dem i kærlighed. Fader i himlen, må vi være ét og må vi være dine,5 det beder jeg om i vor Frelsers, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.