2018
Hvis jeg føler, at jeg er ved at miste min tro, hvad kan jeg så gøre for at få den igen?
April 2018


Spørgsmål & svar

»Hvis jeg føler, at jeg er ved at miste min tro, hvad kan jeg så gøre for at få den igen?«

girl sitting on top of a mountain

Brug skrifterne

Hvis jeg har svært ved at føle Ånden, hjælper det mig at læse i skrifterne og se den tro, som alle har. Det giver mig tro. Måske har dine bønner været meget korte. Prøv at gøre dem mere inderlige, så vil vor himmelske Fader hjælpe dig med at genvinde din tro.

Chris B. er 14 år og fra Oregon i USA

Plej troens frø

Jeg ved, at jeg kan bede til vor himmelske Fader og bede ham om hjælp til at passe den plante af tro, jeg har dyrket. Jeg må gøre det nødvendige for at pleje den, såsom at læse i skrifterne, søge åndelige oplevelser, tælle mine velsignelser og bede min familie om hjælp. På den måde kan min tro begynde at vokse igen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden – det er en proces, der tager tid. Jeg er nødt til at være tålmodig og stole på Herren.

Elías B. er 18 år og fra Mendoza i Argentina

Find ud af det sammen

Når jeg føler, at jeg er ved at miste min tro, taler jeg med min mor og far, og vi finder ud af det sammen. Sommetider synger vi en opbyggende sang bagefter, så vi kan føle Ånden.

Emmalie C. er 15 år og fra Colorado i USA

Tal med dine forældre

Udover at bede direkte til vor himmelske Fader kan vi spørge vores forældre om, hvordan vi kan vende tilbage til ham og genvinde vores tro.

Elías S. er 12 år og fra Paysandú i Uruguay

Bed, ræk ud til andre og læs

Da jeg personligt mærkede min tro falme, var der tre ting, jeg gjorde for at få den igen. For det første bad jeg. Det virkede rigtig godt at bede om styrke og om at vide, hvad jeg skulle gøre. For det andet fortalte jeg nære venner det, og de hjalp mig meget, da jeg havde brug for det. For det tredje læste jeg i skrifterne. Meget i dem handler om tro, og det kan hjælpe os til at genvinde den.

Jack J. er 14 år og fra Florida i USA